Analyse
Læsetid: 5 min.

Oprør ryster Filippinerne

4. maj 2000

Muslimske oprørere er igen i offensiven i det sydlige Filippinerne, og landet er rystet af gidseldramaer og de værste kampe siden fredsaftalen i 1996

En af verdens glemte konflikter har i de seneste dage trukket store overskrifter i de internationale medier. Opmærksomheden har især været koncentreret om gidseldramaet på den filippinske ø Jolo, hvor 21 turister fra bl.a. Tyskland og Frankrig siden påsken har været holdt fanget, men i de seneste dage er det i stigende grad også blevet tydeligt, at muslimske oprørere er ved at genoptage kampen i det sydlige Filippinerne.
I går oplevede landet nogle af de værste kampe, siden regeringen og en muslimsk oprørsgruppe i 1996 indgik en fredsaftale. Mindst fire, måske op til 15, blev i går dræbt ved eksplosioner i byen General Santos på Filippinernes næststørste ø Mindanao. Ingen tog ansvar for angrebet, men tidligere på dagen gennemførte oprørere fra Moros Islamiske Befrielsesfront (MILF) et granatangreb mod en lufthavn på Mindanao, og gruppen fik samtidig kontrol over et stykke hovedvej nær lufthavnen og tog 100 filippinere som gidsler.
I går var der således hele tre gidseldramaer at holde rede på:
*På øen Jolo, beliggende ca. 1.000 km syd for hovedstaden Manila mellem Borneo og Mindanao, hvor oprørsgruppen Abu Sayyaf holder 21 gidsler: ti malayer, tre tyskere, to franskmænd, to sydafrikanere, to finner og en libaneser samt en filippiner. Abu Sayyaf tog i påsken de 21 til fange på den malaysiske ferie-ø Sipadan og førte dem siden til Jolo. Den filippinske hær har omringet det sted, hvor gidslerne tilbageholdes, og natten til i går kom det til kampe mellem hæren og oprørerne, og ifølge de modstridende rapporter blev to af gidslerne såret eller dræbt under kampene.
*På naboøen Basilan har samme Abu Sayyaf i 40 dage holdt 29 filippinske gidsler, hvoraf størstedelen er børn. I går lykkedes det hæren at befri ti af børnene, men ifølge den filippinske forsvarsminister Orlando Mercado blev mindst fire af gidslerne dræbt og fem såret under kampene. En talsmand for oprørsgruppen sagde i går, at den var parat til at frigive resten af gidslerne på Basilan, hvis hæren indstillede kampene.
*De 100 gidsler, der blev taget i går i forbindelse med MILF-gruppens angreb på lufthavnen på Mindanao. En talsmand for gruppen sagde dog senere på dagen til nyhedsbureauet Reuters, at MILF vil frigive gidslerne.

Selv om den filippinske regering har forsøgt at fremstille især Abu Sayyaf som en gruppe af banditter og pirater, der kun er ude på at få løsepenge - hvilket den formentlig også er - vidner de seneste dages begivenheder om, at de muslimske oprørere i det sydlige Filippinerne igen er i offensiven.
Siden begyndelsen af 1970'erne har forskellige grupper ført en oprørskrig med det formål at indføre muslimsk selvstyre på Mindanao og øerne i området, og over 100.000 menes at have mistet livet på grund af kampene. I Filippinerne, der gennem århundreder var en spansk koloni, er over 94 procent af befolkningen kristne, heraf størsteparten katolikker, mens anslået knap fem procent er muslimer, som især bor i landets sydlige del.
Indtil 1996 stod især Den Nationale Befrielsesfront Moro (MNLF) i spidsen for oprørskrigen, men gruppen indgik det år en fredsaftale med regeringen i Manila.
Føromtalte MILF-gruppe, der er udbryder af MNLF, afviste fredsaftalen i 1996 og er i dag den stærkeste gruppe på Mindanao. I sidste uge trak gruppen sig ud af skrøbelige fredsforhandlinger med regeringen, da den hævdede, at hæren havde brudt en våbenhvileaftale. Siden da er kampene blusset op på ny.
Heller ikke Abu Sayyaf var med i fredsaftalen fra 1996, og denne gruppe betegnes som den mindste, men også mest rabiate af oprørerne. Ifølge det amerikanske efterretningsvæsen har gruppen forbindelser til internationale terrororganisationer, og Abu Sayyaf har tidligere krævet bl.a. Ramzi Ahmed Yousef, manden bag bombeattentatet mod World Trade Center i New York i 1993, løsladt.
Abu Sayyaf er i dag på listen over ialt 28 bevægelser, der anses for at være en trussel mod amerikanske statsborgere, og USA mistænker gruppen for at samarbejde med bl.a. Osama bin Laden, som ifølge USA stod bag bombeattentaterne mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998.

Abu Sayyaf har gennem 1990'erne stået bag flere tilfælde af gidseltagninger, og da den filippinske regering plejer at fare hårdt frem mod gidseltagere, har resultatet ofte været blodigt. Det lover ikke godt for de gidsler, der i øjeblikket sidder på Jolo og Basilan.
Den person, der nu forsøger at forhandle med gidseltagerne, er selv tidligere oprørsleder. Nur Misuari var tidligere leder af
MNLF-gruppen, og over for Reuters forklarer han noget af baggrunden for dramaet:
"Mindanao har været et brændpunkt i næsten 500 år. Vi kæmpede mod Spanien i 377 år, vi kæmpede mod USA i mere end fire årtier, vi kæmpede mod Japan og hollænderne og nu den filippinske regering," siger han.
Islam kom til Mindanao og de sydlige øer i det 14. århundrede, og da det kristne Spanien omkring 200 år senere koloniserede området, opstod den mest blodige modstand netop på Mindanao. I begyndelsen af det 20. århundrede var modstandskampen vendt mod amerikanske styrker, der gjorde sig skyldige i massakrer mod det lokale Moro-folk.
Under Anden Verdenskrig var det de japanske besættelsesstyrker, og efter selvstændigheden den filippinske centralregering.
Den voldelige historie adskiller sig således ikke meget fra de andre tidligere kolonier i Sydøstasien, eksempelvis nabolandet Indonesien, der også i dag har sine oprørsbevægelser at slås med.
Som i Indonesien ligger også sociale og økonomiske problemer bag oprørstendenserne. Selv om Mindanao og de andre sydlige øer har store naturressourcer, og omkring 40 procent af landets landsbrugsproduktion kommer herfra, er det Filippinernes mest fattige og underudviklede region. Og samtidig hører Filippinerne selv til i den økonomiske bundklasse i Sydøstasien, og millioner af filippinere må hvert år drage til udlandet for at finde arbejde.
En spansk præst forklarer, hvordan folk på Mindanao ser forholdet til regeringen:
"De føler sig svigtet, forrådt og ladt i stikken, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Følelserne er reelle," siger Angel Calvo til Reuters.
Men som gårsdagens kampe og udtalelser fra forsvarsminister Mercado viser, har regeringen ikke i sinde at tage hensyn til noget så diffust som følelser:
"De bliver behandlet som det, de er: Oprørere, der vil indføre en selvstændig, islamisk stat."
Hårdt mod hårdt, med andre ord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her