Læsetid: 2 min.

Et klik til venstre

1. maj 2000

Fokus

En ny vidensbevægelse på vej i den virtuelle verden
Det er muligt, at Internetbevægelsen, som påstået i New York Times i sidste måned, har visse lighedstræk med 60'ernes venstrefløj, men på et centralt punkt har der aldrig været denne lighed. Internettets pionerer har, i modsætning til dele af venstrefløjen, aldrig haft en blind tro på, at staten skulle ordne og regulere alting. Tværtimod. Staten og det offentlige skal holde sine lange kontrol-fingre fra Internettet, der bør fremstå som jomfrueligt og ureguleret. Eventuelle problemer må løses af de frie markedskræfter, frivillige udvalg og teknologisk innovation i fællesskab.
Men denne holdning er ved at blive ændret.
Det fastslår online magasinet Salon.com i sin dækning af The 10th Computers, Freedom and Privacy Conference, der netop er afholdt i Canada.

Nye toner
Konferencen, der tiltrækker en række af Internettets fornemste talsfolk, plejer at dreje sig om en større udbredelse - og lovliggørelse - af krypteringssoftware. Kun gennem folkelig adgang til stærk kryptering er det muligt at sikre privatlivets fred i Cyberspace.
Men på dette års konference var tonen anderledes. Stemmegaflen blev slået an af forfatteren Neal Stephenson, der blandt andet har skrevet science fiction romanen Snowcrash. Han gjorde opmærksom på, at kryptering alene ikke kan sikre privatlivets fred i Cyberspace. Der må i stedet en mere social forståelse til. Stephenson talte om vigtigheden af "at skabe en række troværdige cirkler omkring ens liv i Cyberspace."
Den næste taler var Tim Berners-Lee, der udviklede principperne bag hypertekst, mens han var konsulent hos det europæiske CERN. Berners-Lee talte via tv, men budskabet var klart. Internettet er ved at blive overtaget af e-handel, store virksomheder, penge.
"Jeg ved, vi ikke bryder os om regulering (...), men vi må sikre os, at folk bliver forbundet til det rigtige Internet og ikke en kommerciel udgave af det," sagde Berners-Lee.
Den tredje taler, Whitfield Diffie, er krypterings-kongen over alle. Han udviklede - sammen med Martin Hellmann - principperne bag "public key" kryptering - selve den kronjuvel, der skulle beskytte det enkelte individ mod statens utidige overvågning. Men også Diffie har skiftet mening. "Tilbedelsen af kryptering er et udtryk for at ville leve i en verden, hvor man ikke har tiltro til andre mennesker," sagde Diffie.
Diffies ændrede synspunkt skyldes gen-centraliseringen af moderne computerteknologi. I stedet for at arbejde fra en autonom, magtfuld personlig computer, går udviklingen i retning af at gøre netværket til computeren. Det betyder, at alle data og informationer placeres på centrale servere, som man kan få forbindelse med fra mindre kraftfulde computere.
Dette vil føre til en ny form for virksomhedsimperialisme, hvor de ansattes mindste bevægelser kan registreres og overvåges, mente Diffie. Løsningen på dette problem er ikke mere krypteringssoftware, men en genrejsning af arbejderbevægelsen, sagde Diffie. Relationerne mellem vidensarbejdere må gøres tættere, og vi må forhandle som en enhed, fastslog den tidligere krypterings-guru.
Med andre ord: Vidensarbejdere i alle lande - foren jer!
Karsten Bengtsson

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu