Glimrende bog om Harvy Jensen - storstikkeren, der blev dobbeltagent
Portræt
Det er en kendt sag fra besættelsestidshistorien at landssvigere af den ene eller anden art, bl.a. stikkere og Hipo-folk, der var så uheldige at komme først for retten, også ofte fik de strengeste straffe, og at - omvendt - de folk, som retssystemet først sent i opgøret nåede frem til, slap omend ikke fri så dog med livet i behold og - retrospektivt set - med udsigt til at komme flot af fængselsvæsenet efter forholdsvis få år i skyggen.
Livsvarigt fængsel skulle sjældent tages for 16 års pålydende.
Med andre ord var en rimelig juridisk konsekvens i forbindelse med retsopgøret ikke sjældent svær at få øje på. Nogen ramte denne inkonsekvens meget hårdt. Andre nød godt af den.
En særlig ondartet type blandt tyskerhåndlangerne, storstikkeren, Gestapo-medarbejderen Harvy Jensen fik en bemærkelsesværdig skæbne.
Selv torturbøddel
Harvy Jensen, hvis nidkære angivervirksomhed kostede et stort antal mennesker livet, forstod til gengæld i tide at sadle om og tilbyde en i øvrigt truet og derfor redebon modstandsbevægelse sine tjenester som dobbeltagent. Herved slap Jensen for den dødsdom, der under andre omstændigheder havde været ham sikker.
Harvy Jensen, der gik under dæknavnet 'Eriksen', deltog selv i alle indledende faser af en sag, var vidnefast til stede under Gestapos tortur af fangerne og har lige så sikkert med egen hånd tortureret sine ofre.
Harvey Jensen var en dygtig stikker, hvis stjerne en overgang stod højt hos tyskerne. Ingen anden dansk overløber opnåede en lignende status.
Et par hundrede modstandsfolk fik han opsporet og uskadeliggjort. Adskillige havnede i tysk koncentrationslejr - 18 blev henrettet, blandt andre sabotører fra den kendte Langå-aktion i '43 og senere medlemmerne af Hvidsten-gruppen.
Den tidligere sabotør, fhv. overlæge Jørgen Røjel har efter aktindsigt samlet materiale om Harvy Jensen, der stædigt fastholdt, at han hele tiden arbejdede med modstandsbevægelsens ve og vel for øje, og på den baggrund skrevet om fænomenet.
Røjel var selv aktiv i Langå-sabotagen og kom af den grund i indirekte kontakt med stikkeren. Men Røjel opdagede imidlertid først denne sammenhæng mange år senere og begyndte derfor så meget desto mere at interessere sig for Jensen.
Livsforsikringen
Denne interesse eller fascination af en utvivlsomt højt begavet, men påfaldende skidt karakter har manifesteret sig i en højst læseværdig bog om stikkeren og dobbeltagenten.
I en afdæmpet tone og uden store armbevægelser fortæller Røjel historien og lægger dermed endnu en brik i besættelsestidens brogede puslespil.
I ordets bogstaveligste forstand er det en god historie. Som ydermere bibringer læseren fuld forståelse for Røjels hovedrysten over at Harvy Jensen allerede i 1950 slap ud af fængslet ved benådning, mens så mange andre med et kortere synderegister blev dødsdømt og skudt.
Få eller ingen andre tyskerhåndlangere gjorde i virkeligheden så megen skade som Jensen og afstedkom så megen ulykke, smerte og sorg.
Men han reddede altså som sin egen livsforsikring ca. 30 modstandsfolk ved - da han pragmatisk havde skiftet side - at advare mod forestående arrestationer.
Dette er for Jørgen Røjel ikke en tilfredsstillende begrundelse for hverken den forholdsvis milde straf på 18 eller Jensens tidlige løsladelse.
Røjel får med sin bog fæstnet ende på denne sag, således at den i hvertfald nu er blotlagt og det omvendte justitsmord belyst.
Det er godt gjort af Jørgen Røjel, der som antydet holder fin distance - næsten - hele vejen igennem til et stof, der i sagens natur ligger forfatteren på sinde.
Harmen koger op et par steder, og Røjel træder i temperamentsfuld karakter, hvad man jo ikke kan eller bør bebrejde den gamle modstandsmand.
*Jørgen Røjel: Dobbeltagenten. En stikkers historie. 160 s. 188 kr. Samlerens Forlag
