Læsetid: 3 min.

Danskerne elsker velfærdsstaten, men frygter, at den svigter dem

29. maj 2000

Ny undersøgelse viser tilslutning fra alle befolkningsgrupper, men også bekymring for, om den offentlige omsorg er til at regne med fremover

Tilslutningen til velfærdsstaten er så stor som i 1969. Kun 25 procent af danskerne er åbne for at begrænse den, mens hele 69 procent mener, at den bør bevares i mindst samme omfang som nu.
Det fremgår af en kortlægning ved 1.235 besøgsinterviews, som analyseinstituttet ACNielsen AIM har udført for Huset Mandag Morgen.
Meningsmålinger gennem de sidste tre årtier har loddet, at velfærdsstaten kun har haft flere fjender end venner i Mogens Glistrups politiske gennembrudsår 1973-74. Siden svingede tilslutningen op til nye højder i 1987 under Poul Schlüters firkløverregering, for så at dykke med de borgerliges nedtur og regeringsskiftet til Nyrup - og nu altså igen blomstre op under den socialdemokratisk-radikale ledelse af landet.
Men der er også skyer i horisonten. 45 procent af de adspurgte tror ikke, at der på længere sigt er råd til at bevare velfærden, og et stort mindretal på 30 procent mener, at man ikke i fremtiden skal regne med behandling til alle på landets sygehuse.
Udspørgningen afslører også, at de, der er dårligst rustet i vidensamfundet, føler sig lige så fremmedgjort over for dansk politik som over for, hvad der foregår i EU.

Bekymringskultur
Et panel bestående af professor Jørgen Goul Andersen og lektor Lars Torpe, Ålborg Universitet, og professor Peter Gundelach, Københavns Universitet, har bearbejdet resultaterne af spørgeundersøgelsen til rapporten Fra velfærdsstat til medborgersamfund - danskernes velfærdsværdier i det 21. århundrede.
Faresignalerne i undersøgelsen omtaler rapporten som "en bekymringskultur".
Forfatterne hæfter sig ved, at befolkningen tvivler på, om der fremover er råd til de helt centrale velfærdsordninger.
For eksempel mener 52 procent af de adspurgte, at folkepensionen ikke vil bestå. 29 procent mener, at det bliver nødvendigt, at man selv forsikrer sig mod alvorlig sygdom, og 22 procent forventer, at man selv skal lægge penge på bordet for, at ens børn får en ordentlig uddannelse.
Denne mistillid er en trussel mod velfærdsstatens solidariske ordninger, påpeger rapporten:
"Den voldsomme stigning i private pensioner og behandlingsforsikringer truer på sigt med at underminere velfærdsstaten - stik imod både politikernes og borgernes ønsker."
Forfatterne mener, at "den aktuelle velfærdsdebat" er synderen:
"Debatten er med til at fremme bekymring og usikkerhed, fordi den stiller spørgsmåltegn ved, om velfærdsstaten i fremtiden vil være der, når folk har brug for den, og om de aktuelle mangler ved den offentlige service vil blive udbedret eller tværtimod forstærket i de kommende år."
Som en pointe fremhæves det:
"Ironisk nok fremføres bekymringerne primært af politikere og debattører, der er oprigtigt bekymrede og velmenende tilhængere af den nuværende velfærdsmodel. Men resultatet er på mange måder ødelæggende."

Viden ikke til højre
Rapporten spørger, om Danmarks overgang til vidensamfund udgør en trussel mod velfærden: "Er vidensamfundets top en flok egoistiske guldflippere, der samles på højrefløjen i dansk politik?"
Svaret er et tydeligt nej: "Venstrefløjen og de borgerlige midterpartier er klart overrepræsenteret i vidensamfundets top, mens især Dansk Folkeparti står meget stærkt på vidensamfundets bund, hvor de henter 47 procent af deres stemmer. Socialdemokratiets vælgerprofil minder om Dansk Folkepartis, mens de borgerlige partier henter deres vælgere jævnt i hele samfundet."
"Vidensamfundets top samler sig altså på ingen måde om velfærdsuvenlige eller velfærdsskeptiske partier. Holdningen til velfærdsstaten er generelt positiv blandt alle lag i samfundet," konstaterer rapporten.

Begejstrede trækdyr
Folk med husstandsindkomster mellem 700.000 og 900.000 kr. er stort set lige så positive over for større offentlige udgifter som de husstande, der kun tjener 300.000 kr.
"Faktisk viser det sig, at de, der virkeligt dækker skatteregningen, nemlig de midaldrende mellem 40 og 60 år, er de mest velfærdspositive," fremhæver rapporten, der også bemærker, at der er et klart vælgerflertal for offentlige serviceforbedringer frem for skattelettelser. Hele 15 procent skiller de to lejre.
Kun på to områder er befolkningen indstillet på en ændret velfærdsprioritering: Hjemmehjælpen, hvor et flertal godt kan acceptere brugerbetaling, hvis de svageste er fritaget - og Det Kongelige Teater, hvor solide 66 procent vil have hele udgiften dækket over teaterbilletten - og ikke skattebilletten.
Rapporten præsenteres i morgen tirsdag på en konference på Base Camp Holmen under titlen "Hvad binder danskerne sammen?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her