Læsetid: 3 min.

Faxe blev så stille, så stille

29. maj 2000

Herfølge slog mesterskabet fast med uafgjort mod FCK

Fodbold
Selv om regnen silede ned over grønsværen, var der stemning og fest på Herfølge Stadion i går. Mesterskabet var hjemme, og nu var FC København på besøg i Superligaens sidste runde.
Der var flere mennesker på stadion, end der plejede at være, og sikkerhedsforanstaltningerne var strammet en tand op i dagens anledning. Som medlem af pressen plejer man bare at kunne gå ind, men pludselig skulle man også skrive sig på en liste.
Samtidig skulle man partout have en grøn overtrækstrøje udleveret på et lille kontor. Hvorfor? "Fordi vi skal holde styr på folk, når de løber ind på banen, når kampen er slut," lød svaret. Information havde nu hverken tænkt sig at løbe ind på banen eller tage overtrækstrøje på.
Måske fordi det gæstende hold hed FCK, var politiopbudet opsigtsvækkende stort. En otte-ti kampklædte betjente stod tronende ovenpå den aflange blå sponsorlounge, der ligner en blanding af en lufthavnsterminal med tonede ruder og en container i Frihavnen.
En stortromme på endetribunen dunkede konstant, og Herfølges relativt få hard core fodboldfans istemte med slagsange, der passede til lejligheden.

Kampen var ok
Spillet på banen levede i nogen grad op til rammerne. FCK, der mand for mand er et bedre fodboldhold end Herfølge, styrede kampen i den første trefjerdedel. Særligt københavnernes 65 kilo tunge, akrobatiske sydafrikaner, angriberen Sibusiso Zuma (se foto s. 2) var god. Ja, som sædvanligt var han klasser bedre end de fleste andre på banen. Han får ikke lov til at blive længe i FCK, før en større og bedre klub i udlandet slår til.
Herfølges succes må til dels tilskrives et forbilledligt sammenspil. De flytter sig meget for hinanden - så meget at FCK kunne lære noget af det. På Herfølge Stadion kan man komme meget tæt på banen og spillerne, hvis man stiller sig bag det ene mål, og de to holds ansigtsudtryk sagde alt. FCK'erne, eller nogle af dem i hvert fald, var præget af en mærkelig apati eller ligefrem ligegyldighed, der førte til lemfældighed og sjusket opdækning, hvorimod Herfølges spillere var som besatte. De havde vundet mesterskabet - men de ville også vinde denne ligegyldige kamp.
Mod slutningen af 2. halvleg var Herfølge tættere på at score end FCK. Sejrsfesten efter at mesterskabet kom i hus i torsdag sad dog tilsyneladende stadig i benene på Herfølge-spillerne. Når de ramte bolden røg den alle andre steder hen end i målet.
Kampen endte 1-1. Men målene er ikke værd at nævne - okay da, så lige bortset fra Herfølges udlignende mål i slutfasen. Det blev sat ind af forsvarersklippen Steven Lüstüs hovede. Han blev ret glad.
Igen var målene et produkt af tilfældigheder, snarere end en enkelt spillers vilje og gennemslagskraft. Den slags mål har været symptomatisk for hele denne sæson. Få spillere har haft teknik og vilje og hurtighed og initiativ og vanvid til at sætte sig for selv at løbe forbi forsvaret og knalde bolden op i hjørnet. Det lyder let, men det er det naturligvis ikke.

Tilfreds Faxe
Da kampen sluttede, og Herfølge skulle have sine medaljer, kunne Informations mand på stedet alligevel ikke bare sig og tog den grønne overtrækstrøje på og løb ind på banen. Da en champagneflaske blev åbnet, og Queen's "We are the champions" drønede ud over de lokale højttalere, var det Herfølges cheftræner John Faxe Jensens tur til at være apatisk. Eller om ikke andet stille, mens hans spillere råbte og skreg. Det var et stort øjeblik for ham. Forleden sagde han, at dette Danmarksmesterskab rangerer lige under hans EM-guldmedalje fra 1992. Nu har han vundet ni mesterskaber, heraf otte med Brøndby. Åh ja, Brøndby; Brøndby fik sølvmedaljerne efter en 1-0-sejren over AaB, og AB vandt tilsvarende over Lyngby og fik bronze.
Herfølges mesterskab er fortjent. Og østsjællænderne har Faxe at takke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her