Det forventes, at Jörg Haider på Frihedspartiets kongres i dag vil bekræfte, at han træder tilbage som partiformand
Frihedspartiet, der med 50 procent af 'det arbejdende folks' stemmer er Østrigs største arbejderparti, benytter 1. maj til at afholde partikongres.
Mere end 700 delegerede forventes at møde op i messecenteret i Klagenfurt, hovedstaden i Kärnten, hvor Jörg Haider er guvernør. En sådan højmesse i det fremmedfjendske og populistiske højre, finder sted hvert andet år.
Dette års udgave af kongressen forventes at blive et historisk øjeblik for Frihedspartiet: Dets karismatiske leder gennem 14 år, Jörg Haider, vil formentlig bekræfte, at han træder tilbage. Og der kan ikke være megen tvivl om, hvem der bliver hans efterfølger, for de ledende partifolk har allerede peget på Susanne Riess-Passer, den nuværende vice-kansler i den konservative Wolfgang Schüssels regering, som Haiders arvtager.
En fremtid for Haider?
Den manglende spænding om, hvem der bliver den nye leder af FPÖ, gør dog ikke partiets kongres uinteressant. Siden partiet for tre måneder siden indgik en aftale med de konservative, har partiet mistet tilslutning i vælgerkorpset.
En undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig, viste, at partiet nu har mindre end 20 procent af vælgerne bag sig mod 27 procent ved valget i oktober sidste år. Men regeringens neoliberale politik, der er blevet iscenesat med brask og bram, og især den unge finansminister Heinz Grasser, Haiders kæledægge i partiets inderkreds, falder ikke i god jord hos 'den lille mand', som længe troede at en stemme på Frihedspartiet udgjorde det bedste forsvar mod 'de høje herrer'.
De udenlandske observatører holder også øje med de anti-europæiske strømninger, som muligvis vil udfolde sig i fri dressur under kongressen. Tonen er slået an af Haider selv for to uger siden, hvor han nævnte muligheden af simpelt hen at forlade EU, hvis sanktionerne fortsætter.
Men der er også spænding om, hvilken fremtid der venter Haider selv. Alverdens modstridende rygter er i omløb. Pønser han på et come-back som Østrigs kansler om tre år, eller har han planer om at samle alle EU's euroskeptikere i et enkelt europæisk centrum-højre parti, som han selv vil stå i spidsen for? Eller vil han tværtimod helt forlade den politiske arena og bruge tiden på at pusle om sin have i Kärnten?
Hvad der end sker denne 1. maj, kan man ikke vurdere omfanget af den østrigske racisme alene på baggrund af de alenlange foredrag, som Frihedspartiets mest yderligtgående tilhængere er leveringsdygtige i. Denne dag markerer også, at det er et år siden, at nigerianeren Marcus Omofuma omkom under transporten fra Wien til Sofia.
Kvalt i flyet
For nøjagtig et år siden blev den afviste asylansøger med magt anbragt om bord på et fly, som skulle fragte ham tilbage til Nigeria via Sofia. Da han satte sig voldsomt til modværge, blev han bundet forsvarligt af de politifolk, der ledsagede ham. I flyet gav den østrigske ordensmagt ham to lag plaster for munden, og delvis også for næsen, "fordi Marcus Omofumas råb og skrig var til gene for de andre passagerer."
Efter en halv time var han efter alt at dømme igen faldet til ro. Da flyet landede efter en time, kunne politifolkene, der sad ved siden af Marcus Omofuma, konstatere, at han var afgået ved døden. Kun en lille del af den østrigske befolkning lod sig oprøre over dette, og den daværende indenrigsminister Karl Schlögl, en højtstående østrigsk socialdemokrat, fandt, at der "ikke kunne blive tale om", at han ville træde tilbage. Han lovede derimod, at sagen hurtigst muligt ville blive undersøgt til bunds. I dag er retssagen mod de tre ansvarlige politifolk endnu ikke begyndt.
©Libération og Information
Oversat af P.C. Mollerup
