Læsetid: 4 min.

En mand der ikke eksisterer

31. maj 2000

For mere end et år siden blev en udvisningsdømt kurder løsladt fra et dansk fængsel. Siden har han levet et liv, hvor han juridisk set ikke eksisterer

Han er 48 år gammel, kurder med tyrkisk statsborgerskab, har boet i Danmark siden 1969 og blev i 1994 idømt 10 års fængsel - og udvisning - i det, Ekstra Bladet dengang kaldte "Danmarks-historiens næststørste narkosag".
I maj 1999 blev han løsladt, men ikke sendt ud af Danmark. De danske myndigheder må se i øjnene, at han ikke kan udvises til Tyrkiet, og at der ikke er noget andet land i verden, der vil tage imod ham.
KMS (hvis fulde navn er redaktionen bekendt) lever i et retligt tomrum på tålt ophold. Det betyder, at han ikke må tage arbejde, at han ikke kan tilmeldes folkeregistret, at han ikke har ret til lægebehandling, hvis han bliver syg, og at hans kone og børn i Tyrkiet ikke kan få visum for at besøge ham.
"Stik imod alle retsstatsprincipper har man her et individ, der befinder sig på dansk territorium, men som ikke har nogen retlig eksistens som følge af de danske myndigheders afgørelser. Juridisk set har Danmark slået manden ihjel," siger hans advokat Bjørn Elmquist.

Må gerne betale skat
Én rettighed har KMS bevaret. Han må gerne betale skat. Fra tiden før fængselsdommen ejer KMS et københavnsk værtshus. Han må ikke drive det eller arbejde i det. Men som ejer modtager han en månedlig forpagtningsafgift på godt 4.000 kroner. Af disse penge betaler KMS 1.100 kroner i skat til de danske myndigheder.
"Jeg passer på mit helbred, løber 10 kilometer hver dag, læser meget, skriver meget. Jeg bruger i det hele taget min tid meget fornuftigt," fortæller den spinkle, bebrillede mand om sit liv i Danmark.
Det er KMS' påståede tilknytning til Kurdistans Arbejderparti, den militante kurdiske løsrivelsesbevægelse PKK, der ifølge Flygtningenævnet gør det umuligt at sende ham til Tyrkiet.
Tyrkisk og dansk presse har hævdet, at udbyttet fra den handel med adskillige kilo heroin sidst i 1980'erne og først i 1990'erne, som KMS er dømt for, er gået til PKK's væbnede kamp.
Selv nægter han sig skyldig i den narkotikakriminalitet, han er dømt for. Og selv om han sympatiserer med PKK, har han ikke ladet penge fra kriminalitet gå videre til organisationen, siger han.
"Men alle kurdere, der lever et bevidst liv, støtter PKK," siger KMS.
Efter at Højesteret i 1994 idømte KMS 10 års fængsel, har han i flere omgange forsøgt at få asyl i Danmark, fordi han - af politiske grunde - frygter en meget langvarig fængselsstraf i Tyrkiet.

Afslag på asyl
25. august 1995 gav Flygtningenævnet afslag på asyl og fastslog, at KMS kunne sendes til Tyrkiet, selv om det ikke kunne udelukkes, at han ville blive forfulgt.
To dage efter Flygtningenævnets - for KMS nedslående - afgørelse lykkedes det 12 indsatte fra Statsfængslet i Vridsløselille at flygte ved en nu verdensberømt aktion, hvor fængslets ringmur blev slået i stykker med en bulldozer. KMS var efter eget udsagn hjernen bag "murprojektet", som han kalder aktionen.
Selv blev han anholdt få hundrede meter fra fængslet, da han var på vej ind i en bil. Men selv om flugten ikke lykkedes, opnåede han en del opmærksomhed omkring sin person i medierne. Og dermed, at de tyrkiske myndigheder blev endnu mere interesserede i at tale med ham. Politiken fastslog for eksempel i en artikel om masseflugten, at KMS - avisen brugte hans fulde navn - "er et kendt medlem af PKK med forbindelser til Tyrkiets mægtigste narko-kartel".
Året efter traf Flygtningenævnet en ny afgørelse i KMS' asylsag. Man konstaterede, at han var blevet yderligere "profileret" i de tyrkiske myndigheders øjne ved det opsigtsvækkende flugtforsøg. Alligevel kunne han ikke få asyl, fastslog nævnet og henviste til "arten og grovheden af den af ansøgeren begåede kriminalitet".

Kan ikke udsendes
Til gengæld bestemte nævnet, at KMS ikke kunne udsendes til Tyrkiet, fordi han risikerede forfølgelse: "Ansøgeren vil alene kunne udsendes til et land, hvor han er beskyttet mod videresendelse til Tyrkiet," skrev Flygtningenævnet.
"Hvis jeg ikke skulle have asyl, burde jeg udleveres direkte til Tyrkiet. Men det tør den danske stat ikke," siger KMS, der kalder afgørelsen "dobbeltmoralsk".
Efter sin løsladelse i maj 1999 gik KMS til domstolene for at få ophævet udvisningen. Men hvilken domstol skulle behandle sagen, når nu KMS officielt ikke opholdt sig i Danmark og ikke havde nogen adresse? Efter at have været en tur i Slagelse, landede sagen i Hillerød, fordi KMS i perioder bor hos en bror i den retskreds.
Bjørn Elmquist prøvede forgæves at overbevise dommeren i Hillerød om, at der ved en liberal fortolkning af udlændingeloven kunne siges at være sket "væsentlige ændringer i udlændingens forhold", som kunne føre til en ophævelse af udvisningsdommen.
Dommeren afsagde kendelse om fortsat tålt ophold til KMS, men tilføjede, "at hvis forholdene forbliver uændrede igennem adskillige år, vil et langvarigt faktisk ophold i riget muligt på et senere tidspunkt efter en samlet vurdering kunne antages at udgøre en væsentlig (...) ændring af domfældtes forhold, men dette er uden betydning nu".
Bjørn Elmquist anslår, at "adskillige" betyder "mere end tre".
Det er nogle af de seneste års stramninger af udlændingelovens regler om udvisning og adgang til opholdstilladelse, der har ført til, at myndighederne er havnet i det, Bjørn Elmquist kalder "en blindgyde":
"Ved stramningerne har politikerne lukket en række muligheder for klage og dispensation, og derfor er myndighederne nu endt med ansigtet ind mod muren," siger advokaten.
Bjørn Elmquist arbejder på at indbringe KMS' sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu