Læsetid: 3 min.

FN lider af et Afrika-syndrom

10. maj 2000

I modsætning til andre regioner, hvor stormagternes interesser står på spil, intervenerer FN i Afrika uden at have de materielle og politiske midler til det

Analyse
Lider FN af et Afrika-syndrom? Det må man tro, når man hører, at hele bataljoner fredsbevarende soldater er forsvundet i Sierra Leone, hvor de har ladet sig afvæbne og tage som gidsler af de oprørere, de var kommet for at afvæbne og uskadeliggøre.
Man må tro det, når man ser den bølge af panik, der skyller gennem Freetown og New York, fordi en oprørsleder, der dumpede i skolen og kun drev det til korporal i den britiske hær, giver sig af med infam afpresning og forvandler junglen til en Bermuda-trekant, hvor hans barfodssoldater regerer.

Tilbage i Afrika
Siden det tidligere Belgisk Congo opnåede uafhængighed under kaotiske forhold, har verdensorganisationen været ramt af ulykker i Afrika.
Efter i lang tid at have overladt kontinentet til modstanderne fra Den Kolde Krig og deres hjælpere - cubanske babudos på den ene side og franske legionærer på den anden - vendte FN tilbage, stærkt tilskyndet af USA, men blot for at tabe den 'humanitære krig' i Somalia.
Fortsættelsen er velkendt: I april 1994 blev blåhjelmene i Kigali trukket ud netop i det øjeblik, da de i henhold til FN-pagten var forpligtet til at redde tutsi-befolkningen fra total udslettelse.
Disse katastrofer, hvortil føjer sig 'almindelige' nederlag som i Angola, overskygger de få succes'er - f.eks. afslutningen på en lang borgerkrig i Mozambique, der var lige så blodig som den i Sierra Leone.
Også andre steder i verden har FN haft fiasko, f.eks. i Bosnien i 1995. Men hvorfor er ydmygelsen og skammen lidt latterlig, når det sker i Afrika?

UFO'er i FN-universet
Det er der mange grunde til, men de kan sammenfattes i ét: For FN-medarbejderne er Afrika et tilbagestående kontinent, og krigsherrerne i Somalia, den brutale krig mellem hutuer og tutsier i Rwanda, en præsident som Laurent-Désiré Kabila i Congo og en oprører som Foday Sankoh i Sierra Leone er som UFO'er i deres univers.
'Barbariet' i Afrika, som i virkeligheden ikke er andet, end hvad der ligger lige under modernitetens overflade, forekommer dem at være en tilbagevenden til en mørk fortid med skræmmende dæmoner.
Alligevel kommer FN ikke med enkle ideer og velafprøvede procedurer. I modsætning til andre regioner, hvor stormagternes interesser står på spil, intervenerer FN her uden at have de materielle og politiske midler til det.
Et enkelt blik på sammensætningen af den fredsstyrke, der blev sat ind i Sierra Leone, burde have fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver generalstab. Den består af kontingenter fra syv lande i Den Tredje Verden - Indien, Jordan, Nigeria, Kenya, Zambia, Ghana og Guinea.
"Afrika for afrikanerne" - og for de fredens vovehalse, der lokkes til af FN's generøse diæter: Siden Vesten igen har taget det gamle slogan fra uafhængighedstiden op for at overdøve de demagogiske råb om egoistisk ikke-indblanding, har Afrika måttet nøjes med discount-operationer. De koster dyrt, men er ikke til nogen nytte.

Statister i farligt spil
Hvordan skal man bevare - for ikke at sige genoprette - freden med dårligt udrustede soldater, der optræder som statister i et farligt spil, ude af stand til at forsvare sig selv, selv om de formodes at beskytte en hel befolkning?
Et sådant vrængbillede på 'fredsstiftelse' er så meget mere farligt, som FN i Afrika bryder med de universelle principper, der er verdensorganisationens eksistensberettigelse.
Hvilke andre steder ville man have underskrevet en fredsaftale, som - midt under kampen mod straffrihed og for en international retsorden - garanterer "alle stridens parter og deres tilhængere benådning for de handlinger, de har begået under forfølgelsen af deres mål"?
Og hvor ville man have gjort Foday Sankoh til vicepræsident og ansvarlig for driften af diamantminerne - landets vigtigste indtægtskilde, som han selv har udplyndret?
FN troede ikke selv på aftalen og har ikke - efter ti måneder - taget skridt til at virkeliggøre de planlagte institutioner.
I dag lægger Sankoh pres på FN. Hvis han får held med det, vil ydmygelsen være total.

© 2000 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu