Læsetid: 4 min.

Manisk overforbrug

22. maj 2000

Selv amerikanske venstreintellektuelle drukner i forbrugsorgiet. Det er ikke irrationelt. Juliet Schor forklarer hvorfor

BOSTON - Amerika er fundamentalt anderledes. Det lærer man, når man har boet her i lang tid, hvilket gælder for undertegnede. Så overraskelserne bliver efterhånden få. Forleden dag måtte jeg dog tage mig i at måbe åbenlyst. Det skete i en restaurant.
Jeg sad ved siden af en kvinde i midten af 50'erne, en vigtig akademiker og administrator på Harvard University. Vi snakkede om indretning af huse, og hun nævnte, at hun og en kvindelig partner fornylig havde brugt enormt meget tid på at finde et nyt køkken til deres herskabsvilla.
Nu var de næsten færdige; blot en ting manglede: Skulle de købe en ekstra opvaskemaskine? Hva'beha'r! Jo, parret var blevet trætte af, at tallerkener og bestik fra en middag med over otte gæster ikke kunne være i én maskine, fordi den altid var halvt fyldt med gods fra dagens tidligere måltider.
Lad mig tilføje, at min samtalepartner er kendt som en førende venstreintellektuel i USA. Vi taler ikke om amerikansk adel eller nyrige. Nej, her er en akademiker, som burde vide bedre. Hvad med al den spildte energi? Hvorfor tænkte hun ikke på miljøet? Når en amerikaner af den kaliber er blevet en slave af overforbrug uden at erkende lidelsen, som har ramt hende, står det galt til.
Hvor slemt overforbruget er i USA, illustrerede Juliet Schor, senior adjunkt på Harvard, på et seminar sidste forår. "Halvdelen af de adspurgte i en meningsmåling oplyste, at de ikke har råd til at tilfredsstille deres forbrugsbehov," sagde Schor, forfatter til bogen The Overspent American fra 1998.
"Det er et forbløffende svar, når man betænker, at USA er det rigeste land i verden," fastslog hun.

Trøsteforbrug
Symptomerne er tydelige. Amerikanernes opsparing er lavere end nogensinde før. Gældsættelse med kreditkort slår rekord. I 1998 gik 1,4 mio. husholdninger konkurs, det højeste tal i historien. Trøsteforbrug, en lidelse på linje med alkoholisme, spreder sig som en virus i samfundet.
En procent af befolkningen, 30 mio., tager prozac-piller mod manisk købe-tvang. Schor vurderer, at 20 procent lider af en godartet version af lidelsen.
Sådan har det ikke været altid. Tværtimod er 'forbrugerismen' et relativt nyt fænomen. For to generationer siden var USA et mere homogent samfund, hvor "symbolsk forbrug" - højnelse af social status - var tøjlet af omgangskredsens og naboernes leveniveau.
Men forbrugsmønstret ændrede sig i takt med nabofællesskabets opløsning og kvindernes optagelse på arbejdsmarkedet. I de sidste 20 år blev den amerikanske overklasses opulente livsstil et mål i sig selv at imitere for de 80 procent af befolkningen, som befinder sig på en lavere økonomisk rangstige.

Livsstil på kredit
Dette bemærkelsesværdige skift understøttedes af to faktorer, forklarede Schor. Dels indebærer en stigende økonomisk ulighed - kløften mellem de rigeste 20 procent og resten vokser - at folk går ud og køber for mere, end hvad de har råd til. De rekvirerer med andre ord en livsstil, dvs. en højere social status, på kredit.
Dels ansporer fjernsynet seerne til at imitere den opulente livsstil beskrevet i tv-film og teater. "Hver serie er rettet mod en særlig indkomstgruppe og overdriver som regel de medvirkendes levestandard. Jo mere tv folk ser, desto mere køber de, og desto mindre opsparer de," påpegede Schor sidste forår.
Det skulle være forklaringen på, at halvdelen af amerikanerne stræber efter at forbruge mere end de formår. Derfor arbejder de gerne over og undlader at tage på ferie for at købe to-tre biler, to opvaskemaskiner, etc. Tilfredsstillelsen af materielle behov er blevet vigtigere end et godt liv, arbejde, partnerskab og fritid.
Juliet Schors analyse virker plausibel. Man kan undre sig over, at det tog så lang tid, inden problemet blev anskuet på den facon. Efter hendes bog udkom i 1998, er debatten taget til. Resultatet er blevet en ny debatbog, Do Americans Shop Too Much?, hvori hun gentager sine argumenter og foreslår en række politiske indgreb.

Skandinavisk model
Politisk handling er nødvendig, hævder hun, fordi overforbrug belaster miljøet og underprioterer uddannelse, fritid, offentlig transport og kunsten. I Schors øjne må løsningen være skandinavisk - altså inspireret af socialdemokratisk tankegang.
Hun ønsker et økologisk bæredygtigt forbrug, indførelsen af en "hæderlig" levestandard, større vægt på livskvalitet end materielt forbrug, demokratisering af forbrugsmønstre og beskyttelse af detailbutikker mod megakæders tyranni. Hun ser gerne, at staten pålægger luksusvarer høje forbrugsafgifter og indføre "grøn" skat.
I et forord til bogen giver Ralph Nader, grundlægger af USA's moderne forbrugerbevægelse, fuld opbakning til Juliet Schors idéer og uddyber, hvad en demokratisk forbrugerbevægelse kunne udrette - bl.a. ved hjælp af Internettet.
I resten af bogen kommer nogle af USA's ledende eksperter til orde med kommentarer. Det er spændende og opløftende læsning og bekræfter sandheden, at historien aldrig udvikler sig konstant. Idéer og deres udbredelse kan gøre forskel. Lad os håbe, at det vil være tilfældet snarest muligt i et land, som brænder 30 procent af klodens ressourcer af, skønt dets indbyggere kun udgør fem procent.

Forbrugerisme
*Do Americans shop too much?
Juliet Schor, New Democracy Forum, Beacon Press, Boston 2000,
98 sider, 12 US-dollar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her