Det unyttige er til den højeste nytte
Glæde
Første lyspunkt
I mandags fik SF med Jørn Jespersen som ordfører vedtaget en dagsorden i Folketinget med blandt andre formuleringer som disse:
"Idet Folketinget med tilfredshed noterer sig Danmarks rolle som væsentlig bidragyder til globalt lederskab og som troværdig samarbejdspartner i det internationale miljøsamarbejde, opfordres regeringen til at fortsætte den aktive indsats, forstærke internationale, regionale og globale miljøkonventioner, og særligt at sikre fremdrift på områderne: Kemikalier, affald, klima og biodiversitet. - At arbejde for at fastholde EU som drivende kraft i det globale miljøsamarbejde, herunder i forberedelsen og gennemførelsen af det danske EU-formanskab i 2002. - Fortsat at arbejde for at sikre miljøhensyn i internationale handelsaftaler... - At styrke indsatsen for, at internationale miljøaftaler efterleves herunder for den nødvendige finansiering... - At arbejde aktivt for ny global aftale om miljø og udvikling på Rio plus10 (FN's opfølgning i 2002 af verdenshistoriens første globale miljøkonference i Rio i 1992), som kan skabe fornyet fremdrift i det global miljøsamarbejde. - Regeringen opfordres til i folketingssamling 2000/2001 at give en status for arbejdet, herunder for regeringens forhandlingslinje forud for Rio plus10."
Folketingsflertallet bag dagsordenen opstod, fordi Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti stemte for og CentrumDemokraterne undlod at stemme. Alle de andre partier stemte imod. Enhedslisten med den begrundelse, at den ikke kunne godkende formuleringen om EU som drivende kraft i det globale miljøsamarbejde. Venstres og de konservatives begrundelser for at stemme imod forekommer undertegnede så mudrede og selvmodsigende, at det i hvert fald ikke tilkommer mig at referere dem.
Det er naturligvis dybt ironisk, at et Danmark, der ikke kan få biler, broer, motorveje, storcentre, kemikalielandbrug, mikrobølgeovne og stadig stigende materielt forbrug nok, bliver fremhævet som "væsentlig bidragyder til det globale lederskab i det internationale miljøsamarbejde..."
Men ud over at det viser, hvor forfærdende det i så fald må stå til i andre lande, hvis Danmark skulle være et forbillede for dem, så var smigeren af regeringen vel betingelsen for at få socialdemokraterne og de radikale til at stemme for dagsordenen.
Andet lyspunkt
Det Økonomiske Råds formandskab ('de økonomiske vismænd') har med sin seneste og nu lidenskabeligt dis-kuterede rapport om dels den sociale maginalisering og udstødning, dels euroen, sat kog under både P.N. Rasmussens og A.F. Rasmussens, Jyllands-Postens og Politikens, konsensusgrød.
Og dermed ydet et værdifuldt bidrag til at mainstream ikke kvæler de sidste rester af demokratisk debat i Danmark. Da 'vismandsrapporten' har været grundigt omtalt i Information skal jeg ikke knytte flere lovord til den lige her og nu.
Tredje lyspunkt
Det Etiske Råd har med sin kritik af EU's direktiv og det tilsvarende danske lovforslag om patentering af gener (med videre) skabt forjættende foruroligelse i det herskende etablissement af kapitalister og middelstands-lønmodtagere og deres politiske repræsentanter og medier. Foruroligelse over det barbari eller måske snarere den psykose, som den vestlige verden driver ind i. når den i sin grænseløse fremskridtstroende jagt på materiel vækst og logisk-rationel magt over livet forsøger at forstå og behandle det som døde stoffer sammensat som en stor maskine:
"Det Etiske Råds opfattelse er, at patentering af gener grundlæggende strider mod respekten for menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed samt hensynet til at sikre lighed og retfærdighed." Den opfattelse genkender og godkender rådet i direktivets og det danske lovforslags grundlæggende bestemmelse. Men "selve dette, at der i direktivet og lovforslaget opstilles kriterier for, hvornår opdagelser af naturen, herunder de menneskelige gener, alligevel kan opfattes som patenterbare opfindelser, og selve dette, at der fastslås nogle etiske be-grænsninger og i det hele nærmere lovgives om patentering af dele af mennesket, indebærer en implicit accept af, at den grundlæggende bestemmelse alligevel ikke skal være gældende."
Med denne afsløring af det hykleri, hvormed den vestlige verden på en gang påberåber sig høje etiske idealer og alligevel efterstræber den almægtige styring af livet, lægger Det Etiske Råd op til det:
Fjerde lyspunkt
Naturrådets første 'vismandsrapport', som med sit økologiske udgangspunkt helst skal kappes med de traditionelle 'vismandsrapporter', der har økonomien som udgangspunkt. Den økologiske vismandsrapport blev offentliggjort i går og omtales grundigt andet sted i bladet i dag.
Jeg skal i dag alene udtrykke uforbeholden glæde over, at Naturrådet er gået direkte til ondets rod: Opfattelsen af livet som ressource for mennesket. Med en fin betegnelse: Antropocentrismen. Den må ethvert forsøg på at genoplive den grundlæggende samfundskritik betragte som hovedfjenden - uanset om den optræder i såkaldte liberalistiske eller såkaldte socialistiske eller såkaldte kristne gevandter:
"Naturligvis skal naturen også tilgodese menneskers rent nyttebetonede behov, men den har også en værdi ud over den snævre formålsbestemte nytte," skriver de økologiske vismænd.
Og det er fra denne sansede erfaring af alt det, som er der i sin egen ret uden direkte nytte for os mennesker, at selve etikken springer: respekten for og kærligheden til de andre og til naturen. Det unyttige er til den højeste nytte.
