Læsetid: 7 min.

Internettet bringer magten tilbage til folk

29. maj 2000

Den amerikanske IT-konsulent, Chris Locke, ser Internettet som vejen til en mere demokratisk virksomhedskultur, hvor ideerne kommer fra neden, og hvor ledelsen ikke længere kan have den fulde kontrol

Mandagssamtale
Han sidder der i sofaen og flader ud. Skjorten er lilla, han er i slidte jeans, og hans hår er samlet i en lang og gråsprængt hestehale. Han ligner udpræget en overlevering fra 70'erne, og hvis det ikke havde været for selve stedet, hvor vi mødes, havde jeg snildt taget ham for at være børnehavepædagog eller til nød miljøekspert med tæt tilknytning til noget alternativt.
Chris Locke er ingen af delene. Han er IT-konsulent med 20 år bag sig i 'high tech', og talte i sidste uge på IT-branchens 1. maj, Reboot. Men gammel hippie er han. Det indrømmer han. "Jeg har været igennem det meste siden 60'erne", som han siger.
I januar udgav han sammen med tre andre bogen The Cluetrain Manifesto, som retter et skarpt angreb på den gamle økonomis virksomhedsledelse.
"Vi anklagede dem for at være ude af trit med virkeligheden. Vi sagde, at de ikke fungerede, at de var bange for deres ansatte og de nye markeder på Internettet, at de opførte sig paranoidt i forhold til de nye muligheder. Det var som at vække dem," fortæller Locke. "Modtagelsen af bogen var enorm. Der var virkelig noget, man manglede. Den kickstartede en hel debat om virksomhedsledelse. Vi røg på forsiden af Wall Street Journal og bliver nu budt rundt på virksomhederne for at holde foredrag."

Fordismen
Det, Locke og hans venner gjorde, var at sætte udviklingen af virksomhedsledelsen ind i en historisk sammenhæng og vise, hvordan den gamle ledelse fra industrisamfundet ikke længere holder:
"I hele dette århundrede er det virksomhederne, der har kontrolleret produktionen og udstukket ordrerne. Og det hænger sammen med selve produktionsformen. Med Internettet bliver kontrollen lagt over både på markedet og på de ansatte. Og det får virksomhedslederne til at flippe helt ud. De bliver bange for, at de ikke længere kan kontrollere produktionen. Og det kan de heller ikke."
"De må bare blive vant til det og skifte hele dynamikken for, hvordan man laver business, ud. Hvis Internettet kun var en lille, bitte del af dette, kunne de bare ignorere det. Men de har helt klart ikke råd til at ignorere denne omvæltning. Det er allerede blevet for stort."
Og derfor bliver det at styre en virksomhed ovenfra sværere, mener Locke. I en 'hyperlinked' organisation er folk mere tilbøjelige til at arbejde med dem, de vil arbejde med og gøre ting, som de har lyst til. Folk er i kontakt med hinanden både på de interne netværk indenfor arbejdspladsen og med hele verden på Internettet, hvor de hele tiden udveksler nye ideer. Og det sætter ledelsen ud af funktion. Den har ikke længere styr på folk, når de agerer over nettet. De vil hellere lave noget, der er sjovt, og som fungerer bedre, og trodser så ledelsens ordrer."
"I den gamle økonomi, som er bygget op omkring fordismen, var det jo virksomhedsledelsen, der vidste alt om selve produktionen. Ford vidste alt om at lave biler, og derfor kunne han styre hele organisationen fra sit skrivebord."
"Men nu er produkterne både langt flere og mere komplekse, mens konkurrencen er blevet global, og det gør, at ledelsen sidder uden tilstrækkelig med viden. Den er tvunget til at henvende sig til de ansatte, som sidder med denne viden i kraft af, at de hele tiden kommunikerer. Og det giver de ansatte en enorm magt."
- I sådan en virksomhed må du som individ være meget stærk og have stor selvtillid, så du kan hævde din viden over for ledelsen. Hvad hvis du ikke er det?
"Så har du måske ikke så meget at komme med i den her slags økonomi. I den gamle økonomi kunne man bare følge ledelsens ordrer. Man var sikret, hvis man ikke blandede sig og gjorde, som der blev sagt. Men i dag ligger værdierne jo i innovation og ny viden, og det gør, at de 'dovne' - dem som bare følger ordrer - bliver mindre og mindre værd. Omvendt er det de her styrvolter, som bare gør tingene, der bliver de nye 'rockstjerner'."

