Læsetid: 7 min.

Danmark er blevet sort/hvid

6. maj 2000

Vi opfatter i stigende grad samfundsproblemer som etniske problemer, selv om de i virkeligheden handler om noget helt andet

Indvandrere og flygtninge kommer foran danskere i boligkøen. Kriminelle indvandrere skal sendes hjem, og indvandrere, som ikke har et arbejde, skal have færre penge i bistand end danskere.
Det er blot nogle af de meldinger, vi har hørt i den seneste tids indvandrerdebat i Danmark. Grænsen mellem, hvem der er dansk, og hvem der ikke er dansk, er blevet mere befæstet, og samtidig er diskussionerne om, hvem der skal have adgang til hvilke sociale ydelser i stadig højere grad kommet til at dreje sig om, hvorvidt man er dansker eller ej.
"Vi opfatter verden, som om den er opdelt i etniske grupper. Derfor kommer konflikter om f.eks. hvem der først skal have ret til en bolig, meget let til at fremstå som en etnisk konflikt, selv om det i bund og grund handler om, at der ikke er boliger nok," siger Lars Dencik, professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter.
Han har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig meget med konflikter mellem minoritets- og majoritetsgrupper. og ser en tendens til, at etnicitet i stigende grad er blevet en væsentlig faktor, når vi skal definere, hvem vi selv er, og hvem andre er
"En somalisk ingeniør er ikke i første omgang ingeniør. Han er somalier. Hans etniske identitet fremstår som mere vigtig end resten af hans identitet," siger han.

Nye identiteter
Kirsten Hvenegård-Lassen, ph.d. stipendiat på minoritetsstudier på Københavns Universitet, ser den samme tendens. Hun mener, at årsagen til, at etnicitet har fået en så fremtrædende betydning, skal spores til Murens Fald og Østblokkens sammenbrud.
"Efter Murens fald har vi set et væld af etnisk og nationalt definerede konflikter. Det skyldes bl.a., at det er blevet sværere at tale om klasseidentiteter, og derfor er det også blevet sværere at iscenesætte konflikter, som om de er klassekonflikter. Der er selvfølgelig stadig uligheder i samfundet, men nu bliver konflikterne kaldt etniske," siger hun.
Flemming Røgilds, forfatter og kultursociolog, har i mange år beskæftiget sig med kulturmøder og det multikulturelle samfund. Og han er enig. Udviklingen af andre identitetsdannelser går imidlertid længere tilbage, mener han. "I 70'erne spillede klasseidentitet en stor rolle, og i 80'erne blev kønsidentiteten vigtig. I løbet af 90'erne er det blevet etnicitet," siger han.
Murens fald betød en ny åbning over for verden, og det har skabt et øget behov for at sætte grænser. Det er bl.a. det, vi ser i den politiske debat i dag, mener han.
"Der er blevet et fornyet behov for at finde ud af, hvem der er fjenden," siger han. Et eksempel er, når man i den politiske debat begynder at tale om, at indvandrere skal have færre penge i bistand. Debatten bliver drejet hen på indvandrere, selv om den dybest set handler om, hvorvidt det danske velfærdssamfund kan bære sig selv, siger han.

Usikre på fremtiden
At netop Dansk Folkeparti høster et stigende antal stemmer skyldes ifølge Yvonne Mørck, sociolog på Københavns Universitet, at stadig flere danskere er usikre over, hvad fremtiden indebærer.
"Bevarelsen af den danske velfærdsstat er jo et centralt emne i Dansk Folkepartis politik, og mange er netop bange for, at de skal til at dele den velfærdsstat, som de har været med til at bygge op, med andre," siger hun. Men det handler også om, at samfundsudviklingen går meget hurtigt, og ikke alle danskere er rustede til at tackle de stigende kvalifikationskrav fra arbejdsmarkedet, mener Røgilds.
"Der er en stor del af den danske befolkning, som bliver trængte, fordi de ikke kan leve op til de krav, der stilles. Derfor bliver de afmægtige. Pia Kjærsgaard spiller netop på denne blanding af fornærmelse, sårethed og bedrevidenhed," siger han.
Han mener også, at partiet spiller også på en latent aggression, i befolkningen. Det giver sig bl.a. udtryk i forslag om, at kriminelles indvandreres familie skal sendes hjem: "Dansk Folkeparti er et meget aggresivt parti. Også verbal eller symbolsk vold kan være med til at lindre den smerte, som afmagten medfører," siger han. Han mener, at det netop er Pia Kjærs-
gaards evne til at mobilisere frustration og vrede i befolkningen, der er grunden til, at partiet har fået indflydelse langt ind i de socialdemokratiske rækker.
"Vi ser jo yderst få realpolitiske forslag fra deres hånd. Det er ikke et parti, der peger på løsninger, men deres politik rummer elementer af en samfundskritik, som hele det politiske spektrum er nødt til at forholde sig til," siger han.

