Læsetid: 4 min.

I et hav af ubevidst viden

9. maj 2000

Ole Vedfelts nye bog ubevidst intellegens har sin styrke i Vedfelts store belæsthed
og lette evne til at gengive det læste

Ny bog
I forordet til Ubevidst intelligens skriver Ole Vedfelt: "Det ubevidste er som oftest blevet betragtet som de sørgelige rester fra bevidsthedens bord." Det er freudianerne, han hentyder til, der mener, at den interessante del af det ubevidste er det, der er fortrængt, fordi jeg'et ikke kunne udholde det. Det fortrængte ubevidste dukker op i drømme, symptomer, fejlhandlinger, fortalelser osv. Terapiens formål er at trække det op i bevidstheden. "Hvor Det er, skal Jeg være", som Freud sagde.
Vedfelt er ikke freudianer, men jungianer. Derfor fortsætter han: "I min fremstilling er det (ubevidste) et intelligent system, som rummer en uudtømmelig fond af praktisk viden om verden og mennesket."
Det hedder endvidere, at "der er en intelligens i det ubevidste, som er bevidstheden overlegen, former vore handlinger, samspillet med andre og vor grundlæggende oplevelse af virkeligheden."

Det ubevidste
Andre psykologiske retninger har ikke brug for noget begreb om "det ubevidste". For eksistentialister er der tale om, at noget er bevidst og andet ikke. Noget er centrale temaer i livet, andet ikke. Terapien går her ud på at bearbejde de livstemaer, der er for få og for snævre. Freudianere har en vigtig pointe i forbindelse med det ubevidste. For dem er der ikke tale om, at det ubevidste er et intelligent system. Det ubevidste styres af primærprocestænkning, siger de, og sætter det i modsætning til bevidst tænkning.
Det ubevidste søger lyst, og emner kan glide over i hinanden, forskydes, forvanskes. Den vigtigste forskel til Vedfelts system er, at her kan man ikke tale om intelligens, men om sansninger, tendenser.

På restaurant
Selvfølgelig afgøres en stor del af vor adfærd af dispositioner, der ikke er bevidste. Det er så sandt, som det er banalt. Bogen har et eksempel med en gruppe, der følges ad på restaurant. Først er der selve valget af restaurant, så kommer den sværm af overvejelser, der siger, hvilket bord? bekvemmelighed, udsigt, køn, alder, interessefællesskaber osv.? Hvilken slags mad, prisen, eventuelle diæter. "Og hvad hvis en af personerne får hovedpine, eller man møder én, man kender?"
Mange af den slags beslutninger tages ubevidst. Klart nok.
Bogen har sin styrke i Vedfelts store belæsthed og lette evne til at gengive det læste. Ofte også at sætte det i overraskende, informative nye sammenhænge. Bogen bringer et væld af stof om ubevidst sansning, aflæsning af kropssprog, ubevidst kommunikation, drømme og forskning i spædbørns adfærd og evner. Alle disse delemner kan jeg desværre ikke nå at komme ind på i en dagbladsomtale.
Hovedpointen i bogen er, at det ubevidste er et mere omfattende og kompliceret system end bevidstheden, og at det ubevidste derfor ifølge kybernetikkens love må være det styrende system, mens bevidstheden kun er et specialiseret vedhæng. Klar jungiansk tale.

Min kybernetiske teori
Overalt i bogen gentager Vedfelt som et mantra, der skal holde onde ånder og tanker væk: "min kybernetiske teori".
Kybernetik er videnskaben om styringsprocesser i levende organismer, maskiner og samfund. Vedfelt ser psyken som et informationsnetværk, hvor der er udvekslinger på mange niveauer, men hvor altså det ubevidste er det styrende.
Sådanne analogier er der draget mange af gennem psykologiens historie. Engang var det animalsk magnetisme, dampmaskinen, telefonomstillingsborde og radiobølger. Selvfølgelig er det i dag informationsteknologien og "neurale netværk". Spørgsmålet er, hvor stor informationsværdi der ligger i disse sammenligninger og omskrivninger.
Vedfelt er i gang med kybernetikken. Første ordens kybernetik beskæftiger sig med et system som sådan. Anden ordens kybernetik medinddrager et iagttagende system. "Set ud fra det kybernetiske synspunkt kan bevidstheden ikke iagttage det ubevidste, uden at både bevidstheden og det ubevidste ændrer sig."
Nej, man kan ikke lære noget om sine drømme, symptomer, fejlhandlinger og fortalelser uden at få noget nyt gjort bevidst og uden at fratage "det ubevidste" noget af dets tvingende magt. Nede bag den teoretiske tale ligger en såre banal iagttagelse.
"Hvis en iagttager af den person, der foretager introspektionen, indføres, øges kompleksiteten yderligere. Hun vil påvirke systemet og påvirkes af det. Dette er nu kybernetik af tredje orden."

Systembygger
Vi kan forestille os, hun er veninde til en mand, der er vred på en anden mand. "Du er jo jaloux", siger hun. Hun påvirker både hans bevidsthed og fremdrager ubevidst stof. Igen såre banalt, men igen sat ind i "min kybernetiske teori".
Det er altid spændende at se, at nogen forsøger at systematisere en tilsyneladende spredt samling enkeltoplysninger. Men her får vi nærmest kun pumpet oplysningerne op med varm luft.
Vedfelt er systembygger og selv meget benovet af "min kybernetiske teori". Han er desuden, som sagt, meget vidende og en god læser af spredte forskningsresultater. Det er på det sidste område, hans kvaliteter ligger, selv om han er mest glad for sit system, der virker lidt opblæst uden den store forklaringsværdi.

*Ole Vedfelt: Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror. 352 s. 199 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her