Læsetid: 4 min.

Kunsten at navigere i IT-kaos

10. maj 2000

De frie agenter og IT-medarbejderne har de arbejdsvilkår, de har drømt om. Men der er fælder, beretter en af de frie fugle, der har nogle år på bagen

IT-fælder
Carl Jensen kalder sig en af de "tidlige entreprenører".
For snart 14 år siden forlod han sit faste lærerjob og søgte nye udfordringer på det frie marked. Han arbejder fra projekt til projekt, og kreativiteten er største aktiv.
De frie agenter, freelancere eller konsulenter har været på banen siden 80'erne. Men antallet er accelereret i takt med den nye IT-økonomis eksplosive vækst. Og i kølvandet på jubelberetningerne om den nye økonomis muligheder for forandring - ikke mindst med hensyn til arbejdskulturen - melder bekymringerne sig. Stress og ekstreme arbejdstider æder nye
IT-medarbejdere op.
"Den erfaring har vi - de tidlige entreprenører - også gjort os. Der er nogle fælder i at arbejde på en måde, hvor man hele tiden skal være hurtig på aftrækkeren, være med til at udvikle nye idéer og arbejde efter deadlines. Hvis du ikke får styr på det kaos, brænder du ud," siger 51-årige Carl Jensen.
Han har selv været dér, hvor en arbejdsuge løb op i 80 til 90 timer.
"Det gik ud over familien. Men jeg har lært at skabe en balance mellem familien og arbejdet. Det betyder bl.a., at jeg har givet opgaver videre til andre," siger Carl Jensen.
De 20 til 30-årige IT-medarbejdere, som medierne stiller skarpt på nu, er stadig så unge, at spørgsmål om familie endnu ikke har meldt sig, påpeger han.
Stress-symptomer har de dog fået, beretter faglig sekretær i IT-fagforeningen PROSA, Eva Christensen, og Bo Netterstrøm, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Sygehus.

Fra stress til depression
"Fra stress er der en glidende overgang til depression. Det er som at brænde sit lys i begge ender, og vi vil se mange kranke skæbner, der ikke kan leve op til kravene og deres egne forventninger. I opgangstider kan måske man klare det. Men kommer man i en situation, hvor man ikke længere kan følge med, eller virksomheden går ned, vil mange reagere med en følelse af, at deres liv er meningsløst, fordi så meget af deres identitet ligger i arbejdet," siger Bo
Netterstrøm.
Problemet forstærkes yderligere, hvis det sociale netværk kun eksisterer i kraft af arbejdet. Og rent fysisk bliver man ganske enkelt nedslidt af at arbejde ekstremt meget i en længere periode, påpeger arbejdsmedicineren.
"I de nye IT-virksomheder skal man være en succes, ellers ryger man ud. Og hvad stiller en medarbejder op, hvis han eller hun får en museskade og i øvrigt er uorganiseret, som mange af de unge er," spørger Eva Christensen.
Carl Jensen taler om, "at få et kompas, så man kan navigere i kaos." Det handler om redskaber til personlig udvikling og en base; familien og et socialt netværk.
Men samtidig gør han opmærksom på, at netop omstillingsparatheden kendetegner de frie agenter: "Det er langt sværere for f.eks. ufaglærte eller faglærte i industrien, der har været mange år på en arbejdsplads, hvis virksomheden pludselig lukker. Netværksøkonomien og IT-samfundet er utrolig dynamiske størrelser. De folk, vi taler om her, er allerede omstillingsparate," siger han.
Hos de unge i IT-branchen genkender Carl Jensen følelsen af den energi, der frigøres, når man er sin egen herre og laver noget, man er engageret i.
"Man skal ikke være bange for forandringer. De er det eneste faste i den nye verden. Men det bliver spændende, om de unge vil ændre livsstil, når de bliver ældre. Der er jo flere, der begynder at råbe op om, at det er for stresset. Og jeg oplever også, at tempoet er sat væsentlig i vejret i de sidste tre til fire år," siger Carl Jensen.
Lige nu er vi ved at udvikle strategier for, hvordan vi kan arbejde i det nye digitale samfund, mener han.
"Bare det, at medierne beskæftiger sig med det her, er et fingerpeg om, at vi er begyndt at lede efter strategier, der kan bruges i den nye arbejdslivsform. I 1960'erne var der fuld damp på industrien, og man udviklede en bevidsthed om at sikre arbejdsmiljøet, så arbejdskraften ikke blev syg eller slidt ned. I Danmark har vi vist, at vi har omstillingsevnen," siger Carl Jensen.

Udbud og efterspørgsel
En strategi til at håndtere den nye arbejdslivsform er udvikling af "de humane ressourcer". Og Carl Jensen er en af dem, der har specialiseret sig i at lave koncepter for "personlig kompetenceudvikling."
"Det handler om mental træning, hvor man bl.a. lærer at finde sine ressoucer, udvikle evnen til vedblivende læring og tænke innovativt. Det kan sammenlignes med sport, hvor man udvikler sine fysiske og psykiske potentiale for at nå sine mål. Selvfølgelig er der en smertegrænse. Det er den, vi skal finde," siger Carl Jensen.
At fagforeninger, som vi kender dem i dag, skulle have noget at tilbyde de unge entreprenører, tvivler også Carl Jensen på.
Flere IT-guruer har nærmest givet fagbevægelsen dødsstødet, fordi aftalesystemet mellem arbejdsgiver og lønmodtager ikke passer til den nye arbejdskultur.
"Jeg tror, der opstår noget andet end fagforeningerne. Det bliver måske noget med at organiserer sig i faglige netværk, som jeg også selv gør. Der findes virtuelle netværk, hvor man udveksler erfaringer og coacher hinanden. Men jeg mener det personlige møde er vigtigt, fordi man har brug for socialt modspil til at udvikle sin personlighed," siger Carl Jensen.

Fakta - Arbejdstid
Arbejdstiden pr. beskæftiget er steget fra 1995 til 1999, viser tal fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har bearbejdet: Fra 1.293 timer i gennemsnit i 1995 til 1.312 timer i 1999.
Fremgangen skyldes primært, at der arbejdes flere timer i den offentlige sektor. Arbejdstiden er her steget med mere end 80 t., mens f.eks. industriens arbejdstid stort set er uændret. meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her