Magt til folket
- Er det en slags oprør fra bunden i virksomhederne?
"Jeg ser det ikke nødvendigvis som en bevidst ting. Det er det, at teknologien gør folk i stand til at snakke sammen, der er en stor forandring. Der står ingen leder eller bevægelse bag denne revolution. Det er simpelthen selve teknologien, der gør kommunikationen mellem folk mulig, og den er i sig selv revolutionerende."
- Du talte om fordismen i det industrielle samfund, hvor man jo havde en social kontrakt , der også indbefattede de mennesker, som ikke var i stand til at være 'rockstjerner'. Findes der en sådan kontrakt i den nye økonomi?
"Der findes ingen social kontrakt længere. Den største sociale kontrakt var den, der hed 'hvis du er loyal over firmaet, følger ordrerne, er en god ansat, møder til tiden og bliver her i 30 år, så vil du altid have et arbejde'. Men den kontrakt blev brudt ned i 80'erne og 90'erne. Virksomhederne strøg råt og brutalt folks understøttelse, og loyaliteten mellem ledelse og ansatte blev ødelagt. Det skabte en hel verden af frie agent, som nu hopper rundt i den nye økonomi og arbejder for sig selv."
- Den måde, du taler om Internettets muligheder for at give magten tilbage til folket på, lyder næsten helt hippieagtig og minder om de ting, man sagde i 60'erne og 70'erne?J
"Jeg var hippie. Jeg har prøvet alle slags drugs. Sidste gang jeg klippede mit hår, var da jeg blev ansat i IBM. Men det er nedvurderende at kalde det hippiefilosofi eller flowerpower. Jeg snakker om store og dybtgående forandringer i den globale kommunikation og i måden at organisere virksomheder på, der er baseret på indgående studier af det 20. århundredes industrielle udvikling."
"Hvis du ser på det, er det ikke flower power. Det giver meget stor mening. Men de fleste ser på e-business, som om den startede i 1995, og det er en naiv anskuelse, der er uden historie. Det her går jo tilbage til Taylor og Henry Ford. Det har intet med flower power at gøre undtagen, at jeg kommer fra den verden."
- Men du beskriver dig som en anarkist?
"Ja, og det er jeg også. Ideen om at give magten tilbage til folket er jo anarkistisk. Det var ikke en joke dengang, og er det heller ikke nu. Folk vil have magt og er trætte af at blive manipuleret af storpolitik, storforretning og store medier. Stort alting. Det er ikke kun hippie-freaks, der tænker sådan. Det gør mange. Alle dem, der kom til Internettet. De kom i millionvis og ikke kun som en lille modkulturel fraktion."
"De så noget i det her, som var spændende og anderledes og ikke bare tv og massemedier eller det samme gamle lort. Folk længes jo efter noget andet end kommercielle værdier. De vil gerne have et arbejde, der giver mening, og som gør dem stolte. De vil ikke se deres børn blive til forbrugerzombier."

Cyberselfishness
- Kan du se det som en slags mikropolitik, der ikke som 60'ernes og 70'ernes store bevægelse har en ideologi, og som handler om at skabe sig et bedre liv?
"Ja, det kan jeg godt. Det er ikke en bevægelse som dengang. Det er mere en længsel efter at finde mening med livet."
- Og den mening finder folk så i arbejdet, og derfor bliver det meget vigtigt, at arbejdet virker selvrealiserende og meningsfyldt?
"Ja, det er alle disse maslowske værdier, som du i realiteten henviser til. Det handler mere om at finde ud af, hvad jeg som person kan gøre for at få et bedre liv, ikke om at passe sig ind i en større ramme eller sammenhæng."
"Og meget af dette forsøger folk at finde på nettet. De går på nettet for at stille spørgsmål og finde svar i fællesskab med andre, selvom de gør det på mange forskellige måder. Og derfor er den her dialog mellem folk vigtig. Det er en evig søgen efter svaret på mening med livet, som de finder ved at koble sig op på nettet og være i dialog med hinanden."
- Hvordan undgår man, at denne for så vidt meget individuelle søgen efter meningen med tilværelsen ikke ender i det store egotrip? I 60'erne havde man en solidaritet og en følelse af fællesskab, men det har man tilsyneladende ikke nu?
"Jeg er enig i, at der var mere solidaritet dengang. Nettet skaber mere diversitet, flere forskellige syn og flere små fraktioner, og det har jo sin egen slagside. Der er ingen fælles sag. Og derfor kan du godt sige, at nettet skaber mere selvoptagethed. Folk taler jo også om cyberselfishness."
- Hvordan undgår man cyberselfishness?
"Jeg ved det ikke. Det har altid været et problem i historien, og du kan ikke garantere, at Internettet ikke på samme måde er med til, at samfundet udvikler sig i den forkerte retning."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her