Læsetid: 2 min.

Humanisme for nørder

8. maj 2000

For transhumanisterne er teknologien udviklingens startpunkt

Tænk hvor praktisk, hvis man kunne rulle venstre hånds tommelfinger over på højre side af lillefingeren, når man samler IKEA-møblerne. Eller hvad med indbyggede teleskop-linser i øjnene, så man kan følge med i, hvad naboerne laver, uden en kikkert?
Det lyder som ren science fiction, men er ikke desto mindre blandt emnerne på ønskelisten hos medlemmerne af ny filosofisk/videnskabelig ideologi, der gerne vil tages seriøst, og som har vind i sejlene at dømme efter antallet af relaterede websites, mailinglister og nyhedsgrupper på internettet.
Transhumanisme hedder bevægelsen, der beskriver sig selv som et ikke-rigidt tankesystem af beslægtede memer, hvis endemål er teknologisk optimering af menneskeheden.

Download dig selv
På The World Transhumanist Organizations hjemmeside (http://www.transhumanist.org) kalder bevægelsen sig en 'fætter' til ordinær humanisme. Troen på fremskridt, forbedringer og fornuft har fætrene til fælles, men transhumanismen går mere radikalt til værks, når det gælder midlerne til at nå en bedre tilværelse for alle.
Avanceret teknologi er hos transhumanisterne ikke historiens endemål men selve begyndelsen, og redskaberne til den store selvrealisation hedder bl.a. biomolekylær nanoteknologi, superintelligente maskiner, livslangt velvære gennem rekalibrering af hjernens nydelsescentre, personlighedspiller, downloading af hele individer på databaser, genmanipuleret forlængelse af levealderen samt cryoteknologi.
Hvad angår den biomolekylære nanoteknologi, der med tiden skal muliggøre de legemlige fiks-fakserier der er nævnt i indledningen, er K. Eric Drexlers Engines of creation (http://www.foresight. org/EOC/index.html) en slags bibel for transhumanisterne, og når det gælder de mere langsigtede mål, såsom human downloading, synes bevægelsens medlemmer overbeviste om, at det kun er et spørgsmål om tid, før man vil kunne skære en dybfrosset hjerne i tynde skiver og aflæse dens molekylære struktur med en slags stregkodelæser, der kan gendanne en hjerne og dermed en personligheds struktur i et digitalt medie.

Nye fraktioner
Transhumanister hverves ifølge dem selv blandt "dataloger, hjerneforskere, nanoteknikere og i det hele taget forskere i frontlinien."
Fælles for dem er en solid tro på rationelle forklaringer og teknologiske fremskridt, men når det kommer til de etiske og politiske mål er uenigheden stor.
Således findes der mindst to underfraktioner af transhumanismen, nemlig den socialistiske transhumanisme, der hævder, at molekylær nanoteknologi er genvejen til sand socialisme, (http:// www.lancs.ac.uk/ug/greenrd/trans-soc.htm), og extropisterne, (http://www.extropy.org/), en særlig optimis-tisk og åben platform for transhumanisme.
En omfattende samling af links til både facts og fiktion om transhumanisme er samlet på http://www.aleph. se/Trans/index.html.
kjær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

artiklen her er vist fra lige før vco-vældet,

transhumanisme ? h.m. ?

---------------------------------------------------------
til forskelle fra de fleste transhumanister
mener socialister vel, som oftest, at det er vigtigere at proletariserede forbederer samfundskårerne ( evt. revolutionerer samfundskårene ), end at statsmagten "forbedrer" proletariserede

--------------

1
Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af science fiction forfattere og fans — men kun abstrakt, da science fiction forfattere og fans, selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan. Feuerbach sigter til sanselige objekter, der virkelig er forskellige fra tankeobjekterne; men han opfatter ikke selve den menneskelige virksomhed som genstandsvirksomhed. Han betragter derfor i "Kristendommens væsen" kun den teoretiske indstilling som ægte menneskelig, mens praksis opfattes og fastholdes i sin smudsig-jydske udtryksform. Han forstår derfor ikke betydningen af den "revolutionære", den praktisk-kritiske virksomhed.

2.
Spørgsmålet om, hvorvidt det tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål.

Når magten er utilfreds med folket så drømmer man søde drømme om gadgets der kan gøre det mere tilfredsstillende 'at arbejde med mennesker' ---- hvilket jo traditionelt da også er humanistisk indstillede personers ønske.
Tænk hvis nu folket VAR gadgets. Nej hvor nemt - hvad siger du Helle ? Ikke flere 'racister' ?
Der vil utvivlsomt altid være pressede magthavere som kommercielle kunder til denne transhumanisme. En ægte 'frontløber-sag ;-D

we shal overcome some day

bla.a. næsten "eddalogismeagtig"
"idealismeagtig"; er bla.a.
det almene i mennesker's væsener, natur,
at mennesker ikke, på sigt, vil finde sig i capitalisme
, og bla.a. derfor står capitalisme til, også
spilteoretisk, og praktisk: at tabe, før eller siden.

at spilteori og praksis taler for at de løntrællegjorte, de proletariserede, i det mindste på sigt sejrer over capitalismen; bør ikke blive nogen hovedpude for dem.

---------------------------

pga. at landsbytosseoverfladen: vko,
har internationalt samarbejde med
ligesindede,

både mht. propaganda udadtil;
og deres virkelige sager
( deres reelle interesser,
bla.a. transhumanisme, og især penge )
bør vko alligevel næppe undervurderes

etik og genrøsitet,

dels fordi det jo nok alligevel er det som kommer til at almengælde:

oftest sætter hver sine egne interresser, sager højest,

at man så
( jublende eller resignerende ) bør godtage: at det så også bør(!) være sådan.

