Udenrigsminister Niels Helveg Petersen vil bruge Internettet til at skabe mere demokrati i internationale organisationer
Man skulle ikke tro det. Men udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er ligesom 1. majs vrede demonstranter imod en globalisering, der tager for meget hensyn til handel, investeringer og kapital og for lidt til sociale forhold, miljø og demokrati.
Hvor demonstranterne diskuterer vold som aktionsform, er udenrigsministerens aktioner så lidt dramatiske, som man overhovedet kan forestille sig.
I stedet for brosten, vil Niels Helveg Petersen bruge Internettet som brækjern for at sikre mere offentlighed om beslutninger i WTO, der af mange opfattes som et globalt EU. Det er her, regler for fri handel og fri bevægelighed for kapital forhandles, det er her, modsætninger mellem industri- og udviklingslande mødes, og det er her, der skal sættes ind med mere åbenhed og demokrati.
Det åbne demokrati
"Vi skal vænne os til en helt anden grad af åbenhed over for omverdenen, end vi har set indtil nu. I de senere år er udviklingen gået i den retning. Det er godt, set ud fra et nordisk synspunkt," Niels Helveg Petersen.
Når han siger åbenhed, så handler det om Internettet. For ham er et dokument offentliggjort, når det er lagt ud på nettet. "Man bør lægge dokumenter ud på nettet, det er teknisk muligt og ikke bare teori," siger den radikale minister. Han tror, at adgang til Internettet kan skabe en offentlighed om WTO-sager på tværs af grænserne. Også borgere i u-lande med svagt udviklede traditioner for demokrati og offentlighed kan deltage i diskussioner, hvis dokumenterne først bliver lagt ud på nettet.
Her står Niels Helveg Petersen på solid grund. En folketingsvedtagelse fra maj sidste år slår fast, at Danmark skal arbejde for mere åbenhed i netop WTO. På topmødet i Seattle i december sidste år fremsatte EU krav om mere åbenhed i organisationen. Men trods opbakningen fra EU, kom forslaget ikke længere.
De smås chance
Seattle-mødet blev ikke det gennembrud for en ny og mere omfattende aftale om fri handel, som EU-landene havde lagt op til. Det brød sammen på grund af omfattende modstand fra udviklingslandene. På gaderne uden for topmødebygningerne sloges politi med vrede demonstranter i et omfang, som WTO ikke før har oplevet.
Niels Helveg Petersen mener ikke, industrilandene havde forberedt mødet godt nok. De havde forestillet sig "business as usual", og det var lige netop det, en række udviklingslande helst ville undgå.
Det er en særlig torn i øjet på mange u-lande, at de rige lande ikke har sikret de allerfattigste tyve u-lande kompensation for tab, de har lidt i forbindelse med den bølge af liberaliseringer af den fri handel, som WTO satte i gang fra sin stiftelse i 1995.
WTO bygger på regler fra den gamle frihandelsorganisation GATT, hvor industrilandene stort set sad alene omkring bordet. Nu er mere end 130 lande medlem af WTO. De repræsenterer tilsammen mere end halvdelen af jordens befolkning, Et tal, der vil vokse, hvis Kina som forventet bliver medlem af organisationen.
Det lette håndvåben
SF'eren Jørn Jespersen ser gerne, at internationale organisationer som WTO udbygges med inspiration i den model, der kendetegner EU-samarbejdet.
Han efterlyser altså en WTO-Kommission i WTO og en FN-Kommission i FN, der som EU-Kommissionen kan tage vare på de fælles interesser og fremsætte forslag til lovgivning inden for lige netop det område organisationen dækker.
Han er helt på det rene med, at hverken WTO eller FN på nogen måde kan sammenlignes med EU, alene af den grund, at integrationen mellem landene på globalt plan slet ikke er så fremskreden som integrationen mellem EU-landene.
For Niels Helveg Petersen er den slags forslag imidlertid utopiske: "WTO-landene er meget mindre homogene end EU-landene. I WTO er der tale om lande med vidt forskellige systemer, mens EU kun består af industrilande med markedsøkonomi, demokrati og et uafhængigt retsvæsen. Opgaven i forhold til WTO er vanskeligere," siger han.
Rådgivende parlament
På sigt vil Niels Helveg Petersen gerne have opbygget et rådgivende parlament, der er knyttet til WTO. På sigt. For ministeren er ikke optimistisk med tempoet i de reformer af det globale demokrati, han forestiller sig.
"Jeg håber, vi kan lave en aftale om, at der skal oprettes en rådgivende plenarforsamling om måske fem eller måske ti år," siger Niels Helveg Petersen.
Og, trods det lange perspektiv er det kun en rådgivende forsamling, ministeren har i tankerne. Selv betegner han en rådgivende forsamling som "demokratiets lette håndvåben" i sammenligning med det tunge skyts, som et nationalt parlament råder over i form af lovgivning og budgetter.
"Jeg ser ikke nogen mulighed for at give en rådgivende forsamling besluttende myndighed. Det tror jeg heller ikke, medlemslandene vil acceptere. Det ligger ikke lige for. Men det kunne komme til at ske på et tidspunkt," siger Niels Helveg Petersen.
