Læsetid: 3 min.

Middelklassens virkelighed

15. maj 2000

Lars Bent Petersen kritiserer massemediernes virkelighedsfremstilling
i skæve, humoristiske værker

Udstilling
Lars Bent Petersen laver kunst med kritisk brod. Ikke sammenbidt, men med en sært underdrejet humor, der paradoksalt nok anvender overdrivelsen som et virkemiddel. Som nu f.eks. titlen på hans aktuelle udstillings hovedværk:
"Middelklassens yndlingsnyhedsoplæsers hjerne har endelig fundet en vej ud af det politisk korrekte dilemma, som han på den ene side af hensynet til mindretallet føler er rigtigt - men på den anden side, ligeledes politisk korrekt, men nu af hensynet til flertallet, den hvide nordiske mand og medlem af folkekirken, også kaldet seertallet, er blevet pålagt at servicere og tale efter munden, da denne udgør det økonomiske og politiske og dermed vigtigste grundlag for nyhedsudsendelsernes og hans egen fortsatte eksistens."
Ja, hverken mere eller mindre. Det kunne jo lyde som en parodi på politisk kunst, men er det ikke. Det er derimod politisk kunst. Hvis det specifikke politiske sigte med kritikken bliver en kende uklart og sætningskonstruktionen en anelse kryptisk, så skyldes det måske netop, at der er tale om kunst, ikke kun om politik. Sproget er et andet end det sprog, der er genstand for kritikken.
Værket, hvis titel jeg ikke vil gentage, er en installation, der fremstiller et stiliseret tv-studie i ubehandlede mdf-plader. En nyhedsoplæser med gipshovede sidder med et manuskript i sine dukkehænder. "Medieforbrugerens opfattelse af virkeligheden", står der.
Denne marionetdukke af en George Segal-klon lider af en besynderlig deformitet på hovedet, hvis venstre side har fremvokset en kålagtig svulst. Bag den hjernedefekte nyhedsoplæser ses den obligate tv-skærm, nyhedsstudiets narcissistiske 'vindue' til verden. På skærmen flakker reklame- og reportagebilleder i en lind strøm.

Tv-virkelighed
Tv-mediets virkelighed er altså dets egne billeder, den medieskabte virkelighed, der i et lukket kredsløb informerer sig selv om sig selv. Installationens præg af kulisse understreger denne pointe om tv-mediets iscenesatte virkelighed: Her er tale om et teater, hvis dramaer har ideologiske implikationer. Tv viser ikke virkeligheden, men derimod en bestemt virkelighedsopfattelse, synes budskabet at være.
Denne udlægning finder bekræftelse, når man ser på udstillingens øvrige værker. "Crushed by the wheels of the news industry" hedder et objekt, der består af et par numre af Ekstra Bladet, som ligger henover, og næsten helt dækker, en tyrkisk familie, far, mor og barn, fremstillet som små plastikfigurer.
Avisens forside, fra oktober 1999, fortæller at "danskere flygter fra boligkompleks - 95 procent udlændinge". Her er massemediernes vægtige rolle med hensyn til at repræsentere og dermed også præge virkeligheden bastant bogstaveliggjort, og kritikken har tydelig adresse til det pågældende formiddagsblads efterhånden årelange hetz mod 'de fremmede'.
I to andre værker på udstillingen ser vi derimod den syntetiske glansbilledevirkelighed, som mediernes skræmmekampagner fremmaner som en slags kontrasterende dansk gennemsnitsidyl. Også her har Lars Bent Petersen benyttet små plastikfigurer og modelmiljøer fra hobbyforretninger til at konstruere en miniatureudgave af dansk forstadsvirkelighed.

Forstadsidyl
Vi præsenteres for tredimensionale udsnit af parcelhuskvarteret. Det største af værkerne viser hvordan pertentlige markeringer af den private ejendomsret tager form af velplejede hække omkring nyslåede græsplæner. Et ægtepar sidder på en bænk i deres have og kigger beundrende på deres hus, mens deres barn står og kigger længselsfuldt ud på verden uden for hækken. En husmor med forklæde hænger vasketøj op på tørresnoren, mens et barn hænger i hendes skørter. Osv.
Det er en fantastisk mikroverden værket gestalter med sin syntetiske realisme. Det formelig myldrer frem med små historier fra den fredfyldte lilleputverdens afsondrede virkelighed. Forstadsudsnittet er placeret på et hurtigt sammenflikket træpodie, så man får et bekvemt ind- og overblik over modellen.
Mass Media kalder Lars Bent Petersen sin udstilling. Dens tema er imidlertid ikke så meget massemedierne, som massemediernes fremstilling og prægning af virkeligheden. Petersens ikke særligt originale, men ikke desto mindre vigtige budskab er at massemediernes virkelighedsgengivelse er akkurat lige så deform og sygelig, som den cancerøse gevækst på tv-speakerens hoved.
Det fine ved Petersens værker ligger for mig at se i deres fremstilling af denne problematik, ikke i deres påpegning af den. I simple, 'værdiløse' materialer formår han at skabe værker, der giver budskaberne en højst interessant form. De kunstneriske forbilleder som Hans Haacke og Marcel Broodthaers har aldrig fornægtet sig i Lars Bent Petersens kunst, men selv om afviklingen af borgerlige konstruktioner som f.eks. kunstnerisk originalitet står på dagsordenen, så besidder Petersen heldigvis en god portion af den selv. Han realiserer sine samfundskritiske pointer med en skæv humor og en udpræget original sans for materialernes muligheder, og netop disse kvaliteter gør mødet med Petersens værker opløftende og givtigt.

*Lars Bent Petersen. Mass Media. Galleri Tommy Lund. Njalsgade 21, bygn. 15. Tirs.-fre. 12-17. Lør. 12-15. Til den 29. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her