Læsetid: 3 min.

Minister overså EU-virkelighed

13. maj 2000

Trods massive protester kommer Danmark ikke uden om et lovforslag om patent på gener

Det bliver vanskeligt for erhvervsministeren at gennemføre en ændring af det omstridte lovforslag om patenter på gener.
Det siger en ekspert i EU-ret, advokat Peter Gørtler til Information.
"Generelt er det sådan, at hvis man i 11. time får øje på mangler i et direktiv, hjælper det ikke meget, for vi har selv deltaget i forhandlingsprocessen," siger han.
Erhvervsminister Pia Gjellerup stillede sig ellers i går parat til at ændre det omstridte lovforslag, som er en implementering i dansk lov af et EU-direktiv, som Danmark i sin tid tilsluttede sig.
Det skete efter massive protester mod forslaget, - senest fra Etisk Råd, som torsdag aften kritiserede forslaget i skarpe vendinger. Etisk Råd mener, at de etiske problemer ved at give de genteknologiske virksomheder lov til at tage patent på dele af menneskekroppen samt syntetiske kopier er uafklarede og derfor bør undersøges nøjere.
Desuden bør det, ifølge Rådet, klart fremgå af selve loven, at patent på et gen ikke samtidig giver patenthaveren rettigheder i forbindelse med gendiagnostik og behandling.

Kan koste dyrt
Et flertal af medlemmer i Etisk Råd mener endvidere, at der på EU-niveau skal være mulighed for at afvise patent på menneskedele, hvis det støder på etiske grunde. Denne mulighed står i dag åben, sådan som Patentdirektoratet fortolker dansk patentret, men ikke efter det nye EU-direktiv, som det foreligger nu.
Det har fået Erhvervsministeren, som ellers tidligere har meddelt, at hun er tryg ved lovteksten som den er i dag, til at reagere.
"Jeg har meget sympati for de synspunkter, som Etisk Råd har fremsat," sagde ministeren, som dog ikke selv havde haft tid til at nærlæse udtalelsen fra Etisk Råd.
"Men jeg har forståelse for Rådets synspunkter, sådan som jeg har fået dem refereret, og dem vil jeg tage højde for i et ændringsforslag, som jeg nu agter at fremsætte," siger hun i en pressemeddelelse.
Men hvis Pia Gjellerup på baggrund af udtalelsen fra Etisk Råd vælger ikke at implementere EU-direktivet, kan det koste Danmark dyrt.
I tilfælde, hvor et ubetinget og klart EU-direktiv ikke bliver implementeret i det enkelte land, kan Kommissionen nemlig anlægge sag mod Danmark.
Samtidig giver det mulighed for, at virksomheder kan rejse erstatningskrav over for staten. I det konkrete tilfælde vil det være patentdirektoratet og i sidste ende erhvervsministeren.
"Derfor kan en lovændring koste dyrt. Samtidig vil den også betyde et stort dansk prestigetab," siger Gørtler.
Heller ikke formanden forDen Almindelige Danske Lægeforening, Hanne Mollerup, ser nogen mulighed for en ændring.
"Jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at lave de nødvendige ændringer inden sommerferien," siger hun til Information.
Pia Gjellerups forslag var allerede på vej til at blive vedtaget i Folketinget, da SF og Kristeligt Folkeparti i sidste øjeblik fik det sendt til høring hos Etisk Råd.
"Alle betragtede bare forslaget som en ekspeditionssag - herunder også mig selv - da vi pludselig indså konsekvenserne af det. Det er grotesk, at menneskelige gener kan gøres til genstand for forretninger," siger SF's erhvervspolitiske ordfører Ole Sohn.
Han mener, at Danmark bør støtte Holland, der i EU har protesteret mod direktivet.
Også Venstre mener, at der er mange uklarheder i forslaget. Men partiets ordfører, Jens Hald Madsen, håber dog, at et fælles samråd i Folketingets sundhedsudvalg i næste uge med Pia Gjellerup og sundhedsminister Sonja Mikkelsen kan rydde uklarhederne af vejen.
"Skal der laves nogle præciseringer af nogle af de uklarheder, som Etisk Råd påpeger, så gør vi naturligvis det," siger han.
Etisk Råd har gentagne gange fremhævet, at konsekvenserne af direktivet ikke umiddelbart er overskuelige. Direktivet skal nu sættes i kraft via en dansk lov senest den 30. juli 2000. Hvis en sådan dansk lov ikke er vedtaget, vil direktivet få umiddelbar retskraft i Danmark.

Leder her på siden

Fakta - Bio-direktiverne
EU-Kommisionen fremsatte første gang et direktiv om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser i 1988. De følgende syv år var direktivetforslaget genstand for omfattende diskussioner.
I 1995 blev direktivforslaget afvist af Parlamentet. Kommisionen fremsatte samme år et revideret forslag. Det fik Parlamentets tilslutning i maj 1998. Holland stemte som eneste land imod.
Siden forslaget først blev fremsat, har der flere gange været debat og høringsrunder i Danmark. Allerede i 1991 udtalte Folketinget sig mod patentering af
menneskelige dele. ida

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her