Læsetid: 7 min.

DN's håb er meget lysegrønt

1. maj 2000

Den største og ældste grønne forening forsøger at favne bredt og være moderne for at holde på medlemmerne. Det er ikke nok

Mandagssamtale
Historien er til at få øje på. I det nyrenoverede hovedsæde på Østerbro i København sidder en grøn foreningsdirektør med stort kontor, en månedsgage omkring 60.000 og en stab, der er vokset år for år i hendes tid på posten. Samtidig mister foreningen med knusende konsekvens medlem efter medlem - næsten en tredjedel er gået inden for de seneste ti år - og økonomien synes at gå samme vej.
Overskud midt i 1990'erne er blevet til underskud, egenkapitalen er udhulet, og ledelsen har i sin kvide forsøgt at få opbakning til at afhænde et af de symbolske og pædagogiske flagskibe i foreningsarbejdet: Det økologiske gods Skovsgård på Langeland. Nu hæver nogle græsrødder stemmen i protest. Taler hårdt mod foreningens 'magthavere'. Og for at få fjernet direktøren. På onsdag er der møde i foreningens forretningsudvalg om 'situationen'. Stemningen er nervøs.
Historien handler om Danmarks Naturfredningsforening (DN), den ældste og uden sammenligning største grønne organisation herhjemme. Med direktør Lone Johnsen i en hovedrolle. Historien har i den forgangne uge fået helsider i Jyllands-Posten og givet genlyd i andre medier.
Historien er hverken helt forkert eller helt rigtig. Den er først og fremmest kompleks. En blanding af ideologisk strid, afstand mellem top og bund samt forretningsmæssige forviklinger.

Flytterod
Lone Johnsen har afbrudt sin ferie i Portugal og stiller op for at udlægge sagen, som hun ser den.
"Vil du høre den sandfærdige historie?" siger hun med henvisning til den del af sagen, som den kritiske lokalkomité-formand Bodil Due fra Farum har kaldt "molbohistorien" om foreningens flytning i 1998 fra egne lokaler i Nørregade til lejede lokaler i Madsnedøgade. En flytning, der ifølge Due har kostet foreningen 16 mio. kr. - halvdelen af egenkapitalen - "som vi aldrig får at se igen."
"De økonomiske forhold om flytningen har været kendt, siden 1998-regnskabet blev fremlagt for et år siden," siger Lone Johnsen.
"Forretningsudvalget brug-te megen tid på det dengang, ligesom det brugte lang tid på selve beslutningen om flytningen. På dét punkt kan jeg ikke opfatte den aktuelle kritik som kritik af mig."
Flytningen var bl.a. bestemt af ændringer i DN's arbejdsform, som indebar flere medarbejdere og krævede mere plads.
"Vi kunne i Masnedøgade vælge at lade entreprenøren ombygge den gamle industribygning og så betale den husleje, det resulterede i. Vi valgte en anden model. Ved selv at istandsætte for vor egen kapital opnåede vi to fordele: Lejemålet kan opretholdes som momsfrit, hvad der giver en huslejebesparelse på 25 procent på kvadratmeterprisen. Af samme grund vil den årlige huslejeregulering give en relativt mindre stigning. Derfor besluttede forretningsudvalget selv at finansiere ombygningen. Vi er uopsigelige i 20 år med fuld fremlejeret, så vi kan få vores investering forrentet via udlejning, hvis vi i fremtiden ikke skulle have brug for det hele."
"Egenkapitalen er nedskrevet med det beløb, flytningen har kostet, og det får nogen til at sige, at den er væk. I realiteten ligger det herude som et aktiv," siger Lone Johnsen.
Hun medgiver, at flytningen er blevet dyrere end først budgetteret, men afviser at fordyrelsen er på fire mio. kr., som hævdet af kritikerne.
"Vi lavede en minimumskontrakt for ombygningsentreprisen på 10,5 mio. kr., for at komme i gang. Det stod klart, at der ville komme yderligere udgifter til bl.a. grøn indretning af huset og gårdrenovering. Det kostede 1,4 mio., men det er udgifter, vi vidste ville komme."
"Der hvor vi sov lidt i timen var på posten 'bygherrerådgivning' - udgifter under ombygningen til arkitekt, ingeniør og advokat. Den post endte på godt 800.000, og det havde vi ikke budgetteret med."
"Endelig blev værdien af Nørregade-huset nedskrevet med en mio. på grund af dets dårlige stand. De tre ting tilsammen giver fire mio. Det har været kendt i et år."
Nye er til gengæld oplysninger om, at et forventet 1999-overskud på foreningens regnskab på en mio. kr. er blevet til et underskud på tre mio. Det tager Lone Johnsen ansvaret for.
"Sidste år fik vi ny økonomichef, og det førte til udskiftning af en hel afdeling. Vi foretog et nødvendigt skift fra en traditionel bogholderkultur til en moderne økonomistyring. Det at økonomiafdelingen i den proces blev tømt for erfarne medarbejdere, samtidig med at vi indførte ny budgetstruktur, betød at vi kom bagud med bogholderiet og først var helt oppe i tredje kvartal."
Underskuddet skal bl.a. forklares med et uventet tab på 1,9 mio. kr. som følge af kursfald på DN's værdipapirer, ekstraudgifter til edb-konsulenter, underskud i DN's skoletjeneste m.m. Ting, som lader sig forklare, men kom for sent frem, fordi bogholderiet haltede bagefter. Og som nu fremkalder kritik fra medlemmer af foreningens repræsentantskab, hvor bl.a. lokalkomité-formændene sidder.

