Læsetid: 2 min.

Pæne piger falder fra

20. maj 2000

Hver femte studerende på humaniora dropper ud

Jurastuderende hører til blandt de mest målrettede unge på de videregående uddannelser.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at mens kun fire procent falder fra på jura, forlader omkring 20 procent af de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser universitetet. Det drejer sig om sprogstudierne, psykologi og øvrige humaniora.
De frafaldne lægger studielivet helt bag sig og vender ikke tilbage, viser statistikken.
Anette Nielsen, centerleder på Center for Information om Videregående Uddannelse i København, peger på, at en mulig forklaring på det store frafald er, at "de pæne piger", der i høj grad befolker humaniora, udgør en risikogruppe.
De pæne piger er ifølge Anette Nielsen en kendt gruppe på gymnasiernes sproglige linie. De er stille og flittige og skaffer sig på den konto meget pæne studentereksaminer - og mange af dem vælger en humanistisk uddannelse.
"De pæne piger har nogle adfærdsmønstre, som gør, at de er en ekstra svag gruppe ved studiestart på en stor og uoverskuelig institution. De er nemme at vælte," siger Anette Nielsen.
Bl.a. vælger pigerne ofte humanistuddannelsen, der ikke er professionsrettet som f.eks. jurastudiet, for at udskyde et studievalg.
"De vælger en bred gymnasieuddannelse og udskyder uddannelsesvalget en gang mere, når de vælger videregående uddannelse," siger Anette Nielsen.
Men netop det utydelige erhvervssigte gør det svært for pigerne, der har svært ved at leve op til det frie studium.
"Mange studerende kommer ind i en krise på humaniora, fordi det er svært at se, hvilket job, der venter i enden," bekræfter Kari Schougaard fra studievejledningen på Humanistisk Fakultet, Aarhus Universitet.
"Desuden er der problemer med selv at tage ansvaret for undervisningen. Der er f.eks. ikke nogen pensumopgivelse. Det skal man selv finde ud af, og underviserne siger ikke, hvad man skal læse til næste gang. Men opremser i stedet tre bøger, som man selv kan vælge imellem," tilføjer Kari Schougaard.
Ifølge Eva Teilmann, studiechef på Aarhus Universitet, kan frafaldet på humaniora også hænge samme med, at de studerende er ældre og måske har en anden uddannelse i forvejen. En undersøgelse, universitetet selv har lavet af studieårgangen 1995, viste f.eks., at mens knap 30 procent af de studerende på humaniora var 23 år eller derover, gjaldt det kun for mellem 14 og 17 procent af de studerende på økonomi, statskundskab, natur- og sundhedsvidenskab.
I de senere år har der været et pres fra bl.a. regeringens side for at få de universitetsstuderende til at gå hurtigere i gang med studiet. Men ifølge konsulent i Undervisningsministeriet, Kurt Johannesen, findes der ikke statistik på, i hvor høj grad de frafaldne kommer lige fra gymnasiet.
"Erfaringer fra min vejledningspraksis tyder ikke på, at man er mere afklaret to eller tre år efter en ungdomsuddannelse. Det, der kan være en hindring for at gennemføre, er snarere, at studiet er noget andet, end det man forestillede sig," siger Anette Nielsen. Hun peger desuden på, at universiteterne i de senere år, har forsøgt at forbedre studiestartsprogrammerne for netop at introducere de nye studerende til faget, og hvad det vil sige at studere.
"Jo hurtigere, man kommer til at føle sig bedre tilpas jo bedre," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu