Læsetid: 4 min.

Den gamle verden brænder

6. maj 2000

Fremragende oversættelse af William Faulkners storværk 'Absalom, Absalom!' om Sydens sjæl og skæbne

Ny bog
William Faulkner har for længst indtaget sin plads i galleriet af store modernister fra første halvdel af det 20. århundrede. I dag er han et nationalt klenodie i USA og et sikkert medlem af den verdenslitterære kanon.
Derfor er det også lidt besynderligt, at et af hans allerstørste værker, Absalom, Absalom! (1936), aldrig er blevet oversat til dansk. Indtil nu, hvor Karsten Sand Iversen har forsøgt sig. Resultatet er intet mindre end fremragende.
William Faulkner (1897-1962) er Sydens stemme. De centrale dele af hans værk - romaner og noveller - er en sammenhængende krønike om det gamle Sydens sjæl og skæbne, fortalt med udgangspunkt i et mere eller mindre genkommende persongalleri fra det fiktive Yoknapatawpha County i Mississippi.
I hans bedst kendte bog Brølet og vreden ("The Sound and the Fury") fra 1929 introduceres hans signaturgreb: han lader forskellige fortællere berette om de samme begivenheder på en sådan måde, at der opstår flere konkurrerende udgaver af den historie, der er romanens "handling" i den sædvanlige forstand.
I Brølet og vreden er der fire fortællere, som alle er pænt lukket inde i hvert sit kapitel. I Absalom, Absalom! er de forskellige fortællere derimod lukket ud, så de går frit rundt mellem hinanden. Eller rettere: De er indfoldet i hinanden, så nogle fortællere fortæller andre fortællere, som igen fortæller, hvad de har hørt andre fortælle. Alle har noget at tilføje, noget at korrigere, meninger, vurderinger, hypoteser, fantasi.
Et sted i dette komplicerede fletværk af tætførte stemmer findes der en historie om en mand, et hus og en familie, der stiger op til storhed og falder sammen igen for til sidst at gå op i flammer.

Brodermordet
Manden er plantageejeren, oberst Thomas Sutpen. Huset er Sutpens Hundrede, en plantageejendom han opfører i Yoknapatawpha County i 1833. Familien er de børn, han avler med forskellige kvinder med henblik på at føre slægten videre.
Sutpen er en mand, der tidligt har forstået, at man må have "jord og niggere og et fint hus", hvis man vil frem i denne verden. Med disse tre ting i sin besiddelse stiger han i graderne i det lille samfund. I 1861 kan han drage i krig mod Yankee'erne i spidsen for det lokale regiment.
Hans søn Henry er også med i krigen sammen med sin kammerat Charles Bon. Planen er, at Bon skal giftes med Henrys søster Judith når krigen er forbi. Men Bon er i virkeligheden også søn af Sutpen, blot fra et tidligere, hemmeligholdt ægteskab. Incesten truer, men værre endnu: Bon har sort blod i årerne fra sin mors side.
Heraf opstår den centrale begivenhed, der er romanens grundsten: Henry dræber Bon for at forhindre ægteskabet og afsværger sig samtidig sin fødselsret og sin familie. Sutpen er igen sønneløs.
Alt kredser om dette brodermord og om undergangen for det, der skulle have været et stort Sutpen-dynasti. Men samtidig har de værdier, Sutpen har gjort til sine egne, lidt nederlag i krigen. Den gamle verden, han stod i centrum af, hvor én dråbe sort blod var nok til at forstøde en kone og dræbe en bror, brænder op - som følge af borgerkrigen, og som følge af en sidste, tilbagebleven slave, der stikker ild til Sutpens Hundrede i 1909. Det er en vældig historie.

Læs med omhu
Noget af det mest fantastiske ved romanen er den måde, de forskellige fortælleniveauer spejler og påvirker hinanden. Idet den 'yderste' fortæller, Harvard-studenten Quentin Compson, sammen med værelseskammeraten Shreve forsøger at rekonstruere begivenhederne en kold nat i 1910, indskriver de også deres eget forhold i beretningen om Henry og Bon.
Fortællinger opvækker de døde fra gravene og stiller dem ind i vores verden igen. Men de gør det på de levendes præmisser, lærer vi.
I øvrigt er Quentin lige så indblandet og traumatiseret som alle de andre fortællere, og vi ved fra Brølet og vreden, at han tager sit eget liv i sommeren 1910. I sit fald trækker Syden selv de bedste med sig.
Absalom, Absalom! er skrevet så tæt, så intenst og mange steder så dunkelt, at man må læse langsomt og med den allerstørste omhu for detaljerne. Der springes konstant frem og tilbage i de små 100 år, handlingen dækker, og mellem de forskellige fortællere, der alle har forskellige syn på begivenhederne i Sutpens familie. I begyndelsen har man god hjælp fra en slægtstavle, der - barmhjertigt - er tilføjet bagest i bogen.
Men også sproget i denne bog er en verden for sig. Der er ægte episk storhed, ikke bare i stoffet, men også i tonen og stilen, i ordvalget og rytmen og åndedrættet. Og lige så kompliceret og krævende romanen er at læse, lige så forløsende er den for den, der overvinder de første impulser til at smide den væk.

*William Faulkner: Absalom, Absalom! Oversat af Karsten Sand Iversen. 340 s. 375 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her