Læsetid: 4 min.

Ikke bare fis og ballade

30. maj 2000

Alt er muligt for de festlystne bergensere: Tradition og fornyelse er nøgleord i årets festspil. Information var med et par dage

Festival
BERGEN - Bergenserne er stolte af deres Bergenfestspil. Med god grund: Det er imponerende, at en så lille by kan løfte en så stor opgave. Nok nyder Bergen støtte som europæisk kulturby og derigennem præsenterer den alt fra komponisten Fartein Valen til sanglærken Björk som forsanger i et norsk amatørkor, men festspillene kører et helt eget spor og tiltrækker et eget trofast publikum fra nær og fjern.
Festen i Bergen er en folkefest, hvilket giver plads til kunst og kultur med appel til de mange. Det interessante er imidlertid, at de ansvarlige festival-folk i Bergen også har en vilje til at præsentere de nyeste strømninger inden for alle kunstretninger, ikke mindst den ny musik.
Faktisk er det sådan, at der inden i den store festival er arrangeret en ren ny musik festival, som hedder Music Factory. Denne festival i festivalen har i mange år været ledet af Geir Johnson, men da Johnson blev hentet til Ultima Festivalen i Oslo som leder, overtog pianisten James Clapperton Music Factory.
Clapperton havde i år valgt at sætte lys på koreansk musik, med gæstespil af Isang Yun Ensemble. Og de musikglade festivalister kunne også opleve så forskellige ting som Gavin Bryars' The Sinking of the Titanic og musik af den rumænske tonekunstner Horatiu Radulescu. En del af de musikalske programpunkter i festivalen er kendt stof for publikummer længere nede i Europa - Bergens Filharmoniske Orkester spillede Messiaens Turangalîla-symfoni for første gang i Bergen - men en lang række eksperimenterende tiltag vidner om en vilje til at gå nye veje.

Møgspredere?
At lave festival bør ikke betyde at lave en masse aktiviteter på kort tid, som ellers ville have fundet sted over en længere periode. Det ved de i Bergen. Det betyder i praksis, at man som tilrejsende altid kan finde et eller flere spor, som udforskes og formidles i Bergen. I år var Rolf Wallin festivalkomponist og han blev præsenteret og belyst fra forskellige indfaldsvinkler.
Et enkelt eksempel på de mange sideaktiviteter: Det norske Kritikerlaget er som regel på banen ved Bergenfestspillene. Kulturkritikerne i Norge er samlet i denne paraplyorganisation, der tæller godt 400 medlemmer. Det gør Kritikerlaget til en institution, man lytter til, tager alvorligt.
I et samarbejde med Senter for tverrfaglig forskning ved Universitetet i Bergen, havde Kritikerlaget arrangeret foredrag og debat omkring Det Nye - Kritik og Musikk. Her fik musikkritikken læst og påskrevet af den norske komponist og kulturaktivist John Persen. Han påstod, at musikkritikere ofte snorksover til koncerter. Hvilket er en før fremsat påstand af kritikkens kritikere, det var tilføjelsen af Persen, som var både ny og som, om jeg så må sige, kom helt bag på folk: Han påstod at kritikere ofte sad og fes ved koncerterne og således svinede aktørerne til i både overført og konkret forstand.
Det er bl.a. derfor jeg så ofte vender tilbage til Norge og norske musikfolk: Intet sted i verden kan man opleve den slags uventede indlæg i debatten. I Norge sker det, endda med støtte fra staten. Det er komplet useriøst, men det tilføjer en ekstra dimension til samtalen.
Godt at der er plads til en skævert som Persen i norsk kulturliv - trods alt. Blot skal han vide, at stanken fra hans cigaretter hænger i tøjet og breder sig ud og generer de omkring-siddende, deriblandt undertegnede.

Gæstespil i topklasse
Så var det trods alt meget mere smagfuldt at nyde den rene og velpolerede italienske barokmusik, spillet af ensemblet Les Arts Florissants under ledelse af William Christie. Det er et vokal- og instrumentalensemble, som er etableret i 1979 i Paris af den amerikanskfødte pianist og cembalist William Christie.
Med sig havde ensemblet kontra-tenoren Daniel Taylor, som bl.a. sang Cara sposa fra Händels Rinaldo - en udsøgt fornøjelse og helt uden bilyde eller -lugte.
Bare at opleve disse musikere traktere instrumenterne er i sig selv en nydelse. Og så klangen, det kontrollerede vibrato, præcisionen i anslaget, afslutningen af en frase - alt er perfekt afstemt.
For at antyde spændvidden i programmet, gik skribenten direkte fra barokken til forestillingen Vers la Flamme, som fandt sted i Bergens Tidendes nedlagte trykkeri. I denne rå produktionshal kunne seks dansere og en pianist folde sig ud i en danseforestilling baseret på fem noveller af Tjekhov. Pianisten Piers Lane ledsagede dansen med musik af Alexander Srjabin. Den realistiske og følsomme skildring af menneskets isolation og sjælelige lidelser i noveller som Damen med hunden (1899), Fjender (1887) og Bare et nervesammenbrud (1889), fik udtryk gennem dansens æstetik. Stor oplevelse.

*Les Arts Florissants. Grieghallen 26.5. Værker af Vivaldi, Bach og Händel. Dir. William Christie

*Vers la Flamme, Festspilhallen den 27.5. Danseforstilling baseret på fem noveller af Tjekhov med musik af Srjabin. Concept og instruktion: Martha Clarke. Klaver: Piers Lane.

*Festspillene i Bergen 2000. 24. maj-4. juni. www.fib.no. Kunstnerisk ledelse: Bergljót Jónsdóttir.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her