En hård tone
Men tonen i den danske politiske debat er hårdere end i andre europæiske lande. Det blev bl.a påpeget af flere udenlandske medier i forbindelse med EU-landenes kritik af Østrig. Forklaringen skal ifølge Lars Dencik findes i den danske historie og den danske mentalitet.
Han mener, at Danmark sammenlignet med andre lande har været et meget homogent land. "Der har ikke været så mange fremmede, så man har ikke været vant til det. Derfor synes man, at selv meget små afvigelser indebærer store forstyrrelser. Det gør Danmark til et ekstremt vanskeligt land at komme ind i," siger han. Danmark har i lang tid haft en rekordhøj indvandrerledighed, og det skyldes ifølge Dencik bl.a., at danskernes konfliktskyhed gør det meget svært at komme ind i det danske samfund.
"Det er nærmest chokerende i hvilken grad, man vil undgå konflikter og endda diskussioner. Vi ser det især i danskernes stærke betoning af hyggen. Hygge består i, at man er enige om alting, og derfor medfører den, at man ikke lukker mennesker, argumenter eller holdninger ind, som forstyrrer hyggen," siger han.

Grænser rykker sig
Men når den politiske debat i dag er kommet så vidt, handler det også om, at der er diskussioner, vi burde have taget tidligere, mener Yvonne Mørck.
"Men området har været tabu, og man har været bange for at blive kaldt racist."
Lars Dencik mener også, at det hænger sammen med, at grænserne for, hvad det er legitimt at sige, har rykket sig.
"Med Dansk Folkeparti har man fået en tribune i Folketinget, hvor man kan sige ting, som man ellers kun ville sige, når man er lidt halvberuset på et værtshus", siger han.
Ligesom den politiske debat er med til at befæste grænserne mellem danskere og indvandrere, spiller også medierne en stor rolle, mener Kirsten Hvenegård-Lassen.
"Der kører en total overeksponering af indvandrere i medierne, hvor man primært fokuserer på konflikterne. I samme øjeblik, man siger indvandrer, siger man også konflikt og ballade," siger hun.
Undersøgelser viser, at kun meget få danskere har personlige erfaringer med indvandrere, og det gør mediernes ansvar større, mener Kirsten Hvenegård-Lassen.
"Jeg synes ikke, medierne bærer hele skylden, men den overeksponering af konflikter, der sker i øjeblikket, gør det fuldstændigt umuligt at være minoritetsborger i Danmark", siger hun. Vejen frem er ifølge Kirsten Hvenegård-Lassen at lade indvandrere indgå i den almindelige nyhedsdækning i langt højere grad.
"Det ville da være interessant, hvis man f.eks. indkaldte en økonom, som var indvandrer, til at kommentere den danske nationaløkonomi," siger hun.
Lars Dencik er enig i, at det kunne bidrage til at bløde op på grænserne: "Vi er generelt dårligere i Danmark end i andre lande til at lade indvandrere komme ind i det almindelige billede. Vi ser jo heller ikke ret mange politibetjente, folkeskolelærere eller DSB-ansatte, som er indvandrere. Der bruger danskerne den lille racisme, som handler om, at man synes ikke lige, det er passende," siger han.

Danskere også udenfor
Lars Dencik tror ikke, at den nuværende stemning i indvandrerdebatten vil æn-
dre sig de nærmeste år.
"Jeg tror, vi kommer til at leve med denne situation i lang tid. Det bekymrer mig egentlig heller ikke, at der er 15-20 procent af den danske befolkning, der stemmer på Dansk Folkeparti. Det, der skræmmer mig, er, at de andre demokratiske partier i Danmark, i modsætning til i de andre lande, er rykket med og har defineret deres politik i forhold til Dansk Folkeparti. De burde i stedet prøve at finde løsninger på de reelle problemer i samfundet," siger han.
Et af de problemer er, at mange danskere føler, de ikke længere er en del af samfundet:
"Man taler ofte om, at minoriteter har behov for anerkendelse, og det, tror jeg, er rigtigt. Men jeg tror, man glemmer, at der i Danmark er en lang række mennesker, som har behov for at blive anerkendt for det, de har givet det danske samfund. Derfor er det ikke nok at tale om dem som nogle, der har et forkert og uanstændigt menneskesyn. Der skal en mere holdbar politik til," siger Røgilds.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu