Læsetid: 4 min.

IRA hjælper fredsprocesen

8. maj 2000

IRA's stivnakkede nej til afvæbning fik skylden for, at det nordirske selvstyre brasede sammen i februar. Nu vil IRA placere våbnene 'hinsides brug' og have lokalregeringen tilbage

Endelig kom det. Signalet om, at den irske republikanske hær, IRA, langt om længe har indstillet sig på, at hvis dens politiske arm, Sinn Fein, skal gøre sig håb om at blive et seriøst politisk parti med sæde i demokratiske forsamlinger, ja så må våbenkammeraterne nedlægge deres Kalashnikover og bruge deres mange poser gødning i haven i stedet for til at lave sprængstoffer med.
Sker det, kan Sinn Fein-folket så på uvoldelig vis forfølge den katolsk dominerede bevægelses langsigtede mål: At få Storbritannien ud af Nordirland, så den delte ø kan forenes i ét Irland.
Signalet kom i weekenden, hvor ugers intense forhandlinger mellem de nordirske politiske partier og regeringerne i London og Dublin kulminerede i endnu et stykke papir. Denne gang et, der faktisk har potentiale til at tage et skridt fremad på Nordirernes tunge Via Dolorosa mod stabilitet.
Papiret kom fra IRA. Det indeholdt en erklæring om, at IRA nu er parat til at lade udenforstående kontrollere indholdet af en række våbendepoter. I første omgang tales der om tre depoter. Det er aldrig sket før, at IRA har vist sig parat til sådan at lade fremmede snushaner få indblik i kernen af IRA's væbnede kamp. Det sker som led i en "proces, der komplet og kontrollerbart vil placere IRA våben hinsides brug", står der i erklæringen.

Samtidig vil IRA igen samarbejde med den internationale afvæbningskommission. Det holdt undergrundshæren op med i protest mod, at den nordirske lokalregering blev suspenderet i februar efter kun ni ugers eksistens. Grunden til suspensionen var, at IRA ikke var begyndt af afvæbne, som det ellers var meningen.
IRA's spæde forsøg på at imødekomme kravet om afvæbning fra de nordirske protestantiske partier er dog ikke gratis. Som modydelse foreslår de irske og britiske regeringer, som har formidlet aftalen, at den endelige deadline for afvæbning skubbes til juni næste år. Den var ellers fastsat til 22. maj i år.
Allervigtigst genoprettes det nordirske selvstyre. Det er nærmest paradoksalt, hvor ivrige Sinn Feins-politikere er efter at få gang i det igen. De irske nationalister har altid betragtet et specifikt, nordirsk selvstyre som en cementering af den situation, de hader - at Nordirland er en fast indlemmet del af Storbritannien. Men nu er det lige omvendt.
Både fordi politikere har det med at få lyst til mere, når de først en gang har smagt magten - det var f.eks. Sinn Feins Martin McGuinness, der blev undervisningsminister, da lokalregeringen blev formet.
Men også fordi Sinn Fein er nødt til at vise sit bagland, at politik kan betale sig frem for vold, hvis de mere hidsige og utålmodige elementer i bevægelsen skal holde nallerne fra våbnene.
Yderligere modydelser til gengæld for IRA's begyndende afvæbning er, at reformen af det protestantisk dominerede nordirske politi bliver gennemført hurtigt; at tilbageblevne IRA-fanger frigives senest i juli i år, og ifølge en af de britiske aviser at den britiske hærs tilstedeværelse i Nordirland bliver yderligere reduceret.

Sådan ser den foreslåede aftale ud. Men kan den accepteres? Det afhænger af det største protestantiske parti Ulster Unionist Party (UUP). Lederen, David Trimble, siger, at han godt vil forsøge at sælge aftalen til sit parti, hvis han kan være sikker på, at IRA's signal virkelig vil føre til endelig og uigenkaldelig afvæbning.
Om IRA og Sinn Feins politikere kan indgyde ham og partiet tilstrækkelig tiltro til foretagendet, vil vise sig om to uger, når UUP's besluttende råd har møde.
Det er velkendt, at mange UUP-folk raser over, at politiet i Nordirland - Royal Ulster Constabulary - skal skifte navn og have sløjfet kronen i sit emblem. De synes, at navnet og emblemet symboliserer Nordirlands tilhørsforhold til Storbritannien.
Muligvis kan der foretages handeler i porten her. Det forekommer næsten for fjollet, om en aftale om endelig fred i Nordirland skulle falde på, hvilken figur politimænd har til at sidde fast foran på deres kasket. Ligesom det forekommer nærmest bizart, at provinsens største parti åbenbart har gjort symboler til et af deres største forhandlingsspørgsmål. Men symboler spiller en stor rolle i Nordirland, og partirødderne kan stadig stejle.

Ikke desto mindre virker det, som om den nye aftale godt kunne gå hen og have fremtiden for sig. Den virker så gennemarbejdet, at to internationale figurer allerede er udpeget - og har accepteret - at blive de inspektører, der får adgang til IRA's våbendepoter for med jævne mellemrum at kontrollere deres indhold og se til, at der ikke bliver mingeleret med dem.
Det drejer sig om Finlands tidligere præsident, Martti Ahtisaari, der indforskrev sig til stor hæder som EU's repræsentant ved forhandlingerne om en fredsslutning i Kosovo sidste år.
Den anden er Cyril Ramaphosa, en tidligere generalsekretær for det sydafrikanske ANC, der længe har haft tætte forbindelser til Sinn Fein og IRA. Begge organisationer opfatter sig selv om repræsentanter for undertrykte folk, der har kæmpet en voldelig men retfærdig kamp mod et racistisk og kolonialt overherredømme.

Den finsk-sydafrikanske forbindelse har for øvrigt fortilfælde i Nordirland. Der kom således sydafrikansk repræsentation i den komité, der har stået for tidlig løsladelse af fanger fra IRA og de protestantiske voldsgrupper. Og en tidligere finsk ministerpræsident, Harri Holkeri, blev udpeget til afvæbningskommissionen.
Men uanset, om UUP's bagland skulle gå hen og afvise aftalen, er IRA's signal af blivende værdi. Det vil være svært at trække sådan et initiativ tilbage, når det først er taget.
Det signalerer, at den politiske ledelse er tændt på politisk indflydelse.
At den virkelig vil vriste Nordirland ud af våbnenes greb og lade den fredelige, demokratiske vej tage over.
Det er i sig selv ganske bemærkelsesværdigt. Og betyder, at denne weekend var en rigtig god én for Nordirland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu