Læsetid: 5 min.

Der er brodne kar i alle lejre

6. maj 2000

Radio og tv

Vi var en lille gruppe danske, der havde hægtet os på en rundvisning i San Clemente i Rom. Det er en kirke med en kompliceret historie, som jeg ikke skal komme ind på her, kun at vores guide fortalte, at i 1084 blev kirken plyndret og som det meste af Rom lagt i ruiner under de grusomme Normanners plyndringer.
"Det er jo vores forfædre," mumlede en i den danske gruppe. "Der er brodne kar i alle lejre," mumlede en anden.
Man kunne næsten høre overborgmester Kramer Mikkelsen mumle det samme, da det viste sig, at en del af ledelsen i organisationen Københavns Ungdoms Centre havde opfattet dennes pengekasse med 55 millioner årlige kommunale tilskudskroner som en malk-selv-ko.
Tre bestyrelsesmedlemmer fløj og drak og hvad de ellers kunne finde på ved flittig brug af de guldkreditkort, de havde fået tildelt i kraft af deres bestyrelsesmandater.
Men er det i bund og grund ikke en tåbelig ide at udstyre ledelsen i en sådan organisation med guldkort og carte blanche til at trække efter lyst og behov? Er det ikke at friste selv stærke karakterer over evne? Nå, det er vel ledelsen selv, der har fundet på det. Så den har kun sig selv at takke for det.

Den samme overborgmester må have mumlet en gang til om brodne kar, da han blev bekendt med den ulykkelige situation, hans administration har anbragt to palæstinensiske børn, Nidal og Nasra, i. Gladsaxe kommune havde for seks år siden fjernet børnene fra deres forældre på grund af mistanke om misrøgt og voldelig behandling.
Børnene blev anbragt hos en plejefamilie i Faxe Ladeplads, hvor de voksede op og tilsyneladende havde det fortrinligt. Deres biologiske forældre blev separeret.
Men så pludselig, for nøjagtig et år siden, kom der besked fra en eller anden styrelse, at børnene skulle sendes til Jordan til deres mor, som nu bor der. Hun bliver understøttet af gemalen, der er på bistandshjælp i Danmark og af og til kommer på besøg.
DR-1 bragte onsdag et dokumentarprogram, De fortabte børn, der berettede om, hvor dårlig kommunikationen har været i denne sag mellem ankestyrelsen, Københavns socialforvaltning og børne- og ungeudvalget, der i skøn forening har forplumret det hele, mens de to børn betaler prisen.
De går ikke i skole, de sidder og glor i en upersonlig lejlighed, og de nyder ingen omsorg.
Udsendelsen viste os, at Nidal og Nasra kun drømmer om en ting, nemlig at vende tilbage til deres plejeforældre. Det var en udsendelse af den slags, der kan få selv politikere op af stolen. Så nu vil socialborgmesteren rejse til Jordan og forsøge at forhandle børnene tilbage til Danmark.
Skulle hun få heldet med sig, er deres lykke næppe dermed gjort, for i mellemtiden har en tante til børnene meldt sig og tilbudt at tage dem i pleje hos sig på Nørrebro, hvor hun bor. Det er ikke det, børnene drømmer om. De drømmer om Faxe Ladeplads.

Nu kan man sige, at der er millioner af børn rundt om i verden, der har det værre end Nidal og Nasra, der muligvis bliver hjulpet nu, fordi deres sag er kommet i mediernes søgelys. Men man kan også sige, at det langtfra er administratorernes opgave at puffe børn ud i en værre situation end den, hvori de befinder sig.
"Der er gået skår af Danmarks humanitære profil," erklærede direktør for det danske center for menneskerettigheder, Morten Kjærum, i en samtale med Lene Johansen, der med bravur vikarierer for Kurt Strand i Profilen.
Anledningen til samtalen var højesterets desavouering af den landsretsdom, der som tillægsstraf ville sende den unge voldsmand fra Odense til Tyrkiet, som han ingen tilknytningsforhold har til, udover at det er der, hans forældre kommer fra.
"Hvis Ole og Mustafa begår den samme forbrydelse," sagde Morten Kjærum, "skal de ha den samme straf. Det er ikke i overensstemmelse med hverken menneskeretskonventionen eller den danske grundlov at gøre forskel på de to og give Mustafa en ekstra straf."
Kjærum citerede afdøde professor Alf Ross for følgende: "Menneskerettighederne skal sikre, at ophidsede lidenskaber ikke løber løbsk!"
Og det er netop, hvad der er ved at ske i dette land, hvor politikere fra ellers besindige partier lovgiver i panik over populismens fremgang på højrefløjen.
Endnu en højesteretsdom torsdag, hvor en somaliers udvisning blev omstødt, viser, at politikerne forsøger at køre praksis op til stregen, mens den mere og mere aktive højesteret fortæller dem, hvor stregen skal trækkes.

Der mangler lidt is i maven hos de store gamle partier, kan man roligt sige.
Men vi er stadig et foregangsland, kunne Morten Kjærum fortælle. Dog ikke sådan, som vi tror.
Det, man tillader sig i dette land over for fremmede tilflyttere af både den ene og den anden slags, overrasker andre lande, som troede at Danmark var et frisindets, lighedens og humanitetens demokrati. I visse andre lande har man været tøvende over for at gennemføre en fremmedpolitik, som den vi praktiserer.
Men når de nu ser, at dette mønsterland kan tillade sig, hvad vi altså gør, så kan de da også. Og så eskalerer også disse landes fremmedpolitik.
Jo, vi er skam et foregangsland.
Mon ikkeTony Blair bander den stund langt væk, da han kasserede Ken Livingstone som kandidat til Londons borgmesterpost til fordel for sin egen protegé.
Nu er Livingstone, på trods af labourpartiets kompakte tilsvining, og uden noget partiapparat til at støtte sig, havnet som Londons første folkevalgte borgmester, mens Blair ikke rigtigt ved, hvor han skal gøre af sit evige, konfektionssyede smil.
Når man i ugens løb på adskillige kanaler har fulgt den jævne mand med den nasale, diskante stemme på hans ensomme valgturné rundt i London, har i hvert fald jeg ikke kunnet sige mig fri for at håbe, at det ville gå, som det er gået.
Da Livingstone forlod Labour, udtalte han højt og tydeligt, at han ikke ønskede, at et eneste labourmedlem skulle følge ham ud af partiet. Jeg kunne næsten høre ham sige: "Labour er godt nok, selv med Tony Blair. Der er brådne kar i alle lejre!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her