Analyse
Læsetid: 4 min.

Høje mål - lave standarder

20. maj 2000

EU-traktaten siger nydelige ord om miljøet. For at gøre ordene til virkelighed kræves der både flere penge og større politisk vilje til at stille præcise krav og få dem håndhævet

I begyndelsen af denne uge vakte det opsigt, at 135 europæiske miljøorganisationer har trukket sig ud af arbejdet med at lave standarder for produkterne på EU's indre marked.
Paraplyorganisationen EEB ville ikke mere give troværdighed til et system uden at have reel indflydelse. EU's miljødirektorat har nægtet dem en kvart million euro til at skaffe sig de nødvendige eksperter, så de kan hamle op med industriens repræsentanter i de mange arbejdsgrupper.
Miljøminister Svend Auken lovede i mandags at tage sagen op ved det førstkommende møde mellem miljøministrene. Hans partifælle Torben Lund krævede miljøkommissær Margot Wallström til møde i Europa-Parlamentets miljøudvalg.
Det er godt. Men det er ikke godt nok, mener formanden for Folketingets miljøudvalg, Jørn Jespersen (SF). Vigtigere end penge er det, at EU faktisk stiller krav til varernes standard, også når det gælder sikkerhed og miljø. I mange tilfælde sker det ikke.
Jørn Jespersen er derfor gået i klinch med Auken for at få ham og de andre miljøministre til at sætte EU-Kommissionen på plads:
Hver gang kommissionen laver et mandat om en standard, skal der være krav om, at man ikke kun tænker på harmoniseringen på EU's indre marked men også sørger for standarder, der tager bedst muligt hensyn til miljøet både ved fremstillingen, brugen og bortskaffelsen af varerne. Og før en standard træder i kraft, skal der være en evaluering af, om miljøet faktisk bliver tilgodeset på den bedst mulige måde.
For det tredje vil Jørn Jespersen have miljøministrene i EU til at se på alle de gamle standarder, der er lavet før Amsterdamtraktaten slog fast, at EU har bæredygtighed som overordnet mål og skal integerere miljøhensynet i alle sine politikker.
"Hvis disse ting ikke er i orden, så er det jo ikke meget, de grønne organisationer kan stille op, selv om de får penge til arbejdet," siger Jørn Jespersen.

EU's arbejde med standarder er forfærdelig teknisk. Men faktisk har det stor - og stigende - betydning for de fleste. Et kæmpe arbejde er i gang for at lægge standarderne fast for næsten alle de produkter, vi bruger. Her fastlægges de krav, der skal stilles ved fremstillingen og salget af hvert enkelt produkt.
Krav, der også er afgørende for sikkerhed og miljø. For eksempel har eksperterne i deres visdom fundet ud af at plastikkort til betaling skal laves af PVC.
Indtil nu er der lavet mere end 5.000 europæiske standarder for produkter, processer og prøvninger i organisationen CEN. En tredjedel af dem er blevet til efter mandat fra EU-Kommissionen. Dertil kommer standarderne fra søsterorganisationen CENELEC, som tager sig af de elektriske og elektroniske produkter.
Men flere er på vej. Alene i CEN arbejder 270 tekniske komiteer med 120 aktive underkomiteer og 1.400 arbejdsgrupper på at udforme 8.800 nye standarder, fortæller Jesper Jerlang fra den danske organisation Dansk Standard.
Dertil kommer de 96 tekniske komiteer og underkomiteer med 266 aktive arbejdsgrupper på det elektriske område.
På verdensplan foregår der et tilsvarende arbejde i organisationerne ISO og IEC.

Standardisering hænger tæt sammen med den europæiske og globale frihandel. Den afstikker grænserne og spillereglerne for, hvilke varer der skal kunne forhandles frit.
Da udviklingen af EU's indre marked midt i 80'erne var ved at gå i stå, besluttede man at bruge en ny metode: EU's love om det indre marked (direktiverne) skulle i højere grad være rammer, som blev fyldt ud af de mange arbejdsgrupper under CEN og CENELEC. Derved blev det nemmere at få direktiverne vedtaget i EU's institutioner. Til gengæld blev interessekampen skærpet i CEN og CENELEC.
De standarder, der vedtages, har stor betydning for virksomhedernes mulighed for at konkurrere og overleve.
Men virksomhederne og brancherne er jo, næsten pr. definition, udstyret med eksperter, der har forstand på sagerne. Som modvægt har forbrugerne, de ansatte (fagforeningerne) og de små virksomheder også mulighed for at sende eksperter til arbejdsgrupperne.
Miljøorganisationerne har også den mulighed. Og i Danmark har Miljøstyrelsen givet støtte til et projekt som skal sikre, at det sker.
Projektet blev vundet af Danmarks Naturfredningsforening i en udbudsrunde.
Men hvis de alternative eksperter skal have reel indflydelse, så kræver det foruden penge til ekspertise, at der faktisk står noget om miljø i det mandat, ekspertgruppen arbejder efter.
Det gør der i de fleste tilfælde ikke, siger Jesper Jerlang. Faktisk påviste en gruppe studenter fra Roskilde Universitetscenter i en rapport, at kommissionen ligefrem fjernede miljøkrav fra mandater på byggevareområdet - til fordel for rene harmoniseringshensyn.
Måske fordi man ikke ønsker det. Eller måske bare fordi det tager tid at undersøge og diskutere miljøhensynene. Og hele arbejdet er i forvejen stærkt forsinket.
På initiativ fra Danmark, Tyskland og Østrig har CEN selv dog vedtaget nogle miljø-retningslinjer i september sidste år.
"Retningslinjerne er frivillige, og de går ikke så vidt, som vi ønskede, men de giver dog en kraftig opfordring til at miljøvurdere standarderne - og en tjekliste til vurdering af produkternes livscyklus fra design og produktion til bortskaffelse," siger Jesper Jerlang. Der er også oprettet en rådgivningstjeneste, en såkaldt help desk, som på eget initiativ henvender sig til komiteerne med forslag på 122 områder.
"Det vil have meget stor virkning, hvis EU's politiske institutioner blander sig mere i mandatgivningen og evalueringen," skønner han. "Som et minimum kunne man foreskrive, at grupperne skal følge CEN's egne, frivillige retningslinjer. Det ville tvinge dem til at dokumentere, at de har overvejet miljøproblemerne og brugt tjeklisten."
Når en standard er vedtaget, skal den granskes hvert femte år. Her har EU's politikere også en mulighed for at kræve en obligatorisk miljøvurdering, når man alligevel er i gang med at undersøge, om standarden er tidssvarende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her