Den politske strid
Hvad der særligt ærgrer Lone Johnsen er, at disse gamle og nye økonomiske sager nu bruges til at stimulere en helt anden og klart politisk kamp i den grønne forening.
"Nogle af dem, der på vores repræsentantskabsmøde for nylig krævede, at DN's præsident - Poul Henrik Harritz - skulle gå af på grund af hans kritik af landbruget, bruger nu økonomien som kærkommen anledning til at så mistillid til ledelsen," mener Lone Johnsen.
Kritikerne er folk som lokalkomité-formanden i Horsens, Eigil Holm, der har kritiseret den vægt, DN lægger på økologisk jordbrug og på at kritisere gensplejsning og trafikpolitik. Skellet i foreningen går mellem dem, der ønsker kræfterne brugt på traditionel naturpleje og fredningsarbejde, og dem, der også ønsker et bredere miljøarbejde, herunder grønne forbrugerspørgsmål og internationalt arbejde.
Da Lone Johnsen tiltrådte i 1996, havde foreningen i en årrække haft markant medlemstilbagegang - fra 273.000 i 1988 til 183.000 i dag - og derfor blev der iværksat en undersøgelse af, hvad medlemmerne forventede af DN.
"Billedet var klart: Tag kampen op mod pesticidforbruget, arbejd for rent vand, ren luft og rene fødevarer. Emner som er tæt knyttet til naturen, fordi det er derude, skaderne sker."
Det signal har ført til en ændring i DN's hovedkvarter, hvor den gamle sagsbehandlertradition med at forholde sig til de mange indkommende bygge-, naturpleje-og lignende sager satte dagsordenen. I dag er kontoret suppleret med projektansatte medarbejdere på diverse miljøområder.
"I dag er der f.eks. fem medarbejdere, der arbejder på internationale projekter, og det sker udelukkende via ekstern finansiering fra især øst- og miljøstøttemidlerne," siger Lone Johnsen.
Direktørens egen entusiasme omkring det internationale arbejde er tydelig.
"Vi havde for nylig et møde med Europa-Kommissionens formand Romano Prodi: Først var det overraskende, at Prodi overhovedet ikke syntes at vide, hvad bæredygtig udvikling var, men da vi præsenterede visioner om ren teknologi, grøn beskæftigelse m.m., så blev han så fanget, at han lovede at arrangere et møde i juni med seks-otte kommissærer og repræsentanter for de grønne organisationer for at diskutere en strategi for bæredygtig udvikling i EU," siger Lone Johnsen.

Zapper-kultur
- Der kan være langt mellem den slags arbejde og så dét, der optager et DN-medlem i Varde. Skal medlemstilbagegangen forklares med, at I har én dagsorden - fælles med politikere og medier - mens folk i basis har en anden?
"En elite ude af trit med folk? Nu er problemet med medlemsfrafald for det første ikke specielt for DN. Det gælder alle de grønne organisationer, og jeg tror, forenings-Danmark som sådan står over for et paradigmeskift. Jeg tror aldrig mere, der vil blive dannet store folkelige organisationer som fagbevægelsen eller som os. De nye organisationer, som dannes, er blevet kaldt 'egoistforeninger'. Det er lidt voldsomt, men det er f.eks. patientforeninger, hvor man går sammen for at varetage egne interesser. Man zapper rundt efter det, man aktuelt har en interesse i. Den livslange loyalitet over for en organisation forsvinder."
- Din forgænger, David Rehling, har her i avisen kritiseret jer for at være blevet trukket ind i abstrakte og bureaukratiske forhandlingsspil på bekostning af konkrete, synlige aktiviteter?
"Vi gør i høj grad det, David efterlyser. Når vi går efter at bremse de store svinefarme, når vi laver vore tilbagevendende kampagner i lokalsamfundet, så gør vi jo netop det. De seneste år har vi - på basis af forslag fra lokalkomiteer og efter beslutning i repræsentantskabet - lavet kampagner om emballage, om vaskemidler, og nu sætter vi fokus på bæredygtigt træ i en kampagne om havemøbler. Mellem 50 og 100 lokalkomiteer går ind i sådan en kampagne. Samtidig koordinerer vi f.eks. en europæisk kampagne om gensplejsede organismer."
"Det vil være en fejl at tro, at vi kan få den, der interesserer sig for den lokale sø, til at føle ejerskab for vores EU-arbejde om gensplejsning. Vores opgave er at skabe forståelse for, at nogen i organisationen skal arbejde med det," siger den grønne direktør.
På onsdag har hun opgaven at skabe forståelse i forretningsudvalget for noget mere end som så.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu