Læsetid: 4 min.

Mit euro-ja er en mental klargøring

11. maj 2000

Et nej til den fælles valuta bliver isolationistisk og fremmedfjendsk, siger top-SF'eren Jørn Jespersen. Han siger ja trods partiets klare nej og efterlyser klare visioner for dansk Europa-politik

Højrefløjen har med Pia Kjærsgaard i spidsen sat dagsordenen for, hvad et nej til den fælles valuta ved folkeafstemningen den 28. september kan betyde. Og det bekymrer top-SF'eren Jørn Jespersen i en grad, så han er villig til at bryde partilinjen og trodse sin formand Holger K. Nielsen.
Venstrefløjens EU-modstand kommer til at fremme de stik modsatte værdier af dem, SF'erne vil diskutere på landsmødet om kun ti dage.
Derfor anbefaler Jørn Jespersen nu et ja til den fælles valuta.
Det gør han selv om EU's økonomiske og monetære union ikke tager nok hensyn til hverken beskæftigelse, miljø eller solidaritet med de fattigste lande i EU. Det skal der rettes op på, mener han, og vil have ja-siden i Socialdemokratiet og de radikale til at formulere visioner for den økonomiske og monetær union. For ham er det ikke nok at sidde med ved bordet.
Dermed vil han fortsætte det euro-kritiske ja, der ellers var ved at lide en stille død i SF. Efter at Steen Gade og Christine Antorini har forladt aktiv politik, har partiets i forvejen lille ja-side mistet afgørende kraft. Politisk og personligt kan Jørn Jespersens klare ja og lige så klare kritik af sit parti få afgørende betydning.
Hvor de euro-kritiske ja-sigere tidligere har sagt ja af hensyn til miljø og beskæftigelse i Amsterdam-traktaten, så er Jørn Jespersens ja til den fælles valuta et ja til lige netop den politiske union i EU, de fleste SF'ere helt intuitivt er modstandere imod.
Der er tale om et stort skridt for en folkesocialist, der er vokset op med modstanden med unionen.

Uden afgørende støtte
Men Jørn Jespersen er ikke længere modstander af den politiske union. For ham er det afgørende at kæmpe for, at den politiske union, der er under udbygning, får den rette indretning.
Den kamp kommer han til at kæmpe uden afgørende støtte fra partiets landsmøde i Store Bededagsferien. I partiets hovedbestyrelse har 35 ud af 39 medlemmer anbefalet et nej, mens fire eksisterende ja-sigere spagfærdigt har undladt at stemme.
Partiets ja-side er trængt i en tid, hvor SF-formand Holger K. Nielsen mere og mere definerer SF som et "unionsmodstanderparti."
"Jeg har ikke noget imod udviklingen af den politiske union. Den får betydning for Danmark uanset om vi stemmer ja eller nej. Det er derfor, vi skal have større visioner for at sige ja," siger Jespersen.
Her vil SF'eren sætte ind på tre områder, beskæftigelse, miljø og solidariteten med de fattigste lande i EU. Der er tale om visioner, der kunne være taget ud af enhver SF'ers tankegang. Men ikke når det drejer sig om den økonomiske og monetære union.
"Vi skal ikke bygge nye institutioner op, men koordinere finanspolitikken, når konjunkturerne vender og arbejdsløsheden begynder at stige. Så skal landene investere og for eksempel forbedre jernbanenettet for at skabe beskæftigelse. Pengene skal ikke bruges til privat forbrug," siger Jørn Jespersen.
Heller ikke miljøet har det for godt i den økonomiske og monetære union. Jørn Jespersen mener, Poul Nyrup Rasmussen og Marianne Jelved har glemt målsætningen om, at miljøhensyn skal integreres i alle dele af EU. og altså også i den økonomiske politik.
"Det kan ikke nytte, at man fører politik for at skabe beskæftigelse, hvis det skader miljøet," siger Jørn Jespersen.

Mere solidarisk union
Den økonomiske og monetære union skal altså være både rødere og grønnere end i dag. Den skal også være mere solidarisk.
"Kravene til den økonomiske politik kan være noget af en spændetrøje for de fattigste medlemslande. Vi må udligne forskellene mellem de rigeste og de fattigste lande. Det fælles budget skal nok mere end fordobles," mener Jørn Jespersen.
Han forestiller sig, at de nuværende strukturfonde i EU udbygges, så de kan yde en omfattende støtte til de østeuropæiske lande, der på et tidspunkt bliver medlem af EU.
Det vil indebære, at Danmarks kontingent til EU sættes op. Det udgør i dag 1,27 procent af den årlige produktion af værdier i Danmark, det såkaldte bruttonationalprodukt.
Det helt afgørende er, at nej til den fælles valuta vil sende de forkerte signaler til de andre europæiske lande. Jørn Jespersen tror ikke på, at SF'erne kan gentage succesen fra 1992 og 1993, hvor partiet fik stor indflydelse på dansk europa-politik efter vælgernes nej til EU's Maastricht-traktat ved folkeafstemningen i 1992.
"Jeg kan ikke afvise, at det bliver SF, som kommer til at tolke nej'et, men mine politiske fornemmelser og min politisk fornuft siger mig, at det bliver Pia Kjærsgaard. Det mentale og politiske signal ud i verden vil være et fremmedfjendsk, nationalistisk og selvtilstrækkeligt nej. Det er det afgørende for mig," siger Jørn Jespersen.
Et nej vil også påvirke den indenrigspolitiske debat i Danmark i mange år. Jørn Jespersen mener, et nej vil "præge dansk europapolitik i en grad vi ikke kan forestille os".
"Efter et nej får vi sværere ved at fremlægge offensive politiske udspil i EU og andre internationale organisationer. Mit ja er en mental klargøring hos os selv. Vi er med i EU og det er der et flertal i befolkningen for. Derfor er det vigtigt at opnå maksimal indflydelse. Den mentale tilgang, der hedder, ja Danmark er med, men ikke helt, er næsten det mest ulidelige scenarie, jeg kan forestille mig," siger Jørn Jespersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her