Læsetid: 5 min.

Når ens hjerte græder

23. maj 2000

Der tales meget om børns rettigheder. Men i konfliktfyldte skilsmissesager er det alt for ofte forældrenes behov, der varetages

Fanget i konflikt
En otte-årig pige har tegnet en tegning i konsultationen hos børnesagkyndig, Karl Johan Rump.
Hendes forældre er skilt og fører en hårdnakket kamp om retten til barnet.
"Elefanten - dvs. barnet - står med det dybe sår og drømmer sig tilbage. For nogle år tilbage havde forældrene et udmærket ægteskab, og barnet har erfaring for, at forældresamværet kan være godt. Nu er det bare hæsligt," fortæller Karl Johan Rump, der er børnepsykiater på Gentofte Sygehus og arbejder som børnesagkyndig i Københavns Statsamt.
Tegningen udtrykker, hvad barnet oplever. Selv om det i virkeligheden er en krig, der foregår mellem forældrene, oplever barnet det som en alliance mellem forældrene mod barnet.
"Moderen rækker faderen en flaske og siger, 'Du må selv tage en kop'. Det er et udtryk for, at det eneste forældrene er sammen om, er at bekæmpe hinanden. Barnet er fuld-stændig forsvundet. Tegningen er en god illustration af den måde, vi børnesagkyndige oplever børnenes konflikter på. De er føler sig dybt ensomme og svigtet af både mor og far. Alle børn, der er fanget i en konflikt mellem forældrene, vil kunne genkende noget i den tegning," siger Karl Johan Rump.
Han har samme med tre andre børnesagkyndige, der arbejder som rådgivere i statsamtet, skrevet bogen: Se - Det er mig i stormvejr. Den er et forsøg på at give børnene en stemme i det stigende antal skilsmissesager, hvor forældrene kæmper om retten til at være sammen med deres børn.
Alt for ofte kommer de konfliktfyldte skilsmisser til at handle om forældrenes perspektiv. Også selvom det i debatten og lovgivningen handler om 'barnets ret til begge forældre'.
"Forældrene kan have svært ved at skelne deres egne behov fra barnets. Behovene bliver identiske. I de fleste tilfælde i den bedste mening," siger en anden af bogens forfatterne, psykolog Ingrid Gehl, der ligeledes arbejder som børnesagkyndig i Københavns Statsamt.
"Den pris, børnene i de konfliktfyldte skilsmisser betaler, er ensomhed. De kan ikke snakke om den vanskelige situation med hverken far eller mor. For så vælger de side, og de ønsker for alt i verden ikke at skabe grobund for nye konflikter. De har det som om, at deres 'hjerte græder', som et af børnene siger i bogen. Men de voksne er for optagede af deres egen situation til, at børnene kan stille krav om at blive forstået," siger Ingrid Gehl.

Det neutrale rum
Det er ofte kompliceret for den børnesagkyndige at finde ud af, om dét barnet giver udtryk for, er dets egne behov eller forældrenes.
Et barn har f.eks. hørt sin mor sige, at hun ikke orker at leve mere, hvis barnet skal se sin far. "Når barnet bagefter giver udtryk for, at det vil se faderen mindst muligt, er det så fordi, barnet selv ønsker det?," spørger forfatterne i bogen.
Ingrid Gehl forklarer, at børn kan have svært ved at sætte ord på de følelser, der kommer til udtryk i en tegning, som den med elefanten.
Den børnesagkyndige rådgiver forsøger derfor at skabe et neutralt rum sammen med barnet, hvor man aftaler hvilke af de ting, der bliver talt om, som kan gå videre til forældrene. Barnet får på den måde mulighed for at tegne sit eget følelsesmæssige landskab.
Og i mange tilfælde er forældrene meget lyttende over for, hvad deres børn fortæller den børnesagkyndige. De opdager, at deres børn giver udtryk for meget stærke følelser, som de ikke var klar over, barnet havde, påpeger Ingrid Gehl.
I langt de fleste tilfælde er det "psykologisk set" bedst for barnet at kende begge forældre og have kontakt med dem, mener forfatterne. Ellers kan barnet få urealistiske forestillinger om den anden forælder eller føle sig afvist.
Der findes dog tilfælde, hvor konflikten kan være så svær at håndtere for barnet, at det er bedre at samværet opgives. Eller tilfælde, hvor samværsforældrene ikke evner at drage omsorg for barnet f.eks. pga. af misbrug eller psykisk sygdom.
"Af og til er den forælder, der har forældremyndigheden - som oftest moderen - den væsentligste konflikt-skaber. Derfor kan det virke uretfærdigt at afbryde samvær, fordi barnet ikke kan tåle konflikten. Det er dilemma, som er meget svært at løse," siger Karl Johan Rump.
I disse sager er det en mulighed at få faderen til at resignere og opgive kampen, forklarer Rump.
"Hvis man aftaler, at det bliver noteret og sagt til barnet, så det engang kan se, at det ikke var fordi, faderen ikke var interesseret, han opgav samværet. Men fordi det var for svært for barnet, kan det give faderen ro i stedet for at fortsætte kampen," siger han.
I de seneste måneder har der været en del debat om, hvorvidt barnet svigtes, fordi fædrene har fået flere rettigheder, og samværssagerne udvikler sig til kampe mellem forældre.Nye tal fra statsamterne viser således, at der i 1999 blev tilkendt langt mere overvåget samvær, hvor samværsforælderen ikke må være alene med barnet, end for fire år siden.
Karl Johan Rump mener, at der mangler retningslinjer for, hvor længe og hvor ofte et overvåget samvær skal finde sted: "Selv om samværet er kompliceret, kan barnet have brug for at se samværsforælderen en gang i mellem. Det behøver ikke være så tit. Derfor opererer vi med noget, der hedder kendekontakt," siger han.
Karl Johan Rump vil derimod ikke vurdere, om der bliver tilkendt for meget overvåget samvær på bekostning af barnets tarv.
"Det overvågede samvær er noget forholdsvist nyt, og vi ved meget lidt om konsekvenserne. Jeg mener, det bør undersøges, hvad der kommer ud af det. Hvad giver det barnet? Og er det egentlig tilfredsstillende for forældrene," siger han.

FAKTA
Statsamtet har fået travlt
*Siden 1996 er antallet af afgørelser om samvær steget med 30 procent. Antallet af afgørelser om overvåget samvær, er steget fra 138 sager i 1996 til 928 i 1999.
Statsamtet er den myndighed, der varetager og træffer afgørelser i sager, hvor forældre er uenige om samvær. Man kan klage over statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet.
Statsamtet skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. En børnesagkyndig undersøgelse tages i brug, hvis sagsbehandleren har brug for fyldigere belysning af barnets situation.

Kilde: Se- Det er mig i stormvejr og Statsamternes Virksomhedsregnskab 1999

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her