Læsetid: 2 min.

Museet på museum

24. maj 2000

Tidsånden har smidt nøglen væk, nøglen til museet med orden, hierarki og alviden - brug sommeren til at lede efter den

Rad og række
Foråret går på hæld, og den tid nærmer sig, hvor et af homo sapiens' mere forbløffende særtræk kan iagttages: Trangen til i buldrende hede - efter at være rejst hjemmefra til en fjern storby - at gå på museum.
Der er nok at komme efter, for overalt skyder nye museer og museale tilbygninger i vejret, gødet af asken fra monumenttrængende politikeres højt løftede cigarer.
Og flot er det jo blevet at gå på museum, for her udstilles marketingsfolkenes ambitioner i smagsprøver med pling-effekt, skæggede damer og utrolige sammmenblandinger. Allerhelst vil politikerne og markedsførerne slet ikke udstille noget, altså bortset fra bygningen.
Statens Museum for Kunst og Arken har herhjemme arbejdet hårdt på at komme op i denne kategori. Men hvorfor klynke: Det er da strålende, at interessen for arkitektur på denne måde kan stimuleres.

I BUNDEN af museumshierarkiet finder vi de bedagede museer, der holder fast i - hierarkier. Ja, i systematik, lærdom og en kant af kedsomheden for det showpædagogisk hærgede menneske. Her er dagens orden objekter på rad og række, i montrer, glas og rammer, sal efter sal, pendantisk, minutiøst og samlermanisk arrangeret efter en hemmelig kode, et lukket univers som ikke kan gennemskues af lægmænd.
Grundet manglende bevillinger fra de profileringssyge myndigheder vil en del af disse museer ikke have ressourcer til at genopsætte forklarende skilte, som er faldet ned, falmet til ulæselighed eller skruet af - ofre for en samler - hvorfor koden er gået endelig tabt, og der er ikke andet for ad vanvittigt knirkende trægulve at bevæge sig gennem de gådefulde raritetskabinetter med største ærefrygt.
I andre tilfælde vil man kunne støde på mindre forklaringer blandet med sære talkoder og meddelelser om at denne eller hin genstand er fjernet for nærmere videnskabelig granskning. Af en eller anden grund ses sådanne sporadiske koder ofte i våbensamlinger som Tøjhusmuseet i København eller Musée de l'Armée i Paris.

Her er der for den ivrige student håb om ad åre at finde nøglen, der giver adgang til den højeste videns lønkammer. Thi samlingerne viser jo alt, simpelt hen det hele, som er værd at vide om det givne felt. Samlingen giver den, der har set lyset, en encyklopædisk sikkerhedssele på sjælen og baner dermed vejen for alvidenheden.
Skulle man imidlertid ikke nå så langt, bør kendere - heriblandt en del børn og barnlige voksne - dog ikke gå glip af den blotte æstetiske nydelse ved de fernis-og formaldehydduftende skatkamre. Inden moderniseringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her