Læsetid: 1 min.

FOLK

3. maj 2000

Egon Weidekamp
*Københavns tidligere Bykonge, socialdemokraten Egon Weidekamp, bisættes denne onsdag kl. 14.00 fra Grundtvigskirken.

Paranoide
*Det er en kendt sag, at der godt kan være nogen efter een, selv om man er paranoid. Men når sirenerne lander over tuder kl. 12.00, er det altså bare en øvelse.

Henrik Dam Kristensen
*En af fremtidens mest magtfulde organisationer, Ældre Sagen, mødes i dag med socialminister Henrik Dam Kristensen om Sagens oplæg til en ny ældrepolitik.

Sløjdlærer
*En sløjdlærer fra Slagelse hører i dag sin dom i en sag om vold mod nogle elever. I rubrikbestyrerens barndom i '50erne udøvede visse sløjdlærere vold uden at rende ind i den slags problemer.

Poul Nyrup
*Så kan Landsfaderen godt lægge den intime vindjakke og trække i det normale arbejdstøj: i Folketinget skal han i dag besvare spørgsmål om opfølgning af Holocaustkonferencen i Stockholm. Var der nogen, der sagde Østrig?

Journalister
*Dagen i dag er Verdenspressens frihedsdag. Vi passer dog ikke desto mindre vor daglige dont.

Charles Schulz
*Som en hyldest til Radisernes afdøde skaber udstiller byen St. Paul i Minnesota til sommer mindst 50 statuer af hunden Nuser. Efterfølgende sælges de til fordel for opstillingen af en permanent skulpturgruppe af Radiserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her