Kommissær Nielson garanterer forbedringer i bistanden, men det går langsomt
Nogle af tilhørerne mente, at han besad ligeså meget udstråling og charme som en agurk.
Alligevel lykkedes det EU's udviklingskommissær, danskeren Poul Nielson, at gøre rede for fremtidens strategi med hensyn til udviklingsbistand ved et møde arrangeret af u-landsorganisationen Ibis i går på Aarhus Universitet.
Kommissæren glædede sig over, at der i verden i dag er udbredt konsensus om, hvad god bistand er. Koordinationen er ganske enkelt blevet bedre.
Til gengæld langede han ud efter dele af den europæiske befolkning og nogle af de private hjælpeorganisationer, for hvilke det ville være sundt at erkende, at der er noget, der hedder interesser og ikke kun holdninger.
"EU har visse geo-politiske interesser i blandt andet Middelhavsområdet, Balkan og i nogle af de gamle Sovjet-stater. Disse områder passer ikke ind i en puritansk defineret og snæver u-landsbistand. Det lader sig ikke gøre," fastslog Nielson.
Seks kerneområder
EU står i dag for 10 pct. af den globale udviklingsbistand. Og lægger man dertil medlemslandenes selvstændige donationer, når man et tal på 55 pct.
Den fremtidige udviklingsbistand er formuleret i seks kerneområder.
Et gennemgående tema er beskyttelsen af miljøet, ligesom der hele tiden skal være stor fokusering på og bevidsthed om virkningen for de fattige i alt, hvad der gøres.
De første to områder handler om handel, regional integration og miljø og er først og fremmest møntet på lande omfattet af Lomé-konventionen - som bliver til Suva-konventionen, når den nye aftale underskrives i Fiji's hovedstad i begyndelsen af næste måned.
Der vil blive en dybere differentiering i fordelingen af midlerne i henhold til den større fokus på de fattige. Det betyder, at der for eksempel ryger penge fra Jamaica til Tanzania.
Det tredje område drejer sig om sundhed og uddannelse. Øremærket makro-økonomisk støtte skal styrke de sociale sektorer.
De sidste områder gælder transport, fødevarebistand - hvor EU dominerer - samt god regeringsførelse og opbygning af retssystemer. Her vil EU ikke alene reformere men også opbygge retsvæsen og domstole.
Den danske kommissær kæmper dog med en tung administration. Det lægger han på ingen måde skjul på.
"Systemet er langsomt. Der mangler i den grad ansvarliggørelse og folk, der kan træffe beslutninger.
