Læsetid: 5 min.

Fakta

24. maj 2000

Sydlibanon - Israel trækker sig ud
*Længe troede man, at det var bluff. Men denne gang er det sikkert: Israel trækker sig ensidigt ud af 'sikkerhedszonen', et 12-18 km bredt og 850 km2 stort bælte i Sydlibanon. Området har været besat af israelske styrker i mere end to årtier, selv om FN's resolution nr. 425 fra marts 1978 kræver det rømmet.
Ministerpræsident Ehud Barak har tidligere sagt, at tilbagetrækningen vil ske inden den 7. juli, men allerede nu er hæren begyndt at afvikle nogle af sine baser. Det samme er Israels lokale allierede, Den Sydlibanesiske Hær (SLA) under ledelse af den kristne general Antoine Lahad, hvis fremtid er usikker.
Med tilbagetrækningen - der foregår under beskydning fra den shiitiske Hizbollah-milits - skaffer Israel sig af med et problem, som har kostet landet mere end 1.000 døde på 23 år, og som blev mere og mere uacceptabel for de fleste israelere. Men det betyder, at den stærke Hizbollah-milits nu kommer til at stå lige på den anden side af grænsen.

FN (UNIFIL) - Annan kræver betingelser
*FN's generalsekretær, Kofi Annan, har i en ny rapport til Sikkerhedsrådet taget forbehold over for at sende flere fredsbevarende soldater, heriblandt op mod 300 danske, til det sydlige Libanon.
I rapporten beder Annan om at få næsten fordoblet FN-styrken i det sydlige Libanon fra 4.500 til knap 8.000. Men samtidig kræver han 'eksplicitte forpligtelser', når det gælder FN-soldaternes sikkerhed.
Han advarede om, at hvis ikke Israel, Libanon og Syrien lever op til en række krav, så vil han overveje at bede Sikkerhedsrådet om at trække hele FN-styrken ud. FN's sikkerhedsråd skal senere tirsdag diskutere spørgsmålet om at opgradere styrken.
Israelernes pludselige tilbagetrækning fra det sydlige Libanon mandag aften synes umiddelbart at have gjort det meget sværere for FN-styrken at operere.

Jerusalem - Den omstridte by
*Som hellig by for de tre store monoteistiske religioner er Jerusalem det mest symbolladede og derfor det mest komplicerede emne for forhandlingerne mellem israelere og palæstinensere. Israelerne har ikke i sinde af dele deres 'evige hovedstad', som har været forenet siden Junikrigen i 1967, men Yasser Arafat har lige så lidt i sinde at give afkald på den som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.
I sidste uge sagde en fremtrædende repræsentant for Baraks Arbejderparti, parlamentsmedlem Colette Avital, at man "på længere sigt kan forestille sig et fælles herredømme over Jerusalem" - en holdning, som dog langtfra vinder tilslutning i Israel. Tværtimod vedtog Knesset i sidste uge at kræve kvalificeret flertal i en eventuel fremtidig afstemning om byens status.
Som en lille indrømmelse har Barak indvilget i at lade landsbyen Abu Dis lige uden for Jerusalem - som Israel foreslår palæstinenserne at vælge til hovedstad - overgå til palæstinensisk administration. Arafat siger, at det er et første skridt, men langtfra tilstrækkeligt.

Palæstinenserne - Hvad med flygtningene?
*Vil de 3,5 millioner palæstinensiske flygtninge, som er fordelt på de besatte områder (Vestbredden og Gaza) og nabolandene (Libanon, Syrien, Jordan), blive de store tabere i en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne?
Israel udelukker, at de kan vende tilbage til deres gamle hjem - med undtagelse af en mindre gruppe, der kan familiesammenføres. Tilbage står så spørgsmålet om en eventuel kompensation, som er politisk ømtåleligt, fordi det ville indebære en indrømmelse af skyld fra Israels side.
Det var et 'gennembrud', at flygtningenes skæbne overhovedet var på dagsordenen i de forhandlinger, der førte til Oslo-aftalen i 1993, men siden er der intet sket. Det er dog vanskeligt at forestille sig en forsoning, uden at dette spørgsmål, som har stor symbolværdi for palæstinensene, bliver løst på en eller anden måde.

Shebaa - En national sag for Libanon
*Næsten ingen havde hørt om Shebaa Farms, før Libanon i sidste uge krævede israelsk tilbagetrækning fra det omkring 100 km2 store landbrugsområde i nærheden af Golan-højderne, som blev besat af Israel i 1967. For at støtte kravet bombarderede Hizbollah i weekenden for første gang det omstridte plateau.
Problemet er, at israelerne ikke erobrede Shebaa fra Libanon, men fra Syrien, og derfor mener de, at områdets skæbne skal afgøres sammen med Golan-højdernes. Frankrig, som oprindeligt trak grænsen i 1920'erne, giver israelerne ret. Det forhindrer dog ikke, at Shebaa kan blive en stor national sag for Libanon - og et potentielt påskud for Hizbollah til at videreføre krigen mod Israel trods tilbagetrækningen fra Sydlibanon.

Golan - Anstødsstenen
*Mødet mellem præsident Clinton og hans syriske kollega Hafez al-Assad var omgivet af optimistiske forudsigelser om en genoptagelse af den israelsk-syriske fredsproces. Men topmødet sluttede uden resultat, og siden har dødvandet været totalt.
Uenigheden skyldes udelukkende Golan-højderne, det 1.200 km2 store område, som blev besat i 1967, og som Barak er parat til at give tilbage til Syrien - dog med undtagelse af østbredden af Genesaret Sø. Syrien kræver grænsen fra før Seksdageskrigen i 1967 tilbage.
Denne konflikt har kompliceret den israelske tilbagetrækning fra Sydlibanon, fordi Syrien bruger Hizbollah til at lægge pres på Israel. Derfor er det afgørende, hvilken holdning Damaskus vil indtage i den kommende tid. Syrien har midlerne til at forvandle den israelske tilbagetrækning til en katastrofe, men med risiko for at sætte hele regionen i brand. På et tidspunkt, hvor Hafez al-Assad forbereder sig på at trække sig tilbage til fordel for sin søn, er han stadig den mest gådefulde statschef i Mellemøsten.

Vestbredden og Gaza - Krudttønden
*"Ingen dato er hellig," sagde Yitzhak Rabin ofte. Og det er da også rigtigt, at ingen tidsplan nogensinde er blevet respekteret i fredsprocessen.
Israelerne og palæstinenserne skulle inden den 13. maj have indgået en 'rammeaftale' om en permanent løsning for de besatte områder, som skulle have ligget klar inden den 13. september. Men det skete ikke, og siden har volden i de besatte områder været mere blodig end på noget tidspunkt, siden Barak kom til magten. Det har fået ham til at hjemkaldt sin delegation ved de 'hemmelige' forhandlinger i Stockholm.
De to parter er især uenige om grænserne for den fremtidige palæstinensiske stat, men også om de jødiske bosættelser, flygtningenes ret til tilbagevenden og Jerusalems fremtidige status. Et topmøde mellem Barak og Arafat med Clinton som mægler kan blive nødvendigt for at få forhandlingerne på sporet igen, men de nuværende uroligheder har mindet om, at situationen fortsat er eksplosiv uden en løsning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her