Læsetid: 2 min.

EU beskyldes for at svigte sit miljøansvar

16. maj 2000

Elektronik og skrottede apparater er et voksende miljøproblem i EU. Spørgsmålet er, hvem der skal bestemme løsningen

I hele verden er de elektriske apparater - fra tandbørster til computere - et voksende miljøproblem.
EU's Miljødirektorat har længe haft et direktiv på bedding om tilbagetagning af skrottede apparater. Men nu har EU's Direktorat for Virksomheder og Information overhalet indenom med et helt andet forslag til direktiv.
Den europæiske miljøorganisation EEB, en paraply for 135 miljøorganisationer, frygter, at EU's politisk ansvarlige dermed overlader endnu mere af miljøansvaret til industrien selv.

Kun en procedure
"Som forslaget ligger, bliver ansvaret overladt til industriens eget arbejde med at udforme standarderne. De ikke-kommercielle interesser holdes uden for indflydelse," siger Christian Hey fra EEB til Information. Og det er årsagen til, at EEB i øjeblikket boykotter EU-arbejdet.
I Miljøstyrelsen er underdirektør Helge Andreasen heller ikke begejstret: "Man vil efter udkastet kun kræve, at industrien følger en bestemt procedure og gør sig visse overvejelser om miljøet i produkternes livscyklus," siger han.
Med direktiverne om emballage, legetøj og byggevarer har man samme problem. Muligheden for at myndighederne kan håndhæve præcise miljøkrav smuldrer.
Med udkastet til elektronikdirektiv har EU-Kommissionen taget skridtet fuldt ud. Der stilles slet ikke præcise indholdskrav i lovteksten - kun krav om, hvad producenterne skal overveje og hvilken procedure, man skal følge.
"Hvis politikerne og Kommissionen overlader til den europæiske organisation for elektriske standarder CENELEC at udfylde rammerne, kan det i virkeligheden koges ned til, at det er industrien selv, der skal afgøre ambitionsniveauet for miljøbeskyttelsen," siger Christian Hey.

Bestem selv
Formelt er miljøorganisationerne ikke lukket ude, men i praksis er de marginaliserede, siger han. Jacob E. Holmblad, administrerende direktør i Dansk Standard, som er det danske medlem i CEN og CENELEC, giver ham ret:
"Standarder udarbejdes i CEN og CENELEC i europæiske arbejdsgrupper ved en demokratisk proces, som alle interesserede parter kan deltage i. Det er imidlertid en kendsgerning, at det er bekosteligt for miljøorganisationerne at deltage i standardiseringsarbejdet. Miljøet skal principielt varetages i forbindelse med alle de standarder, der udarbejdes. CEN har cirka 2.000 arbejdsgrupper, og derfor er det næppe realistisk, at miljøorganisationerne kan deltage i dem alle," siger Jacob E. Holmblad.

Politikerne svigter
"CEN's miljøpolitik påpeger nødvendigheden af, at de enkelte arbejdsgrupper sørger for at integrere miljøhensyn i deres standarder. Derfor er det meget beklageligt, at miljøorganisationerne netop nu vil trække sig ud af arbejdet," siger han.
EEB mener ikke, at CEN og CENELEC er egnede til at træffe beslutninger om miljøet.
Det må være politikernes opgave at definerer mindste-kravene, tærsklerne og grænseværdierne, siger EEB i en udtalelse.
Den nuværende økonomiske støtte fra Kommissionen er så lille, at den nærmest er symbolsk, mener EEB.
EEB's formand, den tidligere direktør for Dansk Naturfredningsforening, Lone Johnsen, mener, at det er på kanten af magtfordrejning, at EU-Kommissionen nægter penge til arbejdet, selv om et flertal i Europa-Parlamentet har ønsket det i flere år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her