Læsetid: 5 min.

La fiesta española

24. maj 2000

Politisk, økonomisk, kulturelt og sportsligt er Spanien ved at blive en stormagt på den internationale arena

Når de to spanske fodboldhold Real Madrid og Valencia i aften løber ind på verdens mest moderne stadion, Stade de France i Paris, vil hundreder af millioner af tv-seere over hele kloden følge dette sidste og afgørende slag i årets europæiske Champions League.
"Det er til Paris, at alle veje i spansk og europæisk fodbold fører. Saint-Denis, symbolet på moderniteten, vil forveksle et land (Spanien) med et kontinent (Europa) og vise det frem for hele verden," som fodboldfilosoffen og den tidligere mestertræner for Real Madrid, Jorge Valdano, skriver i denne uge på sportsya.com's hjemmeside.
Selv om de to hold er fyldt med spillere af alle mulige nationaliteter, så er grundstammen spansk - og det er spansk kapital og den hårde spanske liga, der har frembragt deres succes. Kampen er et symbol på ikke alene spansk fodbolds stærke position og dominans på den europæiske scene, den er samtidig det seneste vidnesbyrd om, at Spanien i mere end en forstand er ved at blive en international stormagt.
I sportens verden scorer spanske stjerner guld på stribe, og det styrker den nationale selvtillid. Verdensmestre som Alex Criville og Emilio Alzamora er næsten blevet motorcykelsportens svar på Miguel Indurain.
F.C. Barcelona, den mangedobbelte europamester i håndbold regnes for at være verdens bedste håndboldhold, og de vinder 95 ud af 100 kampe. I golfsporten taler alle om det spanske teenagefænomen Sergio, El Niño - hvis de da ikke taler om den amerikanske superstar Tiger Woods...
På kulturscenen har flamencodanseren Joaquín Cortés erobret publikums hjerter fra London til New York og Tokyo. Og i år blev den spanske filminstruktør Pedro Almodovar tildelt en Oscar-statuette i Hollywood, da hans 'Todo sobre mi Madre' blev kåret som årets bedste udenlandske film.

Den hvide WASP-kultur er demografisk på tilbagetog i USA, og prognosen er, at den 'latinske' - dvs. primært spansktalende - borgere udgør måske op over 40 procent af USA's befolkning i løbet af få år. Det styrker den spansk-latinske kultur. Den mexicansk-amerikanske guitarist Carlos Santana er f.eks. løbet med ni Grammyer for sin seneste cd, og de spanske popsangere Christina Aguilera og Enrique Iglesias (ja,ja, gamle Julios søn) blev valgt til at stå for den musiske opvarmning til amerikansk fodbolds Superbowl.
Også på den internationale scene for økonomi og politik er Spanien på vej frem.
Det amerikanske ugemagasin Newsweek skrev forleden begejstret om 'det nye Spanien':
"Landet er på en måde Europas Californien: Et turistmekka og et landbrugsmæssigt væksthus, der er blevet en magnet for indvandrere og en stærk aktør inden for telekommunikation med Latinamerika som svaret på 'Stillehavet'. Den spanske økonomi har skabt flere nye arbejdspladser i de sidste år end resten af Den Europæiske Union. Spanske forretningsfolk har draget fordel af, at spansk er det vigtigste globale sprog efter engelsk; og den højst vurderede dot.com virksomhed i Europa er spansk, ledet af den dynamiske Juan Villalonga."

Sådan skrev Newsweek for fjorten dage siden. Men det var før, Telefonica-chefen Juan Villalonga slog til i sidste uge, og via sit internetselskab Terra købte han USA's fjerdestørste internetportal Lycos Network for 12,5 milliarder dollar i en aktiebyttehandel. Villalonga skal være præsident for denne verdens tredie største internetportal med navnet Terra Lycos - kun overgået af America Online og Yahoo!
Verdens børser har ikke taget pænt mod handelen, som de mener er for dyrt købt, men Villalongas satsning er bemærkelsesværdig. Det er første gang, at et europæisk internetselskab køber en amerikansk konkurrent.
Telefonica og Terra har købt sig aggressivt ind på de latinamerikanske markeder, og i dag er de størst på hvert deres felt i Latinamerika. Spaniens økonomiske reconquista sker ikke kun inden for tele- og IT-området. Den største bank i Latinamerika er den spanske Banco Santander Central Hispano, der i dag sidder på godt ti procent af dette marked efter en stribe opkøb.
Spanske virksomheder sendte sidste år 25 mia. dollar i direkte investeringer til Latinamerika og overtog dermed USA's placering som den største investor i regionen. Den stærke kapitaloverførsel forstærker de kulturelle og politiske bånd mellem Spanien og Latinamerika. I Brasilien overvejer regeringen at gøre spansk til et obligatorisk fag i de sidste tre år af folkeskolen. Det ironiske ved historiens bølgeslag er, at mens spansk/kastillansk er på fremmarch i Den Nye Verden, så trænges sproget mere og mere i defensiven på hjemmefronten af nynationalistiske politikere i Katalonien, på De Baleariske Øer og i Baskerlandet. Politisk har Spanien forlængst frigjort sig af den sorte skygge fra Franco-tidens isolation, og den konservative ministerpræsident José Maria Aznar har i halvfemserne fortsat de liberaliseringer og den åbning mod omverdenen, som socialisternes Felipe Gonzales indledte i firserne.
Spanien er primus motor bag det iberoamerikanske samarbejde mellem Latinamerika og den iberiske halvø. Og det var den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzon, der kom på hele verdens læber, da han forlangte udlevering af Chiles gamle diktator Augusto Pinochet. I Den Europæiske Union er Spanien ikke længere bare et synonym for 'strukturstøtte' og tilbageståenhed. Spanien er stolt over at være med i ØMU'ens førergruppe, og José Maria Aznar trådte i karakter på marts-topmødet i Lissabon. Med en stor valgsejr i ryggen, der giver ham fire års spansk stabilitet, kunne han i Lissabon sætte dagsordenen i debatten om 'den nye økonomi' sammen med Storbritanniens Tony Blair.

EU's udenrigspolitiske førstemand, hr. FUSP, er en spanier, - NATO's tidligere generalsekretær Javier Solana. Det betyder ikke, at Spanien har et større ord at skulle have sagt i EU end Frankrig og Tyskland, der stadig må betragtes som den politiske avantgarde - bl.a. jævnfør det seneste tyske udspil fra Joschka Fischer.
Men på længere sigt er Spanien en politisk og økonomisk stormagt, som man ikke kan komme uden om, hverken i EU eller på den globale arena. Spaniens økonomi er sammen med Irlands den hurtigst voksende i EU, og Spaniens bruttonationalprodukt har overhalet Canadas, der er medlem af G-7 gruppen for verdens syv rigeste industrinationer. Og i modsætning til et andet G-7 land, nemlig Italien, så har Spanien både politisk stabilitet og et stort sprogkulturelt bagland i Latinamerika - to aktiver, der i løbet af de næste få år kan løfte Spanien op foran Italien i økonomisk og politisk betydning. Og måske gøre Spanien til kandidat til G-7 gruppen. Hvis ikke la fiesta española taber pusten inden da.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu