Læsetid: 3 min.

Imperiet vender tilbage

18. maj 2000

Ridley Scott og Russell Crowe giver det antikke Rom et flot comeback med den imponerende 'Gladiator'

Ny film
Det er 40 år siden, at Hollywood excellerede i overdådige dramaer fra romerriget som Ben Hur og Spartacus, og siden har kombinationen af sværd, sved og sandaler virket stendød i biografen. Men ligesom Hollywood i firserne opdaterede westerngenren med film som Unforgiven og for nylig har genopfundet det storladne melodrama med Titanic og krigsfilmen med Saving Private Ryan, har filmbyen fået øjnene op for det antikke Roms indlysende dramatiske kvaliteter, der i dag kan peppes op og genskabes med moderne computereffekter.
Resultatet er blevet Ridley Scotts pompøse Gladiator, og den viser tydeligt, at nogen tænkte rigtigt, da det blev bestemt, at Rom igen er cool, og at der er plads til de helt store armbevægelser blandt det nuværende repertoires mange autentiske dramaer og independent satsninger.
Gladiator er stor på alle ledder og kanter. Den billedbegavede Scott spiller på alle tangenter, og selv om det ind imellem bliver lovlig bastant, vinder han ligesom sin gladiator-hovedperson publikum med sit uhæmmede overskud. I bedste operastil leverer han en forholdsvis simpel historie med brask og bram, og det er svært ikke at lade sig rive med.

Fremragende Crowe
Vores helt er den romerske general Maximus (Russell Crowe), der ved filmens start vinder et centralt slag over germanerne. Filmen åbner med hans eftertænksomme ansigt, mens han betragter en fugl flyve til himmels under stilheden før stormen. Så begiver han sig mod sine tropper, og øjeblikke senere står himmel og jord i et.
Vi ser romerrigets uhyggelige krigsmaskine i aktion, og Scott viser effektivt de blodige nærkampe i en speciel frame-hoppende stil, der skaber et unikt visuelt udtryk af situationens panik og kaos. Scott fanger os fra starten, og de næste timer kan man ikke få øjnene fra Russell Crowe, som helt enkelt er fremragende og evner at svinge mellem de krævende fysiske præstationer som vilddyr i arenaen og de intime øjeblikke mellem filmens utallige slag.
Efter sejren over germanerne betror den aldrende Kejser Aurelius (Richard Harris) Maximus, at han skal blive hans efterfølger. Maximus drømmer kun om at komme hjem til sin gård fra krigen og hungrer ikke efter magten i Rom, men netop derfor ser Aurelius ham som den perfekte arvtager til et rige, der er tynget af korruption og politiske intriger.
Da Aurelius' søn Commodus (Joaquin Phoenix) erfarer dette, bliver han imidlertid rasende og myrder sin far, og så er scenen sat for et drabeligt hævndrama, hvor Maximus efter at være blevet degraderet til slave som gladiator kæmper sig frem til at møde Commodus i Roms Colosseum. En ekstra twist er, at Maximus har haft en affære med Commodus' søster Lucilla (spillet af den danske Connie Nielsen), der er godt træt af sin selvsmagende bror.

Velspillende trekant
Gladiator vinder meget ved, at Maximus, Commodus og Lucilla alle får lov at træde i karakter. Det episke drama drukner ikke i effekter, men bliver drevet af den velspillende trekant. Phoenix virker først som et pudsigt valg, men holder som den usikre og ambitiøse kejsersøn, der forgæves har forsøgt at leve op til sin fars høje krav. Danske Connie Nielsen giver Lucilla en dronnings værdighed, mens hun smidigt holder sig i live i de testosterontunge omgivelser. Og Crowe er helt enkelt den, der bærer det storladne drama og gør, at de utrolige billeder af Colosseum med vilde tigre og 35.000 tilskuere, de forskrevne replikker og Hans Zimmers ødsle musik ikke bliver for meget, men er en gladiator som ham værdig.
Med denne rolle og Oscar-nomineringen for The Insider er Crowe nu på skuespillernes A-hold, og det er dejligt at se Scott vende tilbage til instruktørernes efter halvfemserfiaskoerne 1492 - Erobring af paradis og G.I. Jane.
Til sidst skal lige indskydes, at Gladiator i sagens natur er barbarisk og brutal, men det er egentlig uhyggeligere at se det blodtørstige publikum og høre Roms politikere ræsonnere om 'mord til folket', end det er at være vidne til de velkoreograferede uhyrligheder i arenaen. Og det er da betryggende at kunne sidde i vore dages arenaer og vide, at det kun er filmblod, vi labber i os som underholdning.

*Gladiator. Instruktion: Ridley Scott. Manuskript: David Franzoni, John Logan og William Nicholson. Amerikansk. (Premiere fredag i Imperial i København og 39 biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her