Muligheden er der lige nu, hvis man vil se en række af fotohistoriens højdepunkter
Udstilling
To aktuelle fotoudstillinger skuer ved et af skæbnens mere ugunstige tilfælde tilbage over nyligt afdøde fotografers livsværker. Både danske Jesper Høm og fransk-tyske Gisèle Freund døde tidligere på året, og begge er nu aktuelle med store, retrospektive udstillinger.
Tyskfødte Gisèle Freund, der blev 91 år, er én af fotohistoriens kolosser. Både som udøvende fotograf og som fototeoretiker har hun vægtige arbejder bag sig. Hendes jødiske baggrund tvang hende i 1933 i eksil i Paris. Her stiftede hun bekendtskab med en række af tidens kunstnere og intellektuelle, som hun løbende portrætterede. Og her skrev hun sin doktordisputats om fotografi, La photographie en France au dixneuvième siècle.
Fotografisk Centers præsentation af Freund lægger hovedvægten på hendes portrætter. På nær enkelte afstikkere i retning af egentlige social-dokumentariske motiver fra 20'rne og 30'rne består hele udstillingen af portrætter. Man vandrer formelig rundt i det tyvende århundredes åndelige og kunstneriske avantgarde - et persongalleri, der tæller et imponerende antal af mellem- og efterkrigstidens store personligheder.
Freunds nænsomme portrætteringer, der uprætentiøst og indtrængende fastholder personerne, omfatter blandt andre André Malraux, Paul Valery, James Joyce, Virginia Woolf, Marcel Duchamp, André Breton, Walter Benjamin og Frida Kahlo. Listen fortsætter, men portrætterne gør langt fra kun indtryk, fordi der er tale om berømtheder. De er i mindst lige så høj grad fængslende, fordi billederne undtagelsesløst er virkelig gode portrætter.
I tilgift er de nogle af de tidligste farveportrætter, der overhovedet er lavet. Allerede i 30'rne begyndte Freund at lave farveoptagelser, og hun beherskede åbenlyst hurtigt farven og dens effekter. Selv om mange af den aktuelle udstillings motiver er sort-hvide kopier, er de fleste oprindelig optaget i farver. De originale farvekopier der er med, demonstrerer hvor effektivt og dog diskret Freund udnyttede farven i sine portrætter.
Den retrospektive præsentation af Freund er et fascinerende indblik i det, der fornemmes som et intimt album over vennerne, optaget af en amatør med professionelt håndelag - og med den ekstra bonus at alle vennerne også var berømtheder. Præsentationen af Freund er den første i Danmark, og som sådan særdeles vellykket.
Jesper Høm
Jesper Høm (1931-2000) var en af de store danske pionerer inden for det ekspressive, modernistiske fotografi. Hans arbejder spænder over fem årtier, og tæller ud over de egentlige fotografier også en række bogværker samt arbejder som filmfotograf. Det Nationale Fotomuseum har valgt at mindes Høm med en udstilling af hans billeder fra 50'erne og 60'erne.
De herligt unostalgiske fotografier fra datidens Sydeuropa er helt på omgangshøjde med samtidens væsentligste fornyere af mediet, så som William Klein og Robert Frank, og værkerne fremtræder stadig med uformindsket gennemslagskraft og nærvær. Hårde, kontrastrige kopieringer med synlige korn bidrager til fotografiernes stoflige fylde, deres insisteren på at være lige så meget billeder som 'virkelighed'.
Man fornemmer, at Høms ene fod befandt sig solidt plantet i det piktorialistiske fotografis kompositionelle konservatisme, mens den anden var sunket dybt ned i reportagefotografiets mere mudrede øjeblikseufori. Billederne skræver så at sige med en vidunderlig bemestring over de to områder, og insisterer med en egenartet kejtethed - en positiv kejtethed - på at forene dem.
Høms blik på tingene er netop dén anelse skævt og 'forkert', som skal til for at indgnide motiverne deres ekspressive livfuldhed. Høms aldrig svigtende kompositionelle talent, og hans øje for det flygtiges næsten surreelle magi, giver billederne en dynamik og en virkelighedsfylde, som er sjælden. Det Nationale Fotomuseums præsentation er ganske vist ikke voldsomt ambitiøs, men giver dog et godt indblik i Høms oeuvre.
Gennem tiderne
Uden synderlig elegance er udstillingen med Høm kombineret med et storslået vue over fotohistorien, eksemplificeret med perler fra museets egen samling. Gennem Tidernes Øjeblik er den sært kluntede titel på det massive opbud af fotografiske mesterværker, vi præsenteres for. Fra Fox Talbots tidlige eksperimenter med negativ-positiv processen til Olafur Eliassons helt nye, farvefotografiske registreringer af islandsk mos. Vejen imellem de to er belagt med så mange hovedværker fra mere end 150 års fotohistorie, at man virkelig overvældes over spændvidden i museets samling - og glæder sig over, at adgangen til den er blevet så meget lettere med denne institutions oprettelse.
Den omfattende udstilling er flot ophængt med gode introduktioner til de enkelte fotografer og perioder. Kun fotohistoriens helt store navne er med, men de er her til gengæld også næsten alle sammen: Nadar, Disderi, Steichen, Stieglitz, Adams, Sander, Solomon, Cartier-Bresson osv. Kan man ikke sin fotohistoriske 'kongerække', er der således god anledning til at repetere den her.
Men trods den imponerende række af mesterværker melder der sig alligevel en slags træthed, når man bevæger sig rundt imellem dem. Det er lidt som at bladre i en af de utallige coffee table-antologier om fotografiets historie. Man begynder hurtigt at savne mere dybtgående indblik i de enkelte fotografers livsværker, og mere viden om deres historiske placering. Men denne pirring af ens nysgerrighed er naturligvis i sig selv udmærket, da den på længere må give flere kunder i butikken for museet. Der er med andre ord god basis for at lave en række opfølgninger til den aktuelle udstilling.
*Jesper Høm & Gennem Tidernes Øjeblik. Det Nationale Fotomuseum. Ma.-lø. 10-19. Til den 17. jun.
*Gisèle Freund - Retrospektivt. Fotografisk Center. Ti.-sø. 11-17. Til den 2. jul.
