Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

30. maj 2000

Putin vil straffe krigsforbrydere
*Ruslands præsident, Vladimir Putin, lovede i går, at alle, der begår krigsforbrydelser i Tjetjenien, vil blive straffet.
Løftet kom efter et møde med en EU-trojka bestående af kommisionsformand Romano Prodi, EU's udlandschef Javier Solana, og Antonio Gueterres, der er EU-formandslandet Portugals ministerpræsident.
"Der vil blive slået ned på alle forbrydelse mod loven i Tjetjenien, uanset hvem der har begået dem," sagde den russiske præsident og fortalte, at der allerede kører dusinvis af retssager inklusive nogle mod soldater.

Hæren overtager magten i Fiji
*Fiji-øernes præsident gik af i går, og landets forsvarschef tog magten og erklærede undtagelsestilstand.
Det skete ti dage efter, at en gruppe på ca. 100 bevæbnede mænd stormede parlamentet og væltede Fijis valgte regering "i de indfødte fijianeres navn".
Ifølge præsident Ratu Sir Kamisese Maras privatsekretær skal Mara have trukket sig tilbage for at "gøre det muligt at håndhæve undtagelsestilstanden". Præsidenten blev angivelig ført ud af sin residens nogle timer før, forsvarschefen Commodore Frank Bainamarama tog magten.

Fujimori vandt stort
*Alberto Fujimori vandt som ventet søndagens præsidentvalg i Peru. Valget var på forhånd stemplet som udemokratisk af udenlandske iagttagere.
Oppositionens kandidat, Alejandro Toledo, havde trukket sit kandidatur i protest mod administrationen af landets stemmeoptælling. I stedet opfordrede Toledo sine tilhængere til at protestere, og fra flere byer indløb der rapporter om, at politiet havde åbnet ild mod demonstranter.

Stop for Farum-model
*Den omstridte 'sale and lease back' model, som blandt andet Farums borgmester, Peter Brixtofte (V), har praktiseret, bliver sat under administration fra næste uge.
Det slog indenrigsminister Karen Jespersen (S) fast mandag. Modellen går ud på, at kommunerne sælger eksempelvis deres skoler til private investorer og så lejer dem tilbage.
Men den går ikke mere. Karen Jespersen finder det alt for farligt, at kommunerne spekulerer med skatteydernes penge.
"Jeg er bekymret for, at det kan gå ud over borgerne på langt sigt," siger Karen Jespersen, der peger på, at kommunernes indtægt er helt afhængig af, at der ikke kommer udsving i renten.

Etiopien bomber Eritreas lufthavn
*Etiopien øgede i går presset på nabolandet Eritrea, da krigsfly fra det etiopiske luftvåben bombarderede lufthavnen ved Eritreas hovedstad Asmara. Samtidigt fastslog den etiopiske hærchef, at landet vil blive ved med at kæmpe, fordi det stadig mener, at Eritrea besætter en del af Etiopien.
Fire etiopiske jetfly affyrede raketter og kastede bomber mod lufthavnen, hvor en transportmaskine var ved at aflæsse nødhjælp, og ifølge de eritreiske myndigheder blev to civile såret

Opgør om u-landsbistand
*Danske virksomheder vil have større indflydelse på den danske u-landsbistand, der i år kommer til at ligge på omkring 11,7 milliarder kroner - eller knap 4.900 kroner pr. husstand, skriver Politiken I et udspil fra Dansk Industri foreslås det at udvide antallet af lande, der fast får dansk bistand. Fremover skal støtten ikke kun gå til de allerfattigste lande, men også til lande, hvor danske virksomheder har store interesser.
Ifølge udviklingsminister Jan Trøjborg (S) ligger en del af udspillet i tråd med et kommende forslag fra Danida.
"Vi er ikke i gang med at udvikle en gavebod for dansk erhvervsliv, men vi ønsker at give det et større medansvar," siger Jan Trøjborg.

