Læsetid: 4 min.

'Gæld dømmer millioner til tidlig død'

23. maj 2000

Den kontroversielle Harvard-økonom Jeffrey Sachs opfordrer IMF og Verdensbanken til
at eftergive lån på 12 mia. dollar til verdens fattigste lande

BOSTON - Den Internationale Valutafond og Verdensbanken bør slette en gæld på 12 mia. dollar, som verdens fattigste lande skylder de to internationale finansinstitutioner i Washington.
Det foreslog den internationalt anerkendte udviklingsøkonom Jeffrey Sachs fra Harvard University på en konference fredag på Christiansborg arrangeret af Jubilee 2000 og Nord/Syd Koalitionen.
Sachs' idéer deles af den indflydelsesrige organisation Jubilee 2000 og en tværpartisk ekspertkommission nedsat af USA's kongres, der sidste vinter foreslog total og øjeblikkelig gældseftergivelse for 42 udviklingslande.
"IMF og Verdensbanken hævder, at de ikke har nok kapital til at eftergive gælden, men faktum er, at de faktisk kunne slette gælden uden at skade deres kreditværdighed," sagde professor Sachs i en tale til en konference arrangeret af Verdensbanken i april.
"Den nuværende situation i de fattigste lande dømmer hundreder millioner af mennesker til unødige lidelser og millioner til en alt for tidlig død. IMF og Verdensbanken bærer medansvaret for denne katastrofe, skønt hovedansvaret ligger hos USA og andre rige lande," fremhævede Sachs, der er leder af Harvard Center for International Development.
Den 44-årige Jeffrey Sachs har i de sidste ti år opnået et ry som en økonom, der taler uden diplomatiske omsvøb og gerne bringer kontroversielle idéer på bane. I 1991-94 rådgav han den første Jeltsin-regering om overgangen til en kapitalistisk økonomi.
Eksperimentet gik galt, bl.a. fordi konservative elementer i det statslige bureaukrati modsatte sig en fuld liberalisering af russisk økonomi, har Harvard-økonomen senere hævdet. I den samme periode rådgav han den polske regering med anderledes positivt resultat.
Siden har Jeffrey Sachs koncentreret sig om udviklingsøkonomi og rådgivet talrige fattige lande. Han rejser næsten konstant og modtager ofte besøg på sit kontor af ministre og embedsmænd fra hele verden.

Ikke velset
I IMF og Verdensbanken er Sachs' kritik ikke velset. En del af forklaringen er hans til tider meget udiplomatiske stil. Fornylig hævdede han på en konference i Japan, at IMF kunstigt oppuster udgifter forbundet med en slettelse af en gæld på 7,8 mia. dollar, som de fattigste lande skylder Valutafonden.
I en tale midt i april skiftede han imidlertid abrupt kurs og roste økonomer i IMF og Verdensbanken for deres faglige dygtighed. "I er alle i verdensklasse, også IMF's fungerende direktør Stan Fischer og Verdensbankens præsident Jim Wolfensohn. Men I virker inden for et system, der er totalt utilfredsstillende for de fattigste lande i verden."
"I stedet for at lade jer bruge af USA og de rige lande burde I instruere den internationale opinion i, hvor unødvendigt en tragedie det er, at så mange millioner mennesker skal lide," sagde Sachs.
Hans og andres kritik af HIPC-initiativet fra 1996 går på, at lån og bistandsoverførsler til de dybt forgældede u-lande ikke er tilstrækkelige til at bringe dem ud af en ond cirkel.
"Når landene har betalt de månedlige renter, er der stadig ikke tilstrækkelige midler til at dække deres udgifter til uddannelse og sundhedsforsorg," hævdes det i en rapport om HIPC udarbejdet af Sachs' institut på Harvard.
I en revision af det oprindelige HIPC-initiativ vedtog G-7 gruppen på sit møde i Køln sidste år at anbefale en ny og mere imødekommende model. Men denne nye udgave bliver kritiseret af Sachs for at fastholde betingelsen, at gældslettelsen knyttes til et lands eksportevne.
"Den eneste måde, hvorpå vi kan løse enorme sundhedsproblemer, tilbyde uddannelse, tilføre teknologi og hjælpe de fattigste lande på benene er at afskrive det meste eller al gammel gæld," siger Sachs.

Nedskriv kapitalen
For at finansiere annulleringen af en gæld på 12 mia. dollar foreslår Sachs benyttelsen af merværdistigningen ved revaluering af IMF's guldreserver. Verdensbankens kapital skal nedskrives fra 27 til 26 mia. dollar. Samme medicin anbefales InterAmerican og African Development Bank; bilaterale og kommercielle banklån skal endvidere stryges.
Herved skulle størsteparten af en gæld på 28 mia. dollar være ude af verden.
Disse ideer mener Verdensbanken imidlertid vil bringe udviklingsbistand i fare. "Vi frygter, at de rige lande vil bruge midler beregnet til f.eks. sygdomsbekæmpelse til at finansiere gældslettelsen," siger Alex van Trotsenburg, leder af bankens HIPC-afdeling.
I særdeleshed forudser han, at Verdensbankens udviklingsbudget - der finansieres af indehaverne - vil miste midler. "Slettelse af al gæld kan blive opfattet som en ny form for udviklingspolitik. Lande, som Indien og Kina, der ikke er med i HIPC-initiativet, vil måske kræve samme behandling," advarer van Trotsenburg.
Verdensbanken frygter tillige, at udviklingsbankerne for Afrika og Latinamerika ikke vil overleve en afskrivning af lån på et par milliarder dollar til de berørte lande.

FAKTA
Danmark var foregangsland
Under Det Sociale Topmøde i København for fem år siden forsøgte daværende udviklingsminister Poul Nielson at give lettelsen af u-landenes gæld et stort skub fremad ved at give en gældslettelse på næsten en milliard kroner. Eftergivelsen blev ikke fulgt af de toneangivende lande, men den var med til at støbe rammerne for HIPC-initiativet initiativet til Gældslettelse for Svært Forgældede Fattige Lande. Det seneste år har Danmark mistet sit ry som foregangsland på området, fordi en række lande blandt andre Storbritannien i modsætning til Danmark har tilbudt 100 procent gældseftergivelse til udvalgte u-lande.
I øjeblikket er der debat om, hvorvidt u-landsbistanden skal anvendes til at eftergive eksportkreditter, som har betalt danske firmaers leverancer til en række u-lande. Det debatteres også, om Verdensbanken og IMF ikke selv burde finansiere deres eftergivelse af gæld.
Fra de danske bistandsmidler er der de seneste fem år blevet brugt 331 mio. kr. til eftergivelse af eksportkreditter og 850 mio. kr. til at slette multilateral gæld. Indtil 1989 gav Danmark statslån til u-lande, og af disse er der eftergivet for 4,4 mia. kr. hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her