Læsetid: 4 min.

FILM

11. maj 2000

*Historieforfalskning er et stærkt ord, men desværre dækkende for den måde, hvorpå TV2's genopstandne serie Dansk Film Skat omtaler Besættelsestidens danske spillefilmproduktion. Her påstås det i afsnittet Besættelsen - der var engang en krig, at de danske film produceret under Besættelsen var "en helt og aldeles sorgløs affære." Og for at man ikke skal tro, at det drejer sig om en tanketorsk, fastslås det i udsendelsens pressemeddelelse, at "det var altsammen stort opsatte musicals, hjertelige folkekomedier og tempofyldte lystspil." - Sandheden er en helt anden, nemlig at der under Besættelsen blev lavet 34 dramaer, der var med til at gøre dansk film voksen efter den mere eller mindre puerile periode i 1930'erne. Besættelsesperiodens store produktion - lidt af en guldgrube i dansk film - bragte ganske rigtigt mange komedier, ofte eskapistiske, men de var altså langt fra enerådende. Når udsendelsen betoner komedierne, er det for at skabe en kontrast til landets reelle alvorlige situation, som den senere blev skildret i overvejende heroiserende sabotørfilm som De røde Enge, Den usynlige Hær, Der kom en dag, Drengene fra Sankt Petri og De nøgne træer. Herfra bringes mange udmærkede klip, der præcist dokumenterer det faste, genkommende mønster i handlingsopbygningen. Men ved kun at holde sig til disse heltefilm, forenkler udsendelsen igen, for modstandskamp-tematikken blev behandlet fra andre synsvinkler i film som Tre år efter (om værnemagernes overleven), Der var engang en krig (om de fem års hverdag) og Forræderne (om Frikorps Danmark-folkene). Med sine generaliseringer og sammenkædninger giver udsendelsen altså ikke bare et overfladisk, men også direkte misvisende billede af den del af den danske filmskat, der knytter sig til besættelsen.
Dansk Film Skat. TV2, lørdag kl. 20.00-20.55

*Stanley Kubrick anvender en forvreden og lettere vanvittig logik i denne Vietnamkrigsfilm: Han gør sin film lige så kold og umenneskelig som den behandling hans hovedpersoner får, da de oplæres til at blive dræbermaskiner i en ualmindelig barsk militærlejr. Filmen er opdelt i to hovedafsnit. Først er vi vidne til 44 minutters brutaliserende rekruttræning, dernæst til træningens resultatet: 72 minutters grusom militær fremfærd i Vietnam, nærmere bestemt Tet-offensiven og træfninger i den udbombede by Hue. Forvent hverken spænding eller egentlig karaktertegning - kun Kubricks manisk konsekvente udmaling af af forråelsens tandhjulsproces, uafvendelig som den skæbne, der altid drejer hans personer en knap. Matthew Modine spiller den stadig mere forhærdede hovedperson, men det er Lee Ermey, der stjæler billedet som militærlejerens skrighals af en disciplinindpisker og personlighedsnedbryder, med et vulgærsprog af en grovhed, der nok overgår alt, hvad der før eller siden har lydt fra et lærred.
Full Metal Jacket. TvDanmark 1, lørdag kl. 22.10-00.20

*Kate Winslet er klart en af tidens mest inciterende unge skuespillere, hvad enten hun slår nogle gevaldige psykiske kolbøtter i Jane Campions Holy Smoke eller hun som i Jude fremstiller forrige århundredes frigjorte kvinde, der ryger cigaretter offentligt og ikke behøver mange kvikke bemærkninger for at sikre sig mændenes opmærksomhed. Jude fra 1996 er Michael Winterbottoms indtrængende og uretfærdigt publikumsnegligerede filmatisering af Thomas Hardys roman Jude the Obscure. Titelpersonen er en ung, fattig stenhugger, der gerne vil dygtiggøre sig intellektuelt, men løber panden mod klasseskellets høje mur. Erotisk støder han også på voldsomme hindringer, inden han finder sammen med den kvinde, han elsker, Kate Winslets lærerinde-kusine Sue. Hun må selv må igennem et håbløst ægteskab, før hun begynder at leve sammen med Jude 'på polsk' og dermed kommer i skarp opposition til datidens moralbegreber. Filmen er skarpere og mere intens end de gennemsnitlige engelske arvestykkefilm, der satser på idyl og nostalgi. Winterbottom har prøvet at lave en historisk film uden de traditionelle blødgørende filtre, og denne uindsmigrende stil passer godt til Hardys bitre deterministiske livs- og menneskesyn. Christopher Eccleston satser ikke på den ydre charme som Jude, men giver ham til gengæld enormt sympatisk intensitet i lærdomstørsten. Jude er overhovedet en særdeles seværdig film, dyster og lidenskabelig og smukt besjælet af sine hovedpersoners hverdagsheroisme.
Jude. DR 2, søndag kl. 20.50-23.00

*Costa-Gavras, der er græker af afstamning, men el-
lers fransk, var den politiske thrillers mester, en målbevidst og dygtig fortæller om militaristisk undertrykkelse og lyssky diktatoriske ger-
ninger i 1960'erne og 1970'erne. Costa-Gavras slog igennem med Z, der i 1968 blev
en meget stor succes. Det faldt smukt i hak med tidsånden at udlevere datidens græske junta-politikere som magtbegærlige, forfængelige paphoveder, og så gjorde
det ikke så meget, at det kun indirekte fremgår, at det er diktaturet i Grækenland, der sigtes til. Yves Montand spiller en ledende oppositionspolitiker, der under en demonstration bliver kørt ned af en lastbil. Han dør af sine kvæstelser, og myndighederne vil gerne have det
til at ligne en hændelig ulykke. Ligsynet afslører imidlertid, at politikeren faktisk døde af et slag i hovedet, og det lykkes for en stædig undersøgelsesdommer og en grundig journalist at afdække, at politikeren er blevet offer for en højreorienteret politisk sammensværgelse. Dommeren spilles af Jean-Louis Trintignant (der også var dommer i Kieslowskis sidste film Rød ), og desuden medvirker så gode navne som Charles Denner, Jacues Perrin, Irene Papas, Francois Périer og Renato Salvatori. Manuskriptet til Z har Costa-Gavras skrevet sammen med Jorge Semprun efter en roman af grækeren Vassili Vassilikos.
Z. TV2, søndag kl. 23.40-01.45

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her