DIB-soldater fik betinget hæfte
*To soldater fra Den Danske Internationale Brigade (DIB) blev i går idømt 20 dages hæfte for at nægte at lade sig udsende til Kosovo sidste sommer. Østre Landsret valgte dog at gøre dommene betingede, og kom dermed frem til en anden straf end den, som Vestre Landsret tidligere på året idømte seks andre DIB-soldater.
Vestre Landsret ændrede dengang de ubetingede hæfte-straffe til dagbøder på mellem 1.000 og 4.000 kroner. Østre Landsret slog i mandagens dom fast, at de to DIB-soldater kunne straffes efter den militære straffelov for at nægte udstationeringen i Kosovo, selv om DIB-kontrakterne ikke omtalte muligheden for retsforfølgning.

Hæren afspærrer det sydlige Libanon
*Libanons hær afspærrede i går den sydlige zone, som Israel rømmede i sidste uge, og kun lokale beboere og journalister slippes nu igennem. Det oplyste pressefolk i området. Hæren tager dette skridt, efter at der søndag var sammenstød mellem israelske soldater og stenkastende libanesere på grænsen mellem de to lande.
Israelerne åbnede ild og sårede fire.
Tusindvis af libanesere er strømmet til det sydlige Libanon, efter Israel onsdag i sidste uge opgav 22 års besættelse af området.

Pengestrøm til ja-partier
*Risikoen for at det bliver et nej til euroen ved folkeafstemningen 28. september får nu erhvervsliv og organisationer til pengepungen.
Bidragene strømmer ind til de to store borgerlige partier V og K, der ellers i kampagnens første uger skældte ud over træghed hos de traditionelle bidragydere, skriver Politiken .
De konservative har således fået kampagnebudgettet til at hænge sammen, og også Venstre er holdt op med at klage. Alene i sidste uge modtog V og K ifølge avisens oplysninger omkring 1-1,5 mio. kr. hver fra en af de store industriorganisationer.

Danmark overvejer straf til selskaber
*Justitsminister Frank Jensen (S) overvejer i øjeblikket, om den danske straffelov skal ændres, så det generelt bliver muligt at straffe firmaer, der anvendes til ulovligheder, og altså ikke kun de personer, der rent faktisk udfører ulovlighederne.
Det sagde han i går under et ministermøde i Bruxelles, hvor man blandt andet vedtog, at kriminelle, der forfalsker den fælles mønt, skal have mindst otte års fængsel, uanset hvor i Unionen forbrydelsen bliver begået.
Samtidig lægger de nye fælles EU-regler op til, at man skal kunne straffe selskaber, der medvirker til falskmøntneri. Den mulighed eksisterer ikke i dansk lovgivning, og derfor kræver de nye regler en lovændring .

Flere soldater til Sierra Leone
*De vestafrikanske lande besluttede i går at sende 3000 ekstra soldater til Sierra Leone, hvor de skal deltage i FN-styrken UNAMSIL.
Beslutningen blev taget på et topmøde i de vestafrikanske staters økonomiske samarbejdsforum, ECOWAS, efter at de sidste FN-soldater er blevet frigivet af Sierra Leones oprørshær RUF.
Ifølge en formand for de 16 ECOWAS-lande havde de besluttet sig for at bede det internationale samfund betale for indsættelsen af de nye styrker, som skal ledes af en officer fra det land, som afgiver flest soldater til styrken. Formanden, Lansana Kouyate, kunne samtidigt fortælle, at de vestafrikanske statsledere havde besluttet, at oprørslederen Foday Sankoh skal føres ud af Freetown, hvor han sidder arresteret, til et sikkert sted uden for landet.
"Vi har besluttet at sikre Foday Sankohs sikkerhed, men det betyder ikke, at vi accepterer massakrer og lemlæstelse af befolkningen, sagde Kouyate.
Ifølge FN frigav oprørerne fra Sankohs Forenede Revolutionære Front, RUF, søndag de sidste af de næsten 500 FN-soldater, som de havde holdt som gidsler. Og sammen med ECOWAS' beslutning om at sende flere soldater er FN's muligheder for at spille en rolle i Sierra Leone øget markant i de seneste dage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her