Læsetid: 7 min.

Folketinget fik færten af en guldgrube

30. maj 2000

Salget af licenser for den tredje generation af mobiltelefoner har udviklet sig til en sand guldgrube for de europæiske statskasser. Det fik et flertal i det danske folketing til pludselig at vende rundt på en tallerken

Indbringende kovending
Det er en af den slags politiske kovendinger, der vil gå over i historien.
Fire måneder efter, at et bredt flertal af Folketingets partier den 17. december 1999 vedtog at lave en udbudsrunde for tildeling af frekvenserne for den tredje generation af mobiltelefoni, trådte teleordførerne fra fem partier sammen med forskningsminister Birte Weiss for at få ændret loven.
Den 28. april 2000 meddelte Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne, at de havde indgået en tillægsaftale, så man "i lyset af de aktuelle udenlandske erfaringer" kan "afprøve auktionsmodellen i forbindelse med den kommende tildeling af radiofrekvenser til 3. generations mobilnet (UMTS). Det sker i bl.a. England og Holland."
Meddelelsen om at bortauktionere fire frekvensområder af den danske luft kom som et lyn fra en klar himmel. Ingen eksperter eller meterologer havde givet noget varsel på forhånd. Og telebranchen var rasende og følte sig snydt, fordi politikerne havde besluttet at holde auktion i stedet for at lave et udbud, som politikerne ellers så malerisk havde kaldt en 'beauty contest' - en skønhedskonkurrence. Ved udbud kommer priserne erfaringsmæssigt langt fra så højt som ved en auktion. Man får ikke lov til at overbyde hinanden flere gange som ved et spillebord.
"Det er chokerende, at regeringen og forligspartierne foretager en så drastisk ændring af den hidtidige telepolitik uden at inddrage Telerådet endsige det berørte erhverv og teleoperatørerne," skrev direktør Tom Togsverd fra Dansk Industris branchefællesskab ITEK i et brev sammen med direktør Ib Tolstrup fra Brancheforeningen for Telekommunikation.

Store interesser
Der er store økonomiske interesser på spil. Væksten for mobiltelefoni har sprængt alle rammer i de seneste år, og i dag har hver fjerde indbygger i EU-landene en mobiltelefon. I foregangslandet Finland har seks ud af ti borgere en mobiltelefon, og flere bruger den end det faste telefonnet. Der er derfor kolossale forventninger til den tredje generation af mobiltelefoni - på engelsk kaldet UMTS, Universal Mobile Telecommunications System - der (iflg. et EU-direktiv fra 14. december 1998) skal være indført i hele EU-området senest fra 1. januar 2002.
UMTS vil sætte turbo på sammensmeltningen af mobiltelefoni og internettet. UMTS kan overføre billeder, lyd og data over nettet med to millioner bits i sekundet - og det er flere hundrede gange hurtigere end de nuværende GSM-mobiltelefoner, og det er mindst lige så hurtigt som den såkaldte ADSL-opkopling på internettet, som TeleDanmark fornylig lancerede som fremtiden på det faste net.
Overalt i Europa er UMTS det 'hotte' samtaleemne i telebranchen. De store teleselskaber ved, at hvis ikke de får en stærk placering indenfor den nye mobilgeneration, så kan det blive skæbnesvangert i den videre konkurrence.
Og politikerne har erkendt, at UMTS spiller en nøglerolle for netværkssamfundet - og den økonomiske vækst.
UMTS er "af strategisk betydning for såvel udviklingen af Fællesskabets teleindustri og informationsssamfundet, som for økonomien og beskæftigelsen i Fællesskabet," står der i EU's retsforskrift fra den 14. december 1998.

Bredere behov
I Danmark og i flere andre europæiske lande er man også optaget af de 'bredere samfundsmæssige behov'.
Da Folketinget et år senere vedtager Lov om ændring af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation - også kendt som 'nye frekvenspolitiske initiativer' - står der i lovens første paragraf at:
"Formålet med denne lov er i videst muligt omfang at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder telenet og teletjenester, der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov."
På det tidspunkt mener de danske politikere, at en udbudsrunde er den bedste metode til at sikre det formål. De er på linie med Finland, der i 1999 som det første land har udbudt fire UMTS-licenser.
Også Sverige, Spanien, Portugal, Italien og Frankrig forbereder en udbudsrunde ud fra tesen, at den sikrer hurtigere udbygning af nettet, lavere priser for forbrugerne og en bedre geografisk dækning, end hvis man som i USA, Storbritannien, Tyskland, Østrig og Schweiz vælger at bortauktionere licenserne til højest bydede selskaber.

