Læsetid: 4 min.

Nålen i øjet

15. maj 2000

Mange ældre mennesker har problemer med synet, men heldigvis kan mange hjælpes med enkle kirurgiske indgreb, som har historiske aner

Museum
Synssansen er uden tvivl den sans, vi bruger mest, og tanken om at miste synet har til alle tider virket skræmmende. Næsten ligeså skræmmende er de operationer, som igennem tiderne er blevet foretaget for at genvinde synet. På Københavns Universitets museum for medicinsk historie i Bredgade findes en lille interessant samling af remedier og instrumenter til øjenoperationer.
Samlingen fortæller historien om, hvordan man gennem tiderne selv med primitive midler har kunnet foretage øjenoperationer for at forbedre eller ligefrem redde synet.
I dag er øjenoperationer nogle af de mest hyppige operationer i Danmark. Omkring 10 procent af alle operationer i dag bliver foretaget for at komme grå eller grøn stær til livs, og ventelisterne på øjenoperationer er ofte lange.

Oldtidens metode
En af de sygdomme som især er skyld i synsnedsættelse er grå stær. Denne sygdom skyldes, at linsen i øjet bliver uklar og så at sige spærrer for lysets passage gennem pupillen. Grå stær medfører et forringet syn, og i den mest fremskredne form kan patienten blive blind. Ved svær grå stær synes pupillen grå på grund af den uklare linse.
Operationer mod grå stær har nærmest altid været kendt - om end operationen i lang tid blev foretaget med lidt barskere metoder end i dag. Nogle af operationerne var kortvarige indgreb, hvor en nål blev stukket ind i det blinde øje, og med denne nål søgte man at presse øjets uklare linse væk fra pupillen, således at linsen endte i bunden af øjet.
Denne metode blev kaldt stærstikkeri og blev flittigt benyttet i oldtiden omkring middelhavslandene, og senere i middelalderens Europa og den blev brugt helt op til 1900-tallet.
Stærstikkerens telt var for det meste placeret ved siden af tandudtrækkerens på middelalderens markedspladser. Stærstikkeren var en slags omrejsende kirurg. Når en stærstikker kom til byen, strømmede de blinde til i håb om at genvinde synet. Udenfor stærstikkerens telt stod en lang række af blinde og ventede på at blive undersøgt. Indeni teltet undersøgte stærstikkeren nøje patientens øjne. Kun hvis pupillen var gråhvid tilbød stærstikkeren at stikke stæren.
Når pupillen var gråhvid, vidste stærstikkeren, at den grå stær er så langt fremskreden, at patienten var nærmest blind - dermed var der ikke noget at tabe, hvis operationen mislykkedes.

At stikke stæren
Operationen foregik på den måde, at stærstikkerens hjælper holdt fast i patientens hoved med et jerngreb. Stærstikkeren selv løftede med den ene hånd patientens øjenlåg, mens han med den anden hånd, eventuelt med en albuestøtte til hjælp, hurtigt førte en stærstikkernål igennem den hvide del af øjet ved den klare del i det ydre hjørne. Dermed blev linsen foran pupillen presset ned i bunden af øjenæblet. Resultatet var, at patientens pupil blev sort, og patienten genvandt sit syn.
Umiddelbart gav denne operation altså et godt resultat - men glæden var ofte kun kortvarig, da komplikationer i hobetal kom til i løbet af få dage. Disse komplikationer skyldes at stærstikkernålen tit var indfedtet i hudfedt, gåsefedt, ørevoks eller spyt og disse glidemidler gav rig grobund for betændelse, som kunne resultere i at patienten mistede synet igen.
Stærstikkermetoden var den bedste og mest sikre metode til behandling af grå stær, indtil antiseptikken vandt frem, og Carl Koller i 1884 opdagede lokalbedøvelse i form af kokain. Dette medførte nye forhold under operationen. Nu lå patienten stille, og faren for infektion var betydeligt nedsat; pludselig kunne man lave helt andre slags øjenoperationer, men ikke desto mindre blev stærstikkermetoden anvendt i Danmark så sent som i 1930'erne hos urolige sindssyge.

Linsen fjernes med laser
I dag ved vi, hvorfor stærstikkeri nogle gange virkede. Ved grå stær bliver linsen uklar, fordi den ikke får nok næring.
En linse har ingen blodkar og næringen kommer i stedet fra den såkaldte kammervæske i øjet. Næringen fra kammervæsken er kun lige stor nok til, at linsen kan overleve. Blandt andet bliver ernæringen dårligere med alderen, og linsen kan derfor blive uklar. Dette kaldes aldersbetinget grå stær.
Selve linsen ligger i en kapsel, og holdes fast på sin plads i øjet. Denne kapsel bliver normalt ikke uklar, og dette udnyttede stærstikkeren ved operationen mod grå stær.
I dag laver øjenlægerne et lille hul i øjet, ofte via ultralyd, hvorigennem linsen fjernes. Linsekapslen, som linsen lå i, bliver siddende, og der isættes en kunstig linse af plastik. Efter operationen er patientens syn tydeligt forbedret, og patienten har typisk brug for nye briller med en mindre brillestyrke.
Operationen bliver i øvrigt næsten altid foretaget under lokalbedøvelse i modsætning til stærstikkeren. Desuden er det naturligvis sjældent, at der følger sekundære infektioner.
Men hvordan fandt stærstikkeren ud af, at et lille hul i øjet kunne kurere blindhed? Svaret kan skimtes i museets øjenremedier fra svundne tider, og resten må man gætte sig til.

*København Universitets Medicinsk-Historisk Museum, Bredgade 62, 1260 København K.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu