Læsetid: 2 min.

Musik til dagens mareridt

13. maj 2000

Ib Nørholms Symfoni nr. 3 er et tidstypisk debatindlæg fra 70'erne, som også bør tiltrække nutidens lyttere

Koncert
Ib Nørholms 3. Symfoni - Day's Nightmare - var på Tors-dagskoncertens program. Mareridt er noget, man normalt oplever om natten, men i dette tilfælde er der tale om det daglige mareridt, hvor udtrykket altså skal forstås i overført betydning. Den dybere mening fremgår af komponistens programnote, hvor der blandt andet står:
"Det handler ikke om mareridtets konturløse, jagende panikagtige drømmeverden. Dagens mareridt er den hektiske aktivitet, stresset, komplikationernes konflikt. Det er også de store gestussers meningsløshed, hulheden i foretagsomhedsfanfarerne."
Komponistens program har ideologiske undertoner. Værket er fra 1973 og er skrevet i den tids virkelighed, måske endog med tanke på de store fortællingers og politiske formationers krise og sammenbrud.

Fremad (march)!
Men hvis den tid var præget af hektisk geskæftighed, så er det intet at regne for det, der sker lige nu. Det virkelige skred på alle planer er i gang med at lave om på alt og alle i disse år. Sven Erik Werner kaldte det i en artikeloverskrift Grasserende millennium-eufori.
Når Nørholms værk tager fat i den postmoderne farvelade, sker det med betydelig historiebevidsthed. Hans musik er alt andet end historieløs. Den spiller på traditionen og sætter denne traditions frembringelser i nyt lys.
Det nye, der er ved at ske hos helt unge, der opererer i nutidens anarki, er, at historien ikke har interesse. Fortiden har ingen gyldighed. Der eksisterer kun nutid og fremtid. Det fører til ekstreme udtryk, og det fører til verbale ytringer med paroler, som i det forrige århundrede førte til skæbnesvangre alliancer. Det er skræmmende, og det er farligt, for det er med til at opløse samtlige værdibegreber, herunder respekten for det andet menneske.
Set i det lys er Nørholms værk og kommentar en forudgribelse af det, der må komme.
Programbemærkningen fra komponistens side sætter sig på oplevelsen, og man tænker musikken ind i en større sammenhæng. Men forskellen fra den tid til nu er, at Nørholms generation har den lange hukommelse. Nogle (ikke alle) af de helt unge - og ikke kun komponister - har ingen historiebevidsthed. De er bærere af narcisistiske træk og har kun et projekt: Deres egen personlige fremdrift og selvrealisering.

Det russiske udtræk
Gerd Albrecht forløste musikken sammen med Radiosymfonikerne, herunder den fra Vertavo-kvartetten så kendte norske violinist Elise Båtnes på koncertmesterpladsen. Herfra spillede hun både tutti og soli, og resten af tropperne fulgte med.
Albrecht kender, som Nørholm, historien, Europas historie, Tysklands historie, og han kan formidle tidernes musikalske udtryk med vægt, fordi han ikke ønsker at glemme, han slår en bue mellem musikhistorierne og skaber mulige tværforbindelser. Det gjaldt denne aften Nørholm, Brahms' 1. Symfoni og Tjajkovskijs Violinkoncert.
Solisten Vadim Repin havde hele det russiske udtræk med i sin gestisk svulmende fortolkning af violinkoncerten. Desværre lød hans violin snerrende diskant og slet ikke varm og blød, som gør sig så godt i denne koncert.

*Torsdagskoncert i DR's Kon-certsal. Dir. Gerd Albrecht. Værker af Nørholm, Tjajkovskij og Brahms.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her