Fristelsen
I løbet af foråret sker der noget, som får politikerne på Christiansborg til at spærre øjnene op.
Den 6. marts åbner den britiske regering en auktion, hvor tretten selskabsgrupper skal kappes med hinanden om at opnå fem UMTS-licenser i Storbritannien. Alle store aktører er parat til at byde i et auktionsspil, der er designet efter de nyeste spilteoretiske anvisninger fra professor Paul Klemperer, Oxford University.
British Telecom, Vodafone, MCI WorldCom, Telefonica, Rupert Murdoch, Deutsche Telekom, France Telecom, og mange flere står sultne klar. Den britiske regering håber, at auktionen mindst giver 500 millioner britiske pund i statskassen - og finansminister Gordon Brown anslår optimistisk, at den i bedste fald giver 3 mia. pund.
Men bare tre dage senere har selskaberne budt tre gange så meget som minimumsprisen, og ugen efter har de budt fire gange så meget.
Overalt i Europa spærrer politikere øjnene op. Briterne har opdaget en guldgrube, der kan sammenlignes med firsernes privatiseringer af statens arvesølv. Selskaberne tvinger - af frygt for ikke at komme med på UMTS-bølgen - priserne langt højere op, end hvad man havde troet muligt. Flere, bl.a. det store spanske telefselskab Telefonica, får åndenød og står af auktionsspillet midtvejs. De har ikke råd til at nå til tops.
Fredag den 14. april er der budt 32 gange så meget som minimumsprisen.
Og torsdag den 27. april, efter 150 auktionsrunder, kan teleselskaberne Vodafone, British Telecom, Orange og One2One ejet af Deutsche Telekom trække sig sejrrigt ud af kapløbet - og det canadiske Telesystem International Wireless kommer med som 'dark horse' og får den femte licens, fordi regeringen vil have en ny aktør ind på markedet.
Den britiske finansminister Gordon Brown kan glad kigge ned på bundlinien: Statskassen har tjent ikke mindre end 22,5 milliarder pund - det svarer til cirka 275 milliarder kroner. Margaret Thatchers historiske udsalg af nordsøolien indbragte i 1985 og 1986 kun halvt så meget.

Mobilisering
Det er en fristelse, man ikke kan stå for på Slotsholmen. I dagene fra den 14. april til den 28. april - hvor forskningsminister Birte Weiss kan offentliggøre den før omtalte tillægsaftale om at lave en dansk auktion - retter Finansministeriet en diskret henvendelse til Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet om, at Danmark måske alligevel bør overveje en auktion i stedet for en udbudsrunde. Alle er enige om, at det er en god ide, eller som en kilde i Finansministeriet siger: "der opstår en simultan erkendelse i Centraladministrationen".
En hurtig økonomisk kalkyle på bagsiden af en konvulut viser nemlig, at den danske statskasse kan få en engangsgevinst på måske helt op til 25 milliarder kroner, hvis man laver en auktionsrunde som i Storbritannien. Man enes på Slotsholmen om at rykke hurtigt, og forskningsministeriet henvender sig til ordførerne fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, de Konservative, Venstre, SF og CD.
Aage Frandsen, SF's teleordfører, siger til Information, at "første gang jeg hørte om at lave en auktion var lige før påske."
Kontorchef i Forskningsministeriet Jane Eis Larsen vil ikke sige, hvem der fik ideen, men hun bekræfter, at "tanken opstod cirka to uger, før den blev realiseret".
Torsdag den 13. april er der førstebehandling i Folketinget om et forslag til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, og hverken Birte Weiss eller teleordførerne nævner noget om muligheden af en dansk auktion. Den indgår heller ikke i et notat fra forskningsministeren til Europaudvalget den 14. april om EU's planlagte revision af reguleringen for teleområdet. Det eneste, der står at læse, er, at EU's medlemsstater har en meget forskellig opfattelse af "ideerne om anvendelse af frekvensauktioner".
Få dage efter indkaldes ordførerne til et møde om at lave en tillægsaftale. Jane Eis Larsen er ikke i tvivl om, hvorfor auktionsideen opstår i de dage. Den opstår "som en naturlig reaktion på den igangværende britiske auktion. Der var mange mennesker, der fik ideen samtidig," siger hun til Information.
Der er nedsat en hurtigtarbejdende tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Forskningsministeriet, Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, der skal lave en konkret auktionsmodel for tildeling af UMTS-licenserne.
Ifølge Jane Eis Larsen er det planen, at arbejdsgruppen afgiver rapport inden sommerferien. I efteråret skal der vedtages en lovændring i, så Danmark kan bortauktionere de fire UMTS-licenser i 2001.
Også Frankrig, Irland og Italien overvejer i disse uger at opgive udbudsmodellen og gå over til at holde auktion over UMTS-licenserne. Det er ikke kun de britiske erfaringer, der frister. De har også lagt mærke til, at Tysklands rød-grønne regering tirsdag den 2. maj meddelte, at den regner med at lægge 450 milliarder kroner i statskassen efter juli måneds auktion over fire til seks tyske UMTS-licenser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her