---------------------------------------

med det syn på etik, fremkommer miljøsagsgrupper eller communistiske grupper;
så, stort set, kun fordi hver i de forenede flokke finder flokfremgangsmåder
bedst; blandt de, for de hver, mulige måder, eller endda nødvendige, for at bevare eller fremme,
deres interresser. ( nørretranders har offentliggjort noget mht. de etikker: det generøse
menneske )

-----------

hvis menneskets natur,
væsen er omtrent sådan
( som ovenfor antaget ),
kan ( også således ) det
alligevel give meget gode grunde til
at der kommer flere og flere
tilhængere af communisme
eller af miljøsagerne.

uden transhumanisme:

langt lysere bliver fremtiderne og fremtidernes samfunde, temmelig sikkert; langt lysere end
de måske noget for kun sværmeriske formodninger om fortidernes ur idyller, ur samfundsidyller.

der er muligheder, udenom transhumanisme, for communisme: blandt andet: de fleste af folkehøjskolerne er jo lidt mindre ringe end cristendommen.

at , desværre, kun få arbejdere bruger folkehøjskolerne, skyldes muligvis at arbejderne formoder at hver eneste af folkehøjskolerne bare er forsøg på hjernevask og opium, altså ligesom cristendommen.

mere vedr.: transhomo sapiens sapiens

det lyder jo næsten grundvigiansk, det med: evigt liv,

--------------

menneskets væsen, det er muligvis også noget

hvor man bør tænke på de mulige nuanceforskelle

mellem hhv.: ikke uselvisk, og selvisk

såvel i kærlighedslivet som kønslivet som børneavlen,
og i landbrugs og industriproduktionen,
stræbes
ofte efter nogenlunde, ( af og til temmelige nøjagtige ) : gentagelser eller rutiner,

derfor fylder sådan stræben ofte også meget i religionerne, og fortællingerne og culturlivet,

og i videnskaberne, og i naturvidenskaberne.

som forneden så også foroven.

at fordømme, i fht. moral(!),
mennesket
hvis, det, af biologisk natur, er mestensdels selvvisk og strid,
kan vel næppe give megen mening;

men bla.a.nytteetiske betragninger kan evt. påpege at sådan natur, på sigte, i større sammenhænge,
kan være uheldi, også for mennesket selv
( såsom rovdrift på på økosystemet )

det synes som om overgreb mod de løntrællegjorte, proletariserede, længe,
af capitalisterne, har kunne begrundes sprogligt med vendigen:

det er der ikke noget at gøre mod, fordi det er udviklingen, i stedet for socialisme

hvorefter det sidste ord i den og den sag, af de capitalister, forventedes for sagte.

------------

og snart kommer de vel med samme begrundelser for transhumnanisme:

det er der ikke noget at gøre mod, fordi det er udviklingen, i stedet for socialisme

--------------

men mennesker kan og gør det jo ofte : forandrer

også udviklingerne,

( k. marx ).: jvf. teser om feurbach

der er yttres jo noget tvivl om hvor meget eller hvor lidt man gyldigt kan overføre darwins “mekanismer” mellem hhv. økologi og økonomi;

men hvis, man gyldigt kan;
og hvis capitalisme p.t. har overtaget over arbejderne, så er det darwinismeagtige næppe noget påskud for at lade capitalismen beholde det evt., overtag;
fordi det darwinismeagtige er jo så mere et råd til arbejderne:

om at forene sig og forandre på det.

bortset fra de mere almene såvel naturhistoriske som culturhistoriske udviklingslærer
( altså de som har både kulturhistorien og naturhistorien, blandt deres “genstande” )

kunne man måske tænke på
historien om:
naturhistoriske udviklingslærer’s fremkomst,

og historien
om deres brug som begrundelser for(!) communisters oprør mod capitalister,

--------------

som begrundelser for communisters oprør mod
capitalisme, er også de formodentlig meget bedre end både asetro, kristendom, og new age, ny tidsæra

såmænd også udenom transhumanisme:

at der fra og med år 2012, og fremad, kommer væsentlig bedre, og meget bedre, tider for verdenssamfundet, og for næsten alle særgrupper,
og for hver,
især i retninger til communisme, det er jo tænkeligt;

p.t. offentliggøres der i øvrigt ikke forholdsvist så meget optimistisk sci-fi, science-fiktion eller fantasy
som i tredserne eller halvfjerdserene

naturlig vizer ?

findes socialistiske transhumanister ?

tænkeligt findes:
naturligvis zif,
zuzzi, zanne,
zezar, ziggy zardoz,
og sardos
som synger:

udødeligheden, evindeligt liv,
er som en rutebil,
du selv står på, eller af - naturligvizer,

tænkeligt har evt. socialitiske transhumanister,
lidt misforstået noget,
for hvis
hensigterne er af fjerne religiøsitet,
bør det mindre være mennesker som forsøges forandrede, men visse cultursamfundskår (
nemlig classeskelssamfundskår ) der forsøges forandrede.

som de fleste mennesker i DDR siger:
de fleste tilhængere af transhumanisme, overser: de nære "ting",
men nu vil ni ud af ti tilhængere af økologi,
have overnaturlige tilsætningsstoffer bort,
og hvis der bør bruges nogle tilsætningsstoffer, så bør kun naturlige tilsætningsstoffer bruges.