Læsetid: 4 min.

Krigen om krigen

5. maj 2000

De seneste måneders hede debat om besættelsestiden handler om, hvordan historien om besættelsestiden skal overleveres i folkemunde

Historien
"Mit bud er, at man nok skal søge hovedforklaringen på tidens voldsomme interesse for besættelsen i en bredere kontekst - nemlig i det politiske klima efter Murens fald og ideologiernes sammenbrud," skrev historikeren Hans Kirschhoff i kronikken "Besættelsen og den ny moralisme" (Politiken 7. april ).
Kirschhoff er ikke alene om at have registreret en vis besathed af perioden 1940-45. Sagen om 21 jødiske flygtninge, der blev afvist ved den danske grænse, om A.P. Møllers samarbejdsivrige Riffelsyndikat samt om kritisabel 'lægebehandling' af tyske flygtningebørn i 1945 er nogle af de prominente sager, der som bivirking har haft milli-onbevillinger til forskning, både i form af et nyt Holo-caust- og Folkemordcenter og af en ekstraordinær bevilling på fem millioner kr. til udforskning af industriens rolle.
Spørgsmålet er, om debatten om besættelsestiden i virkeligheden handler om fortiden - eller som Hans Kirschhoff antyder, lige så meget om nutidens erstatning af ideologi med moral.
"Der er jo mange historier og meget stærke følelser involveret," forklarer Morten Thing, der som Kirschhoff er historiker og dr. phil.
"Det, der foregår, er i høj grad kampen om, hvordan historien skal overleveres i folkemunde. Videnskab kan ikke formidles i massemålestok, og det, der når ud, er en slags fortællinger. De er enkle, de har en pointe, en helt og en skurk. Præcis som den kamp, der foregår i øjeblikket om venstrefløjen i 1970'erne. Nogle vil gerne fortælle, at venstrefløjen var tilhænger af totalitære regimer, punktum."
I sin tid skrev Hans Kirsc-hoff doktordisputats om Folkestrejken og plæderede her for, at den officielle samarbejdspolitik med tyskerne skulle kaldes, hvad den var - kollaboration.
"Disputatsen førte i sin tid til voldsomme sammenstød med Socialdemokratiet, hvor især K.B. Andersen forsvarede samarbejdspolitikken," forklarer Morten Thing om debattens positioner.
En helt anden angrebsvinkel sås i Claus Bryld og Anette Warrings bog Besættelsestiden som kollektiv erindring (1998). Bogen beskrev ikke så meget perioden i sig selv som tilblivelsen af den folkekære historie om det modstandsvillige danske folk.
En fortælling, som Ole Lange i sin anmeldelse refererede sådan her:
"Med tiden har man på de nationale mindedage - det der kaldes officielle kommemorationer - kunnet forledes til at tro, at i virkeligheden vandt Danmark Den Anden Verdenskrig - med lidt hjælp fra De Allierede."

Ubehagelig fortid
Morten Thing er enig i Claus Bryld og Anette Warrings påpegen af det stærkt problematiske både i denne mytedannelse og i, at modstandsbevægelsen ikke fik del i magten efter krigen, og at samarbejdspolitikerne gik fri, mens en lille gruppe værnemagere blev retsforfulgt.
"Men bogens problem er, synes jeg, at de ikke selv står nogen steder, men ser det hele udefra. Det tror jeg ikke ,man kan," mener Morten Thing.
"Reelt er historien om besættelsen i Danmark jo meget ubehagelig. Danmark var allieret med Tyskland, vi havde underskrevet en ikke-angrebspagt og en anti-Komintern-pagt om at forbyde kommunistpartiet. Til sent i krigen var russerne usikre på, om Danmark skulle regnes med til de allierede.
To ting talte til vores forsvar: Den lille gruppe modstandsfolk - selv om de under besættelsen blev betragtet som kriminelle - og redningen af de danske jøder. "
- Hvad kunne der ellers være sket?
"Det er ikke helt til at vide, hvad Stalin havde af planer, men det kunne meget nemt være gået galt. Tænk hvis russerne var gået ind og havde demonteret danske fabrikker, som de gjorde i Østtyskland. Vi kunne have betalt skadeserstatning til russerne og havde måske ikke fået Marshallhjælp fra USA. Der var også spørgsmålene om medlemsskab af FN og NATO."
- Jamen er det ikke, fordi politikerne faktisk var dygtige, at det ikke gik ud over Danmark?
"Hvis tyskerne havde vundet krigen, havde vi også været med på det vindende hold, ikke mindst Socialdemokratiet havde været glade... Sådan noget kalder man opportunisme."
- Eller pragmatisme?
"Pragmatisme og opportunisme er måske ikke siamesiske tvillinger - men i hvert fald i familie. Danskerne syntes faktisk, det var ok, at de allierede vandt krigen, bare det var nogle andre befolkninger, det gik ud over. Hvis de nationer, som måtte bløde mest, f.eks. englænderne - hvis de havde gjort som os, ved vi allesammen hvordan det var gået - så havde tyskerne vundet krigen."
- Der var jo næsten ingen faldne i Danmark, hvor mange skulle dø, for at vi kunne redde æren?
"Der kan jo ikke være nogen diskussion om, at ethvert reddet menneskeliv, enhver reddet jøde er et ubetinget gode.
Det er jo Schindler-historien, at uanset bevæggrundene er det godt for de mennesker, der blev reddet. De norske jøder røg f.eks. allesammen til Auschwitz.
Man må også huske, at det var meget ekstreme erfaringer under krigen, og at politikerne skulle træffe meget ubehagelige valg. Vi har et privilegium, at vi ikke skal dét.
Men man kan også lære, at der er situationer, hvor man må sige Nej - og så tage ubehagelighederne."

Udemokratisk arkivlov
- Men hvad skal man gøre nu, skal man undskylde?
"Det hjælper jo ikke noget. Det, der hjælper, er at få fortalt historien, som den var. Og jeg synes ærligt talt ikke, at vores arkivlov passer til et demokrati. 30-årsfristen er ok, bare ikke med alle de huller på 80 år, og uendelig hvad angår Kongehuset.
Det er især vigtigt, når det gælder besættelsestidens historie, som er så kompliceret og har givet anledning til så mange myter.
For eksempel den om udenrigsminister P. Munch, der var i Tyskland 7. april 1940. Det var noget, der gav anledning til historier om, at han skulle have 'solgt Danmark'.
Carl Madsen skriver i sine erindringer, at det snarere skyldtes, at Munchs søn var homoseksuel og var blevet arresteret i Tyskland, så han måtte ned for at få ham fri.Men det kunne udenrigsministeren umuligt selv forklare dengang."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu