Læsetid: 3 min.

Fragmenter af myte og oplysning

25. maj 2000

Christoph Ransmeyers 'Isens og mørkets rædsler' er både kunstnerisk lødig, knaldgodt oversat og spændende fortalt

Roman
Den 13. juni 1872 afsejlede skonnertbriggen Admiral Tegetthoff fra Bremerhafen med kurs mod Tromsø, målet er at finde nordøstpassagen, ruten til Stillehavet rundt om Sibirien, et mål der ikke nås.
Det er den østrig-ungarske flåde, der står for ekspeditionen, som ikke fandt nordøstpassagen, men måtte efterlade skibet i isen.
To år efter vendte de overlevende tilbage og blev fejret i Wien, de skrev rapporter, dagbøger, og alt dette læser 100 år senere en efterkommer af en af besætningsmedlemmerne, den unge Mazzini, der gerne vil genopleve ekspeditionen, hvorfor han rejser til Nordnorge, fascineres af landskabet, indtil han forsvinder i det for altid.
Den, der fortæller denne historie, er ubestemmelig, han er både en opdagelsesrejsende, der kender Mazzini og en abstrakt, ren fortællerstemme, en kronikør, hedder det til sidst, "som savner afslutningens trøst."
Denne uafsluttelighed er ikke kun fortællerens, men ekspeditionens, for hele opdagelsen bærer præg af et slægtskab med Bruce Chatwins rejsebøger, og deres forsøg på at forlade det kendte uden at det helt lykkes og nå ind i det ukendte uden at kunne glemme.

Den delelige virkelighed
Ekspeditionen står i naturvidenskabernes tegn, det er en rejse ind i et goldt, abstrakt landskab af is og hvidhed og renhed. Men denne abstrakte sammenhæng brydes af islandskabets voldsomhed og farvestrålende show, og beskrivelserne af dette sceneri i udforskernes dagbøger hører til det smukkeste - og smukkest oversatte - i hele bogen. Denne modsætning mellem den naturvidenskabelige og den konkret sansede verden udfoldes som en modsætning mellem en fremskridtsutopi og en naturreligiøs oplevelse, og faktisk tales der i romanen et sted om at "virkeligheden er delelig", dvs. officererne ser først den abstrakte verden, mandskabet den konkrete, og alt i alt er deres rapporter krøniker, fiktioner. Det samme gælder Mazzinis rejse til Norge 100 år efter med SAS, hans rejse er en rekonstruktion, og det samme gælder fortælleren, der ikke kand afslutte historien.

Civilisationskritik
Denne tematik, om rekonstruktionen af en sandhed i ødemarken langt fra civilisationens centrum, er også temaet i Ransmayrs hovedværk Den sidste verden, om den romerske digter Ovid, og Cotta, der rejser efter ham fra Rom, for at rekonstruere Ovids Metamorfoser, som han tror er gået tabt.
Denne civilisationskritik er også central i Isens og mørkets rædsler, for bogen handler ikke kun om Nordpolen og udforskningens utopi, men om Europas dobbelte identitet og især om det klassiske Italien som tysk utopi. På den ene side er der Wien og Italien, antikkens og dannelsens udgangspunkt, ligesom Rom i Den sidste verden, men Ransmayr vender det om, for ham er Europas og Italiens kulturelle centrum periferien, det kolde sortehavslandskab eller Nordpolen, dér ligger fascinationen, men det er også der, at den rationelle tanke spiller fallit og når sin grænse i et landskab af kulde og mørke.
Mens Den sidste verden har en pointe i opdagelsen af Ovids Metamorfoser som udtryk for den sandhed, der ikke findes i Rom, så er der ikke samme klare pointe i Isens og mørkets rædsler, for i det øjeblik Mazzini forsvinder i isen, forsvinder også fortællerens mulighed for at give sprogligt, kunstnerisk udtryk for den fascination og længsel som var romanens drivkraft.
Man kan diskutere om det er en svaghed at lade en roman slutte i udtrykkets afmagt. Jeg tror det faktisk, men når man har læst romanen færdig husker man længe efter de sproglige bombardementer af nordlys og strålende undergang som øjeblikke af kunstnerisk vellykkethed. For den der gerne vil læse en roman, der både er kunstnerisk lødig, knaldgodt oversat og spændende fortalt - køb Ransmayrs nye roman.

*Christoph Ransmayr: Isens og mørkets rædsler. Oversat af Karsten Sand Iversen. 228 s. Ill. 298 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her