Danske EU-forbehold koster for alvor indflydelse, siger Dansk Udenrigspolitisk institut i ny rapport
Karakterbogen
Danmark er langsomt men sikkert ved at blive B-medlem af EU. Forklaringen er de fire danske forbehold over for deltagelsen i EU's politiske union, der blev vedtaget ved folkeafstemningen i 1993. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, der i en rapport analyserer betydningen af de fire forbehold.
"Opretholder vi forbeholdene, så er Danmark på vej til et B-medlemskab af EU. Det er en kort måde at sige det på," sagde Niels Jørgen Nehring, der er direktør for DUPI ved fremlæggelsen af rapporten mandag.
Med den vurdering sætter Dansk Udenrigspolitisk Institut tingene på spidsen.
I selve rapporten skriver instittuttet, at "forbeholdenes opretholdelse, vil blive opfattet som et signal om, at Danmark ikke ønsker at påtage sig et medansvar for fællesskabet".
Forbeholdene har altså mere og mere vidtgående konsekvenser, fordi EU går allerhurtigst frem netop på de områder, der er omfattet af forbeholdene.
*En fælles valuta
*En fælles flygtningepolitik, retspolitik og politisamarbejde.
*En fælles forsvars- og sikkerhedspolitik
Det fjerde forbehold drejer sig om et fælles statsborgerskab. Her peger DUPI's forskere på, at den seneste EU-traktat, Amsterdam-traktaten, præciserer, at unionsborgerskabet er et supplement til og ikke en erstatning for det nationale statsborgerskab.
EU-samarbejde udvides
Hvor forbeholdene kunne virke noget teoretiske ved folkeafstemningen i 1993, så betyder de noget nu.
Forklaringen er først og fremmest, at de andre EU-lande nu udvikler EU-samarbejdet på tre af de fire områder, hvor Danmark ikke deltager. I 1993 havde EU-landene godt nok lige forhandlet Maastricht-traktaten på plads, der er det formelle grundlag for det nuværende samarbejde. Men i en årrække udnyttede de andre EU-lande ikke de nye muligheder.
En af rapportens pointer er, at EU-samarbejdet særligt intensiveres på de områder, der er dækket af danske forbehold.
"De områder, der berøres af forbehold kommer til at dominere EU's udvikling i de kommende år," sagde formanden for DUPI's bestyrelse, Ole Due ved fremlæggelsen mandag.
Vælgerne tager stilling til, om Danmark skal deltage i den fælles valuta, euroen, ved folkeafstemningen den 28. september. Hermed kan et af de fire forbehold blive ophævet.
Niels Jørgen Nehring peger på, at EU-kravene til den økonomiske politik allerede i dag omfatter Danmark på nær to områder. Der er altså allerede nu grænser for, hvor store underskud, Danmark kan have på de offentlige budgetter lige som regeringen skal sikre, at inflationen ikke løber løbsk.
Folkeafstemningen den 28. september handler derfor alene om, hvorvidt Danmark skal deltage i den fælles valuta og dermed i EU's særlige ministerråd for euro-landenes samarbejde, det såkaldte Euro11. Et ja medfører også, at Danmark kan få bøder, hvis kravene til den økonomiske politik ikke opfyldes.
Fælles flygtningepolitik
Forbeholdet her omfatter EU-samarbejdet om retlige og indre forhold. Det er omfattende og strækker sig fra en fælles asyl- og flygtningepolitik til fælles civil- og strafferet. Forbeholdet omfatter også et fælles politi-samarbejde.
DUPI-rapporten peger på, at de 14 andre EU-lande har vedtaget, at området skal være dækket af i alt 120 direktiver senest i år 2004. Samtidig overfører de andre EU-lande løbende dele af samarbejdet fra den mellemstatslige form til den overstatslig form, hvor Danmark ikke kan deltage i samarbejdet på grund af forbeholdet.
Fælles forsvarspolitik
EU-landene forstærker også deres samarbejde om en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. De andre EU-lande og USA har her vedtaget en slags arbejdsdeling mellem NATO og EU's kommende forsvarspolitiske samarbejde. NATO skal tage sig af det hårde territorialforsvar, mens EU-landene skal kunne gribe ind i mindre konflikter og samtidig udvikle den civile krisestyring.
Niels Jørgen Nehring kan ikke se, at EU-landene er ved at opbygge den 'Europa-hær', nogle har frygtet.
Vidtgående følger
Alt i alt har forbeholdene ifølge DUPI vidtgående følger for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet, hvis de opretholdes.
"De dækker meget centrale politikområder og samtidig sender de et signal om, at Danmark ikke ønsker at tage et medansvar for den videre udvikling af Europa. Det kan diskuteres, om Danmark allerede er 'B-medlem' af EU, men en udvikling i den retning er i alle tilfælde i gang," skriver DUPI.
FAKTA
De fire forbehold
Danmarks fire forbehold kom som en reaktion på folkeafstemningen om Maastricht-traktaten 2. juni 1992, hvor 50,7 procent stemte nej til dansk tilslutning.
Forbeholdene, der var opfundet af SF, blev efter afstemningen forhandlet på plads mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og SF.
18. maj 1993 stemte danskerne ja til, at Danmark tilsluttede sig Maastrict-traktaten med forbehold på følgende områder:
*Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU): Her står Danmark uden for ØMUens tredje fase, hvor medlemslandene går over til en fælles valuta
*Forsvarssamarbejdet: Danmark holder sig uden for EU-samarbejdets forsvarsdimension (Den Vesteuropæiske Union) og vil ikke deltage i et snævere forsvarssamarbejde
*Retlige og indre anliggender: Danmark vil ikke afgive suverænitet, når det gælder retspolitik og politi.
*Unionsborgerskabet: Danmark vil ikke deltage i gennemførelsen af unionsborgerskab, der indeholder en række rettigheder for EU-borgerne.
Der er folkeafsteming om en afskaffelse af ØMU-forbeholdet den 28. september.
