Læsetid: 4 min.

Læsningens brogede skærm

11. maj 2000

Frederik Tygstrups essays lægger nøjagtige perspektiver på romankunstens evne til at sætte os på sporet af virkeligheden

Essays
"Når jeg så en genstand, kom bevidstheden om, at jeg så den, imellem den og mig, omgav den med en smal åndelig kant, der forhindrede mig i nogensinde at komme i direkte berøring med dens substans, den ligesom fordampede. inden jeg fik kontakt med den".
Tanken er naturligvis sigende, men også velkendt. I Marcel Prousts På sporet efter den tabte tid tænkes der i citatet over Marcels læsning - af romaner - i lysthuset, "dernede i den bagerste del af haven", i litteraturens skyldbevidste seclusium.
Verdensfjern; indhyllet i sprog og forestilling, i ly for dét udenfor, og fikseret af "den brogede skærm af forskellige sindstilstande".
I essayet "Læsningens brogede skærm" anerkender Frederik Tygstrup, at det lille læsebillede viser, at sproget som en hinde forhindrer os i at røre verden direkte, i det øjeblik vi med ord rækker ud efter den.
Men billedet viser ikke bare, det er sprogkunst, og dermed ser Tygstrup litteraturen og romanen komme til syne som en selvstændiggjort mellemzone mellem Marcel og verden. Indirekte verdensvendt.
Prousts billede af læsningen fortæller om en næsten hypnotisk indaddrejning hos den læsende. Men der sker også en objektiverende løsrivelse, hvor stilen bringer tænkning med sig, mener Tygstrup:
"Den lille læsescene portrætterer således tilblivelsen af en mulig, partikulær virkelighed gennem en sammenknytning af elementer fra perceptionens og imaginationens materiale i 'den smukke stils nødvendige ringe'".

Konstellationer
Det er især gennem begreber om perception, tænkning og stil, at Frederik Tygstrup i sin essaysamling På sporet af virkeligheden beskriver og reflekterer over, hvad det er, litteraturen kan, i denne 'mulige, partikulære virkelighed'. Samlingens ti essays danner tilsammen en konstellation af perspektiver på erfarings- og erkendelsespotentialer i det tyvende århundredes romankunst.
Og det drejer sig om den fyldigere del af denne kunst - den moderne kanon: Thomas Mann, James Joyce, Alexander Döblin, Robert Musil og Marcel Proust er i fokus.
Fra samlingens første essay, "Den monstrøse roman", lægges således et perspektiv, som man finder varieret i de øvrige ni essays: De store romaner fra første halvdel af det 20. århundrede stræber efter en totalitet, som paradoksalt betyder, at de må give afkald på en totaliserende form.
Deres totalitetsbestræbelse tvinger dem op i stort format, og de tvinges nødvendigvis også til ufærdighed, en indre eller ydre endeløshed, eftersom et færdigt resultat principielt kun er muligt i forholdet én til én.
Måske en sprængning, måske diskontinuitet; men hverken forfald eller ulæselighed. Romanerne - Ulysses, På sporet efter den tabte tid, Manden uden egenskaber - udgør 'mulige, partikulære virkeligheder', og deres indsigter er så at sige endnu på vej i vores læsning.

Gennem århundredet
Ved siden af pointeringen af romankunstens selvstændige - stilistisk tænkende - adgang til forholdet mellem menneske og verden, er et andet grundsynspunkt i Tygstrups essaysamling tilstedeværelsen af en uvis fremtidsrettethed i sidste århundredes store romaner.
På den måde bygges der også bro gennem århundredet, til Salman Rushdie og De sataniske vers, som behandles i essayet "Prosaens plan" - ud fra en undren over at Rushdies selvforvandlende roman er så vanskelig at analysere og alligevel så indlysende at læse.
Det gælder for De sataniske vers som for andre af de nævnte romaner, at de tilbyder en indsigt, som ganske vist er synlig, men for så vidt endnu uset - for nu at misbruge et Rushdie-citat, som ligeledes optræder hos Tygstrup.
Det formelt sprængte, diskontinuerte, konstruerede i det 20. århundredes store romankanon er ifølge Tygstrup ikke et forfaldstegn, men en uvis og erkendelsesrig åbning, en stadig invitation. Et velgørende synspunkt, som i På sporet af virkeligheden ikke mindst finder belæg i (gen)læsningen af Georg Lukács' Romanens teori.
Lukacs' teori er den mærkelig poetiske og historiefilosofiske fortælling om romankunstens heroiske rejse, fra græciteten og epikkens hele verden med det deri indfældede menneske, gennem Cervantes og frem til Flaubert.
Denne historie tænker Tygstrup - via analyse af Lukacs' centrale begreb om ironi - frem til dén eksperimenterende verdensvendthed, han finder i det 20. århundredes roman, og som den unge Lukacs ikke skriver ind i sin romanteori fra tiden omkring Første Verdenskrig.

Slut med aflivningerne
Slut altså med aflivningen af romanen, hver gang den ser anderledes ud, og slut med forventningen om, at den permanent afdøende roman også altid vil genopstå i skikkelse af fri og fabulerende fortælling. Heller ikke romanhistorien er et pendul; det håbefulde finder sted i den enkelte romans uvisse fremskrivning af en 'mulig, partikulær virkelighed'.
Essayet om Lukacs, "Konstruktion og åbenbaring", er i det hele taget centralt; et krystallisationspunkt i samlingens sammenstykning af perspektiver, et anslag for Tygstrups arbejde i de øvrige essays' righoldige skala af litteraturteori.
Der tænkes med blandt andre Maurice Blanchot, Maurice Merleau-Ponty og Gilles Deleuze, og der tænkes videre på dem, ligesom der i det indledende eksempel med Marcels læsning tænkes videre med afsæt i en kritisk forståelse af Paul de Man.
Litteraturteori er ikke statisk tilforordning, men tænkning over litteratur - grundig, indsigtsfuld, udforskende, og sådan tænkes der i På sporet af virkeligheden.
Samlingens ti essays har ganske vist hver for sig været publiceret i litteraturvidenskabelige tidsskrifter; men samlet viser artiklerne sammenhænge, som på bedste måde er essayistiske i deres hver for sig nøjagtige perspektiver på samlingens hovedemne: romankunstens evne til at sætte os på sporet af virkeligheden.

*Frederik Tygstrup: På sporet af virkeligheden. Essays. 240 s. 249 kr. Gyldendal

Marianne Ping Huang er lektor i litteraturhistorie ved Institut for Litteraturhistorie på Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her