Læsetid: 4 min.

Net-ånden fra 68

10. maj 2000

I 68 hed det tune in, turn up, drop out - i dag hedder det to enter or not to enter, men drømmen om frihed er den samme, siger IT-provoen Ole Grünbaum

IT-rødder
Hvor gik 68-oprøret hen, da det gik ud? Det gik hen og fandt en sponsor og kom tilbage med bunker af kapital i ryggen. I dag hedder det IT-oprøret, og selv om mange både fra det ene og det andet oprør nok vil frabede sig slægtskabet, så kan der ikke rokkes ved at Internettet - med dets flade strukturer og enorme potentiale for billig distribution af viden - har rødder i sentressernes progressive universitetsmiljøer, hvor et af de gangbare slogans lød Information wants to be free.
"Da jeg i begyndelsen af 80'erne fattede interesse for computere, gik jeg fra at være den typiske tresserflipper, der ikke gik med ur, til at beskæftige mig med det dér meget hjernebetonede apparat," siger Ole Grünbaum, en af 68-generationens markante provoer, der de sidste 20 år har været med fremme på IT-beatet, som forfatter og IT-skribent for først Politiken, siden Jyllands-Posten og i dag Aktuelt. Hos Grünbaum er der ubrudt kontinuitet mellem den unge og den ældre oprører - det er blot midlerne, der har ændret sig.
"Jeg så tidligt i firserne, hvordan computerne havde et potentiale som menneskets makker til intellektuelt arbejde," siger Grünbaum, der sidste år udgav sit stærkt politisk ladede bud på internettets betydning, bogen Den Digitale Darwinisme, "nettet så jeg først senere, men jeg så multimedie, og med det et revolutionerende potentiale, også for mig selv - for det var en virkelig kraftig forandring at gå fra at være en lissom-intellektuel til at skulle sige enter eller ikke-enter. Jeg så, at computermediet kunne nedbryde strukturer og frisætte et enormt poentiale."
"Med IT kan kunstnere beherske en meget større del af processen selv, fordi det bliver meget billigere at producere, og man får mulighed for at distribuere globalt. Den meget større magt til kunstnerne er en meget hippieagtig ting," siger Ole Grünbaum.

Ny bevidsthed
Den første e-mail-lignende besked blev sendt i 1969 fra en computer på University of California Los Angeles (UCLA). Det første primitive internet blev udviklet på amerikanske universiteter af det delvis Pentagon-finansierede ARPANET på Unix-systemer, der i modsætning til IBM's mainframe-systemer indbød til netværksdannelse og decentrale strukturer, hvad der passede godt i datidens antiautoritære universitetsmiljøer. Organisationen omkring det første internet var uden ledelse, netværkene var selvorganiseren-de og anarkistiske af natur.
Brugerdatabasen The Well i San Francisco blev et kraftcenter for ideerne om nettet som bærer af en ny kultur og ny politisk og social bevidsthed, og hippie-ikoner som LSD-filosoffen Timothy Leary og Grateful Dead-sangskriveren John Perry Barlow gik i spidsen for den elektroniske frihedskamp. Leary kaldte computere for "elektronisk LSD" og John Perry Barlow var medstifter af den magtfulde cyber-borgerretsorganisation Electronic Frontier Foundation (EFF).
- Men det lader trods alt til, at nutidens IT-rebeller går mere op i penge end i blomster og fri kærlighed?
"Parallellen mellem de to oprør ligger i forbindelsen mellem fri information og nedbrydning af de industrielle strukturer. Man skal ikke hænge sig i, at nutidens IT-pionerer fremstår som liberalister, jeg bliver også beskyldt for at være ultraliberalistisk, men de etiketer kan ikke bruges til noget. Jeg var ikke imponeret af den kommunistiske del af ungdomsoprøret, det var jo ikke et oprør, men nogle folk, der selv ville til magten, og da de kom det, blev tingene endnu værre end før. Når det gælder den radikale del af oprøret, så går der en lige linje fra the diggers i San Francisco, med det bevidsthedsmæssige og kollektive opbrud, frem til dele af computermiljøet i dag."
"De unge, der i dag stifter egne firmaer og skaber miljøerne omkring webproduktion, er tættere på ungdomsoprøret end noget vi har set i mange år. Det foregår i en slags kommunisme, hvor de ejer firmaerne sammen og får samme lave løn og har en flad organisation."
"De senere år er der kommet store penge i det, alle har dollartegn i øjnene, men penge er også en maskine, et redskab til at nedbryde en industriel struktur. I Danmark lever vi i et samfund, hvor det meste er offentligt ejet, så derfor må et oprør eller en forandring udspille sig indenfor et offentligt regi. Det er derfor udviklingen går så langsomt herhjemme," siger Ole Grünbaum, der tror på det 21. århundrede som epoken, hvor individet omsider vil realisere sig selv i frihed for kollektivets tvang.
"Sig hvad samfundet kan gøre for dig og ikke omvendt. Det er bølgen, vi er inde i, og det passer godt med IT-udviklingen. Der var en åbning for frihedstrangen i 68, og nu har teknologien skabt en ny åbning," siger Grünbaum.
- Kan du pege på et IT-idol, der kunne have samme betydning for nutidens IT-unge som Che Guevara havde for din generation?
"Linus Torvalds," svarer Grünbaum uden tøven, "han sidder i Silicon Valley i dag men udviklede og gav styresystemet Linux gratis til hele verden."

Links - Hippierødder på Internettet
*John Perry Barlow: www.eff.org/~barlow/barlow.html
*Howard Rheingold: www.rheingold.com/howard
*Timothy Leary:
www.leary.com/mainline.html
*Stewart Brand: www.well.com/user/sbb/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her