Læsetid: 3 min.

Fire uger til Rashid Ismaini

25. maj 2000

Der skal ikke meget til for at opnå forlænget varetægtsfængsling, når arrestanten er en udvisningsdømt udlænding

Københavns Byret
Manden fra Den Centrale Politiafdeling henvender sig overordentligt uformelt til arrestanten:
"Ismail Rashid eller hvad du nu hedder," siger han som indledning til sin forelæggelse af sagen for byretsdommer Sanne Kolmos.
Det er ganske almindelig hverdag i Københavns Byrets retssal 13. Rashid Ismaini, som manden selv påstår, at han hedder, skal have sin fængsling forlænget. Eller rettere: byretsdommeren skal tage stilling til, om der fortsat er grundlag for at varetægtsfængsle ham efter udlændingelovens paragraf 35.
Alt tyder på, at den 31-årige Rashid Ismaini er algerisk statsborger. Han kom til Danmark som 24-årig i maj 1993 og henvendte sig hos politiet på Københavns Hovedbanegård, hvor han søgte asyl. I september 1994 bestemte Direktoratet for Udlændinge, at han ikke kunne få asyl, og at hans ansøgning i øvrigt var åbenbart grundløs. Det betød, at afslaget ikke kunne ankes til Flygtningenævnet.

Prøvede at rejse
Allerede inden afslaget forsøgte han i april 1994 at rejse til USA på et falsk italiensk pas. Han blev pågrebet i Kastrup Lufthavn og fik en bøde.
I juli 1995 blev han sendt tilbage til Danmark fra Finland, hvor han havde søgt asyl under et andet navn.
I maj 1996 blev han igen stoppet i lufthavnen i et forsøg på at rejse til Canada på et falsk dansk pas. Han fik endnu en bøde. I august 1996 blev to bankbetjente overfaldet og frarøvet 11 tasker med tilsammen godt halvanden million kroner på Tårnby Torv på Amager.
Rashid Ismaini, der på det tidspunkt var indkvarteret på asylcentret Kongelunden på Amager, blev anholdt og varetægtsfængslet i oktober 1996. I september 1997 blev han af et nævningeting i Østre Landsret idømt fire års fængsel for røveriet. Han nægtede sig skyldig. To andre asylansøgere fik henholdsvis fire og seks års fængsel for deltagelse i samme røveri.
I juni 1999 skulle Rashid Ismaini prøveløslades efter at have udstået to tredjedele af straffen. Han blev derfor overført fra Statsfængslet i Nyborg til Vestre Fængsel i København. Og Den Centrale Politiafdeling (DCP) under Rigspolitiet genoptog forsøgene på at sende ham ud af landet. Siden juni 1999 har Rashid Ismaini hver fjerde uge fået forlænget sin varetægtsfængsling.

Ingen papirer
DCP's problem er, at Rashid Ismaini ikke havde nogen papirer, da han kom til Danmark. Derfor er han i DCP's - og ikke mindst i de algeriske myndigheders - øjne "uidentificeret". Rashid Ismaini vil ikke selv hjælpe politiet ved at rejse til Algeriet, og så længe han ikke er identificeret, kan han ikke sendes tvangsmæssigt ud af landet.
Hver fjerde uge har dommerne i Københavns Byret forlænget fængslingen gennem næsten et år. Da Rashid Ismaini var i retten i april skrev dommer Peter Lind Larsen i retsbogen, at "løsladelse kan komme på tale ved næste retsmøde, såfremt der ikke foreligger nye oplysninger fra myndighederne i Algier".
Men i dag er det kollegaen Sanne Kolmos, der skal tage stilling til den fortsatte varetægtsfængsling.
DCP-manden beder dommeren forlænge varetægtsfængslingen med henvisning til en liste med navnene på 12 mænd, som politiet vil i gang med at afhøre "såfremt de stadig opholder sig her i landet". På listen er de to asylansøgere, som Rashid Ismaini blev dømt sammen med i 1997, og 10 andre. Alle bliver betegnet som "medgerningsmænd".
"Der vil nu blive foretaget en afhøring af disse personer med henblik på at få skaffet rette oplysninger om, hvorfra i Algeriet du er," siger DCP-manden og fremdrager Rashid Ismainis forsøg på illegal udrejse til USA og Canada som argumenter for, at han fortsat skal sidde varetægtsfængslet i Danmark.
Rashid Ismainis advokat, Mette Lauritzen, protesterer mod dette "lidt krampagtige påhit her på falderebet". Hun mener, at DCP kunne have afhørt de 12 mænd i løbet af de næsten tre år, der er gået, siden Rashid Ismaini fik sin dom i september 1997.
Dommeren er ikke enig. Hun forlænger varetægtsfængslingen af Rashid Ismaini med fire uger, men indskærper, at der "skal arbejdes stærkt fra politiets side". Hun skriver dog ikke noget i retsbogen om, at "løsladelse kan komme på tale", hvis der ikke foreligger nye oplysninger om fire uger. Retsmødet har varet ti minutter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her