Solid bog om kunstneren Ib Geertsens poetiserede konkretisme
Ny bog
Ib Geertsens kunst er mærkeligt tidløs, et udsagn som rummer et paradoks, for den fandt sin form i konkretismens haydays. Derfra har den udviklet sig i al stilfærdighed, uden brud, men med uhyre konsekvens og en aldrig svigtende sensibilitet. Det vil sige, at han med rødderne solidt plantet midt i forrige århundrede, skaber kunst som fungerer optimalt også i dag - og det er en bedrift.
En af forklaringerne er dens enkelhed, dvs. brugen af spektrets grundfarver, cirklen og kvadratet. Resultatet er på én gang overskueligt og uforudsigeligt, fordi Geertsens former og farver altid er i bevægelse, på fladen eller i rummet. Mest velkendt er hans såkaldte dråbeform, som er skabt af et cirkelslag indskrevet i et kvadrat, hvis tre hjørner er amputeret. Derfor ser det ud som om cirklen har fået en retvinklet udvækst - cirklen bliver til 'en dråbe', og dermed har Geertsen skabt en grundform, som har fulgt ham lige siden, han blev medskaber af Linien II's konkrete broderskab.
Et forløb
I 1941 mødte den gartneruddannede og selvlærde kunstner Ejler Bille og Asger Jorn, og havde det held en periode i 1943 at blive logerende hos Ejler Billes tante, den berømte kunstsamler Elise Johansen i Nyhavn. Han forlod den stilfærdige naturalisme, hvormed han allerede havde bevist sit koloristiske talent, og med fejende, fabulerende billeder tog han afsked med virkeligheden, for kort efter igen at forlade den eruptive fantasiverden og vælge konkretismen, en kunstform uden referencer til den tingslige verden; hvor hverken naturen eller mennesket får indpas.
Fra 1950 har hans bemalede mobiler spillet en væsentlig rolle og har vundet store popularitet. De kan stå på gulvet eller hænge fra loft eller træer; nogle vipper, andre drejer, men fælles for dem er den umådelige præcision, hvormed de forskellige løsdele er bragt i formelt samspil og konkret balance uanset omgivelserne ude eller inde.
Bag Geertsens brug af farve ligger bl.a. erfaringer fra hans dekorationsopgaver, først og fremmest farvesætningen af Næstved Centralsygehus 1962-69. Det var et pionérarbejde, dvs. før Poul Gernes fik Herlev Sygehus som opgave. Det gjorte Geertsen meget bevidst om farvernes negative eller positive psykologiske effekt, og han var opsat på at bruge sin viden i social sammenhæng. I sit engagement gik hans så vidt, at han i tidskriftet Billedkunst 1967 publicerede "Skitse: til farvepoetisering af et lille land. Gerne Danmark," hvor han foreslog alle menneskeskabte eksteriører farvelagt. Siden er både han, og vi andre, blevet klogere, men gennem årene har han skabt mange sociale værker i form af lege-, sidde- og brugsskulpturer.
Det er en udmærket bog, Farve. Form. Balance, som Finn Terman Frederiksen, Randers Museum leder, har skrevet om maleren og billedhuggeren Ib Geertsen; nyttig og i højeste grad velfortjent.
Bogen om Geertsen
Han gennemgår Ib Geertsens oeuvre, værkerne beskrives omhyggeligt og opdeles i overskuelige grupper og tekster af kunstneren og andre citeres. Det er et sobert, velovervejet arbejde, men det er lidt af en overraskelse, at notere, at så mange væsentlige arbejder af Ib Geertsen, det være sig malerier eller mobiler, stadig befinder sig hos kunstneren.
Hvor er I henne store og små, koncerner, kontorer, skoler og institutter? For i modsætning til så mange ambitiøse monumenter over kunstnerisk opfindsomhed er Ib Geertsens mobiler på samme tid meget synlige og meget stilfærdige, de tilpasser sig ved deres luftighed og bevægelsesradius til omgivelserne og sammen med hans farvesætninger og udsmykningsopgaver lader de sig anskue som installationer i døgnfrisk dialog med omgivelserne. Geertsen er en af pillerne i dansk kunst. Ham bør der skønnes på!
*Finn Terman Frederiksen: FARVE. FORM. BALANCE. Om maleren og billedhuggeren Ib Geertsen. Randers Kunstmuseums Forlag. 325 kr.
