Læsetid: 3 min.

Disciplin og sødme

23. maj 2000

Det norske ensemble, Cikada, gav en fornem første koncert i København. Med deres køligt-klare klangideal fremførte de især Bent Sørensens musik helt igennem overbevisende

Koncert
Søndagens koncert med Ci-kada i Radiohusets koncertsal begyndte helt fint, men så skete der det, at den gradvist blev bedre og bedre for til sidst at blive noget nær perfekt.
Det var i Bent Sørensens The Lady and the Lark og især i de to værker Deserted Churchyards og Funeral Processions, at brikkerne for alvor faldt på plads og ensemblets blidt perfektionistiske greb om sagerne stillede sig mere ydmygt til rådighed for en kongenial sørensensk atmosfære af selvforglemmelse og romantisk drømmende stream of consciousness - en udtrykssfære, som Cikada synes at være som skabt til at formidle.
Ensemblets egenartede spillestil - fremelsket af ensemblets dirigent, lydæsteten Christian Eggen - kunne ellers høres helt fra starten af koncerten, og overbeviste nok ved sin sikre balance- og nuancekunst og smukt gennemsigtige klangbearbejdning, men virkede også en smule overdrevent velopdragent i Rolf Wallins Solve et Coagula.
Det er veldrejet men også lidt småkedeligt værk med gestikulationer, der ender i en udholdt klang, som så fortsætter gennem gestikulationer, der ender i en udholdt klang osv. - knap nok en spændende dramaturgi i længden, dertil er dens grundlæggende byggesten lidt for meget af en modernistisk kliché (uagtet at titlen, der betyder 'opløse og størkne', vel nok retfærdiggør valget af bevægelsesmønster - i hvert fald må man slutte, at denne stadige vekslen mellem det aktive og det fastholdte er ment som en pointe i sig selv).
Med to værker af Cecilie Ore - et mage par: trioen Non Nunquam (ikke aldrig) og sekstetten Nunquam Non (aldrig ikke) - blev det allerede mere interessant. En musik der er aktiv og tilbageholdt på én gang, der udforsker grænsen mellem det myldrende og det statisk vibrerende, og som hele tiden er opfindsomt udtænkt i den stadige genoptagelse/genopdagelse af denne ide. Den ene instrumentkonstellation dukker frem efter den anden bag den konstante overflade af underspillet aktivitet og formulerer en ny tempofornemmelse, en ny midlertidighed i den hurtige langsomhed som er Ores varemærke.

Drømmende præcision
Det turde være tydeligt, at det er den tidsoplevelse, musikken formidler, der er centrum for Ores bestræbelser. Men det var alligevel først med de tre Sørensen værker efter pausen, at der skete noget rigtigt spændende med tiden.
The Lady and the Lark er en lille bratch-koncert i fem små epigrammatiske satser, der hver er som små udstansede øjeblikke, skønhedssøgende naturligvis, fragmenter af en drøm, der siver ud i en stilhed. Således blidt spillede Cikada og deres bratschist, Marek Konstantynowicz, den. Og derefter en velanbragt afslutning på aftenen, de to sammenhørende værker Deserted Churchyards og Funeral Processions - det første fungerer som et (senere tilføjet) præludium til det andet. Her sænkede der sig en koncentration, hvor det, der blev indledt i The Lady and the Lark - den halvt distræte, drømmende og alligevel nærværende musiceren - blev foldet ud i fuld størrelse, hvor det paradoksale forhold mellem den kontrollerede og nøje afvejede detalje og den næsten zen-buddistiske fortabelse af selvet i tidens strøm ikke bare blev antydet men fik plads til at sætte sig igennem som en tilstand, vægtløs og svævende. Det er udtryk for en æstetisk sværmen om en lethed, som hvis man sagde 'der faldt en fjer fra mit hjerte'. Det havde måske lettet mere, hvis der var tale om en sten, men det er ikke spørgsmålet om at afskaffe melankolien, der er Sørensens ærinde, tværtimod kunne det godt synes. Og det der vindes ved en sådan prioritering er værd at tage med.
Det var første gang Cikada gav koncert i København siden de blev dannet i 1989, og efter at have haft lejlighed til at høre dem kan man kun sige: på tide og måtte det blive begyndelsen til osv. Og det måtte det foreløbig, for de bliver en stund. Koncerter igen mandag (nåja, i går) og fredag på Teater Sthyr og Kjær i Rådhusstræde. Ind imellem besøger de også Århus: tirsdag og torsdag kl. 20 på det Jyske Musikkonservatorium.

*Koncert med Cikada i Radiohusets koncertsal, søndag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her