Læsetid: 3 min.

Massivt SF-nej til ØMU'en

22. maj 2000

Under to procent af de delegerede stemte imod SF's ØMU-udtalelse på partiets landsmøde. Men der er uenighed om, hvad et nej vil betyde

SF's formand Holger K. Nielsen sikrede sig markant opbakning til en nej-kampagne til den fælles mønt, da partiet holdt landsmøde i Vordingborg i weekenden.
Det er første gang siden 1993, at et SF-landsmøde har været så enig om en EU-udtalelse. Både ved afstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993 og om Amsterdam-traktaken i 1998 var partiet så delt, at faren for splittelse var overhængende. Men denne gang var mindretallet forsvindende lille, og selv såkaldte fornyere som hovedbestyrelsesmedlem Pia Olsen anbefaler et nej.
Mindretallet gjorde ingen forsøg på at overbevise landsmødet om et ja. Da der blev stemt ved håndsoprækning, markerede en skov af hænder et overvældende ja til nej'et, mens blot fire
blafrende røde papirer tegnede billedet af partiets ja-side. I alt var der 245 stemmeberettigede.

Gode argumenter
Resultatet kommer ikke bag på partiets miljøordfører Jørn Jespersen, som allerede inden landsmødet havde meldt ud, at han stemmer ja.
"Alle har været klar over, at der ville være et nej-flertal. Men jeg har alligevel på det her landsmøde kunnet mærke, at der er en ja-linje," siger Jørn Jespersen. Han vurderer, at der blandt partiets medlemmer er mellem 10 og 25 procent, der stemmer ja, men at landsmødets form forstærker flertallet. Samtidigt henviser han tl, at menningsmålinger viser, at op til 25 procent af SF-vælgerne stemmer ja.
Når alle på forhånd vidste, at partiet ville sige nej, har der ifølge Jørn Jespersen ikke været så megen grund til at diskutere ja eller nej på landsmødet.
"Det, der har været grund til at diskutere, det har været argumenterne. Og jeg synes, vi har fået nogle fremragende argumenter for både et ja og et nej," siger Jørn Jespersen.
SF vil føre kampagne under mottoet 'Nej til ØMU'en - for Europas skyld'. Men der er langt fra enighed mellem ja- og nej-sigere, når det kommer til en diskussion af, hvilke konsekvenser et nej vil få på den fortsatte danske europapolitik.
Et nej ved euro-afstemningen den 28. september vil ikke rokke ved, at de øvrige forbehold står ved magt, og at Danmark fortsat står uden for ØMU'en. Så langt er Jørn Jespersen og partiets formand Holger K. Nielsen enige. Men så skilles vandene: "På linje med nej'et i 1992 vil et nej til euro'en få effekter, der ligger ud over det rent formelle," siger Jørn Jespersen.

Retten til nej'et
Han frygter, at det bliver folk fra Junibevægelsen, Folkebevægelsen og fra Dansk Folkeparti, der løber med retten til at udlægge et nej.
"Jens Peter Bonde og Drude Dahlerup nærmer sig betænkeligt Pia Kjærsgaards argumentation, hvor man siger: Nu har vi sat hegnspælene i. Hertil og ikke længere. Nu behøver vi ikke længere tænke de europæiske tanker. Og så stopper enhver tanke om at påvirke Europa." Heri er SF-formand Holger K. Nielsen helt uenig:
"Nej'et skal ikke udlægges eller fortolkes: Hvis det bliver et nej, så bliver det et ja til den nuværende situation og ikke så meget andet."
Han frygter ikke, at et nej vil sende uheldige politiske signaler til udlandet, hvilket netop er en af Jørn Jespersens grunde til at sige ja til euroen.
"Jeg er bange for, at man i de andre europæiske lande vil opfatte et dansk nej på den måde, at først var der Østrig, og nu er der så Danmark, som holder sig udenfor og tror, at de kan klare sig selv og er sig selv nok," siger Jørn Jespersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her